Væk. En scene fra dokumentarudsendelsen. Da forældrene her opsøger DanAdopts kontor i Addis Abeba for  at spørge til nyt om deres børn fire år efter adoptionen, bliver de smidt ud. Foto: Fridthjof Film
Foto: Fridthjof Film

Væk. En scene fra dokumentarudsendelsen. Da forældrene her opsøger DanAdopts kontor i Addis Abeba for at spørge til nyt om deres børn fire år efter adoptionen, bliver de smidt ud. Foto: Fridthjof Film

Danmark

Forældre kritiserer DanAdopt for svigt

Adoptivforældre til pigen Masho er blevet skydeskive for megen vrede. Selv oplevede de en adoption, hvor meget ikke gik efter bogen.

Danmark

Først blev DanAdopts landechef fængslet for børnehandel, siden mødte de en pengegrisk børnehjemsejer.

Ægteparret Gert og Henriette fra Holbæk, som mandag aften blotlagde deres mislykkede adoptionsforløb i filmen ’Adoptionens pris’ på TV 2, har ikke mange rosende ord tilovers for det danske adoptionsbureau DanAdopt.

LÆS OGSÅ De havde stået på venteliste i fire år, da det længe ventede telefonopkald om, at to børn ventede på dem i Etiopien, kom. Det var i juli 2007, og Gert og Henriette fik at vide, at det var en hastesag, fordi børnenes forældre var meget syge af aids og lige ved at dø.

»Men så bliver alt forsinket på grund af problemer med DanAdopts kontaktperson. Der går mange måneder længere end normalt. Den eneste grund til, at vi kan holde den ekstra ventetid ud, er, at vi ved, at børnene er hos deres forældre og ikke på et børnehjem«, siger Henriette.

Afviste anklager modMegersa Yosef
Da DanAdopt åbnede sit første landekontor i Etiopien i 2006, ansatte de en leder ved navn Megersa Yosef.

Omkring årsskiftet 2006/07 begyndte amerikanske medier og hjemmesider at fortælle om, at Megersa Yosef var involveret i en større sag om børnehandel, afpresning og seksuelt misbrug af børn adopteret til USA.



Gennem ti måneder afviste DanAdopt alle anklager mod Megersa Yosef. Først da de etiopiske myndigheder stoppede alle DanAdopt-sager for at efterforske Megersa Yosef, reagerede DanAdopt og skiftede ham ud med den nuværende chef, Denkai Hadgu, som ses medvirke i flere af scenerne i ’Adoptionens pris’.

Børnehjemmet
Myndighedernes stop betød store forsinkelser for Gert og Henriette samt en række andre familier. I marts 2008 kunne de dog endelig rejse til Etiopien for at hente de to børn, som seks uger forinden var blevet afleveret til børnehjemmet Enat Alem af forældrene.

Selv det korte børnehjemsophold har ikke gjort børnene godt.

Annonce

Der er hele tiden den der følelse af, at det hele handler om business



»Til den dag jeg lukker låget på min kiste, vil billedet af Roba [mishos bror, red,], der står og holder sin mor i hånden og kigger op på hende, mens han stråler af lykke, være hos mig. Seks uger senere står han på børnehjemmet – apatisk, kronraget og med en stor hævelse på den ene side af halsen«, fortæller Henriette.

Hidsig børnehjemsdirektør
De første uger, mens de venter på, at sagen går igennem ved retten, besøger Gert og Henriette børnene på børnehjemmet nogle timer hver dag og møder blandt andet børnehjemmets direktør, Aderejew, som har et tæt samarbejde med DanAdopt.

»Vi møder ham på børnehjemmet, og vi får et meget dårligt indtryk af ham«, fortæller Gert.

»Roba er syg, men han vil ikke sende ham på hospitalet, for det koster penge. Han vil derimod gerne have, at vi tager ham med hen på hotellet, selv om det er ulovligt inden retssagen og kan give os store problemer. Han hidser sig op og bliver rasende, da vi insisterer på, at Roba skal indlægges, og han er stærkt irriteret, da han skal hen på hospitalet sent om aftenen. Der er hele tiden den der følelse af, at det hele handler om business«.



Inden de tager børnene med til Danmark, skal de også møde de biologiske forældre. Det er normalt og noget, som DanAdopt anbefaler, blandt andet fordi de etiopiske forældre lægger utrolig stor vægt på at møde deres børns nye familie, som i etiopisk kultur bliver regnet som del af den udvidede slægt.

Et uværdigt møde

Men mødet bliver en forvirret affære. »Så sidder vi der på en trappesten ude på græsrabatten. Det er ikke i orden at sætte et møde op med to dødssyge forældre på den måde. Det føles uværdigt, at man ikke engang kan byde dem ind på en kop te«, siger Gert. Via filmen har de senere erfaret, at børnenes biologiske forældre – i lighed med pigen Amys mor – ikke får adgang til de rapporter om deres børn, de er blevet lovet, og som Gert og Henriette punktligt har indleveret. Det er de vrede over.

FAKTA

»De biologiske forældre skal støttes. Det er et ekstremt svigt, at der er efterladte forældre dernede, der ikke får de rapporter om deres børn, de skal have«, siger Henriette.

Politiken har forelagt kritikpunkterne for DanAdopts direktør, Marianne Wung-Sung, som har svaret via mail: »DanAdopt behandler ikke adoptionssager i medierne. Såfremt familien har noget, de vil drøfte eller klage over, bedes de henvende sig direkte til os«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce