iPad-tyve smadrer butiksrude med grab

Politiet efterlyser vidner til et rambuktyveri i Thisted, hvor tyvene gik efter iPads og anden elektronik.

Danmark

Selv om der må have lydt et større brag, har politiet endnu ikke hørt fra vidner, der i nat hørte eller så tyve begå et rambuktyveri i en elektronikbutik på Havnen i Thisted.

Med grabben på et mindre graveredskab, en knækstyret minilæsser, knuste tyve butiksruden og skaffede sig adgang til butikkens lager. Herfra stjal de iPads og andre elektronikprodukter.

Værdien af det stjålne er endnu ikke opgjort.

Endnu har ingen vidner meldt sig

Tyveriet skete klokken 02.35.

»Ejeren kom hurtigt til stedet, men så ikke noget, og endnu har ingen vidner meldt sig. Men vi vil meget gerne høre fra folk, der har set eller hørt noget«, siger vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce