Næh! Når barerne begynder at være på tværs, må man gå efter kirkerne. Men heller ikke her er der tilsyneladende stor velvillighed til at smide penge ud af vinduet.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

Næh! Når barerne begynder at være på tværs, må man gå efter kirkerne. Men heller ikke her er der tilsyneladende stor velvillighed til at smide penge ud af vinduet.

Danmark

Unge kræver beskyttelsespenge af Nørrebro-kirke

Hellig Kors Kirke på Nørrebro har anmeldt en sag om pengeafpresning.

Danmark

En ny sag om pengeafpresning på Nørrebro i København er blevet meldt til politiet, skriver ekstrabladet.dk.

Denne gang er kravet ikke rettet mod et værtshus, men en lokal kirke.

I august i år oprørte sagen om Café Viking i samme bydel hele landet, da den modige ejer, Jane Pedersen, trådte op mod bøllerne og stod offentligt frem efter trusler og hærværk.

Nu er det gået ud over Hellig Kors Kirke på Kapelvej i hjertet af Nørrebro, få hundrede meter fra Blågårds Plads.

Tre unge drenge mødte op to gange i denne uge ved bagindgangen til kirken. Her meddelte de kirketjeneren, at kirken lå i deres område, og at der skulle falde penge.

Mikkel Gabriel Christoffersen, formand for menighedsrådet i Blågårds Sogn, bekræfter over for ekstrabladet.dk, at kirken har anmeldt sagen til politiet.

»Tre teenage-drenge opsøgte vores medarbejdere tirsdag og onsdag og bad om penge, fordi kirken ligger i 'deres' område. Der blev sagt klart nej, og siden har vi ikke set mere til drengene«, siger Mikkel Gabriel Christoffersen.

»Vi har indgivet en politianmeldelse, og nu afventer vi politiets vurdering«, siger formanden.

Skal tages i opløbet

Politikommissær Tom Arnoldsen, Bellahøj Politi, bekræfter over for ekstrabladet.dk, at politiet har modtaget en anmeldelse om mulig afpresning:

»Anmeldelsen kræver yderligere afhøringer, før vi kan vurdere sagen. Det er naturligvis noget, vi følger op på og tager seriøst. Den slags skal tages i opløbet«, siger Tom Arnoldsen.

I slutningen af november blev et 19-årigt medlem af indvandrerbanden Brothas idømt otte måneders fængsel ved Københavns Byret i afpresningssagen fra Café Viking.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce