Debat. Der har ofte været blæst om Lars Hedegaard (til venstre). Her er han i islamdebat med chefjuristen i Cepos, Jacob Mchangama.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Debat. Der har ofte været blæst om Lars Hedegaard (til venstre). Her er han i islamdebat med chefjuristen i Cepos, Jacob Mchangama.

Danmark

Nabo: Islamkritikeren Lars Hedegaard forsøgt skudt

Formand for Trykkefrihedsselskabet udsat for angreb, siger nabo.

Danmark

En nabo til formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, oplyser til politiken.dk, at den omstridte forfatter er blevet forsøgt skudt.

»Jeg mødte Lars Hedegaard i opgangen umiddelbart efter skyderiet. Han fortalte mig, at han var blevet forsøgt skudt, og at kuglen gik lige over hovedet på ham. Det kan være, han dukkede sig, det ved jeg ikke, men det var klart et drabsforsøg«, siger naboen, der har kendt Hedegaard siden 1996.

Politiet har ikke bekræftet oplysningerne.

70-årige Lars Hedegaard bor på Pelargonievej på Frederiksberg i København. Naboen fortæller, at han var i bad, da der lød et skud fra opgangen, som rungede voldsomt. Kort efter mødte han Lars Hedegaard i opgangen.

Mand kom med en pakke

Ifølge naboen er opgangen blevet evakueret, og bomberyddere er nu i gang med at undersøge den pakke, som den angivelige gerningsmand overrakte den kontroversielle islamkritiker.

»Han fortalte, at der var kommet en mand med en pakke til ham, og da han skulle modtage pakken, blev han forsøgt skudt. Lars virkede fattet, men der kommer nok en reaktion senere. Han er blevet kørt væk til en eller anden form for krisehjælp«, siger naboen.

Ifølge Københavns Politi affyrede gerningsmanden klokken 11.21 et skud, som ikke ramte sit mål. Gerningsmanden forsøgte derpå at skyde igen, men da klikkede pistolen og gik ikke af, og gerningsmanden flygtede fra stedet. Gerningsmanden beskrives som en 30-årig mand med tykt mørkt hår.

Han var iført en rød postbudlignende jakke og fik adgang til opgangen, hvor han mødte Lars Hedegaard og foregav at ville overrække ham en pakke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce