EFTERSØGNING. Politiet var talstærkt tilstede, efter Lars Hedegaard i dag blev udsat for et angreb. Gerningsmanden er endnu ikke fundet.
Foto: JENS DRESLING

EFTERSØGNING. Politiet var talstærkt tilstede, efter Lars Hedegaard i dag blev udsat for et angreb. Gerningsmanden er endnu ikke fundet.

Danmark

Det frie ords kæmpere: Det er et angreb mod det mest dyrebare

Ingen ytringer kræver andet end ytringer som svar, siger Anders Jerichow.

Danmark

Den verdensomspændende organisation PEN tager afstand fra et angreb, som forfatteren og debattøren Lars Hedegaard i dag har været udsat for.

Det siger Anders Jerichow, der er formand for Dansk Pen, som er den danske afdeling af organisationen, der kæmper for det frie ord.

»Lars Hedegaard er en storforbruger af ytringsfrihed. Han har utvivlsomt provokeret mange og inspireret andre. Men ingen ytring kræver andet end ytringer som svar - ikke censur, ikke aggression og slet ikke vold«, siger Anders Jerichow, der også er seniorkorrespondent på Politiken.

»Attentatforsøget på Hedegaard er derfor alarmerende, forfærdende og kun til at fordømme«.

Frikendt i Højesteret

Lars Hedegaard, der blandt andet har kritiseret islam i hårde toner, overlevede angrebet, som foregik ved, at en mand forklædt som postbud ringede på.

Da Hedegaard fik overrakt en pakke, trak manden en pistol og forsøgte at skyde mod debattøren, der flere gange har været i vælten på grund af sine udtalelser.

Politiet har endnu ikke sagt noget om motivet for angrebet, der foregik kort før middag.

LÆS MERE

I april 2012 blev han dog frikendt i Højesteret for nogle af udtalelserne, da det ikke kunne bevises, at Lars Hedegaard vidste, at udtalelserne ville blive offentliggjort.

»Hvis Hedegaard som en markant deltager i samfundsdebatten har været udsat for et politisk motiveret mordforsøg, er det intet mindre end et dybt foruroligende angreb på det mest dyrebare, vi har - vores frihed. Og det skal siges uden noget 'men'. For karakteren af hans holdninger må nødvendigvis adskilles helt og aldeles fra et forbryderisk forsøg på at sætte stop for hans stemme«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce