helbred. Torben, 56 år, skal gå til kontrol på sygehuset, og en socialsygeplejerske hjælper ham med at huske aftalerne. Han har været indlagt, og det var ikke rart: »Det er ligesom at være frihedsberøvet«.
Foto: Marius Nyheim

helbred. Torben, 56 år, skal gå til kontrol på sygehuset, og en socialsygeplejerske hjælper ham med at huske aftalerne. Han har været indlagt, og det var ikke rart: »Det er ligesom at være frihedsberøvet«.

Danmark

Hjemløse og misbrugere plages af stress og sygdom

Rådet for Socialt Udsatte dumper tiltagene for at forbedre udsatte gruppers helbred og trivsel.

Danmark

Han har både hiv og sukkersyge og skal gå til kontrol på sygehuset mindst hver tredje måned.

Men det er svært, når korttidshukommelsen er slidt af et langt liv med stoffer.

LÆS OGSÅ »Tidligere behøvede jeg aldrig at skrive et telefonnummer ned, dengang var der Karlsons Klister deroppe. Nu er det en gang havregrød på øverste etage«, siger Torben, der var 12 år, første gang han tog hårde stoffer. Kun små forbedringer Derfor får han hjælp med at huske aftaler af Hvidovre Hospitals socialsygeplejerske Berit Andreasen. Hun er ansat til at hjælpe hjemløse, misbrugere og sindslidende, mens de er på hospitalet og i tiden umiddelbart efter. Og at der er brug for en særlig indsats for gruppen, viser en spørgeskemaundersøgelse, Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.

Sundheden for de allernederste i samfundet er nemlig kun blevet en smule bedre de sidste fem år – på trods af store politiske ambitioner om for alvor at forbedre den. Det bekymrer rådets formand Jann Sjursen.

»Det er naturligvis glædeligt, at der er en marginal forbedring, men sammenligner man med befolkningen generelt, er de udsatte nærmest sat af holdet«.

De fleste fattige er stressede
Rapporten viser, at mens det for eksempel er hver tredje i befolkningen som helhed, der har en langvarig sygdom, gælder det for 59 procent af de socialt udsatte.

De, som har det dårligst, er de fattige og stofmisbrugerne. Fattige er i undersøgelsen defineret som mennesker, der ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd. Blandt dem føler 65 procent sig stresset i hverdagen. Det samme gælder kun 11 procent af befolkningen som helhed.

Vi må arbejde for, at de sundhedstilbud, der gælder alle, også omfatter de socialt udsatte



Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2007, og Rådet for Socialt Udsatte noterer sig, at der i de forløbne år er bevilget mindst 137 millioner kroner i satspuljemidler til sundhedsfremme blandt eksempelvis hjemløse og stofmisbrugere.

»Men mange af projekterne burde slet ikke være projekter, men ganske almindelig tilbud. Vi må arbejde for, at de sundhedstilbud, der gælder alle, også omfatter de socialt udsatte«, mener formand Jann Sjursen.
KL ønsker flere vedvarende penge

I Kommunernes Landsforening påpeger formanden for social- og sundhedsudvalget, Anny Winther (V), at det er en gruppe, det er svært at komme i kontakt med og svær at fastholde i behandling.

»Derfor kunne flere vedvarende penge og færre satspuljemidler godt være ønsket«.

LÆS OGSÅ Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger, at det er »rigtig ærgerligt«, at der ikke er sket større fremskridt, men hun afviser, at satspuljepengene bruges forkert. »Mange projekter bliver permanente, hvis de viser sig effektive. Men vi skal blive ved med at være opmærksomme på området. Det er en mærkesag for regeringen«. De største fremskridt i de udsattes sundhed er i deres egen adfærd. For eksempel er der færre daglige rygere – og flere spiser morgenmad og dyrker motion.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce