Adoptionsforsker: Masho er ikke en enlig svale

Forældres forventninger giver adoptivbørn vanskelige kår, viser undersøgelse.

Danmark

Tilfældet med Masho, den lille etiopiske pige, der blev adopteret af en dansk familie for to år efter at blive anbragt på et børnehjem, er ikke en enlig svale.

Adoptivbørn bliver fire gange så ofte anbragt uden for hjemmet som børn, der vokser op i deres biologiske danske kernefamilie.

Tomrum og savn Det viser en undersøgelse foretaget af adoptionsforsker Merete Laubjerg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, er foretaget med 6.000 adoptivbørn.

Den seneste del af undersøgelsen ligger tilbage til 2004, men Merete Laubjerg mener ikke, at forholdene har ændret sig, så man i dag ville se et anderledes resultat.

LÆS ARTIKEL

»Det ser ud til, at den måde vi håndterer adoption på gør, at vi ikke er i stand til at have ordentlig omsorg for adoptivbørnene«, siger Merete Laubjerg.

Hun mener, at adoptivforældre ofte har en masse forventninger til barnet, og hvis det ikke lever op til disse forventninger, som det er tilfældet med Masho, så bliver de skuffede og blinde for, at barnet går gennem en helt almindelig sorgproces over sit tab.

»De børn, der kommer, de skifter familienavn, de skifter nationalitet, der holdes ikke kontakt med familien, børnene kan ikke bare lige løbe hen til moster eller en anden nær person. Det efterlader et kæmpe tomrum og savn hos den adopterede«.

Ingen win-win situation
Det tomrum mener Merete Laubjerg, at mange adoptivforældre er blinde for. Hun mener, at der ofte bliver lagt vægt på, hvor dårligt et barn har haft det, og hvor meget bedre det er for barnet at komme til en familie i Danmark.

»Det er ikke nok at klæde adoptivforældre bedre på. Børnene er ikke forberedt på den omvæltning, det pludselig udsættes for, og det er trods alt, dem der skal adoptere de nye forældre«.

Merete Laubjerg mener, at vi glemmer, at det at have et barn ikke er en menneskeret.

Hun henviser også til, at der i Haagerkonventionen står, at man kun i alleryderste nød skal fjerne et barn fra dets land og familie.

Sæt adoptionssager i bero

Adoptionsforskeren mener, at adoption på tværs af landegrænser ikke ville finde sted i den ideelle verden.

LÆS OGSÅ

»Jeg mener kun, at børn skulle kunne adopteres i alleryderste nødstilfælde«.

Derfor bør alle adoptionssager ifølge Merete Laubjerg sættes i bero, og politikere skal på banen og undersøge, hvordan adoptioner foregår.

»Vi skal forstå de etiske regler og forstå, at barnets tarv ikke kun er noget fysisk og psykisk, men at det også er barnets rettigheder«.

»Tænk sig det barn, der uretmæssigt er blevet bortadopteret, og at vi ikke tager tilstrækkelig hensyn til det barn. Vi bekymrer os især om, at forældrene skal kunne magte barnet«.

Hun sætter spørgsmålstegn ved, om et barne virkelig skal tvinges til at elske adoptivforældrene fra dag nul.

»Vi skal blive meget bedre til at forstå og acceptere barnets sorg og tab og hele dets kulturelle og sproglige oprindelse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce