Høring.  Der var fuldt hus under høringen om chikane af jøder i København.
Foto: LEHMANN MARTIN

Høring. Der var fuldt hus under høringen om chikane af jøder i København.

Danmark

16-årig jøde: »Jeg føler mig stadig utryg på Nørrebro«

Høring om chikane af jøder i København opridser talrige eksempler på antisemitisme.

Danmark

Moran Jacob har ikke noget talepapir med, for han taler fra hjertet, siger han.

Den 16-årige fyr fra Nørrebro ser lille ud oppe bag ved pulten i festsalen på Københavns Rådhus, men hans historie fylder hele salen. Med en muslimsk far og en jødisk mor er han det, han selv kalder en »blanding«, men da han gik i folkeskole på Nørrebro, var det den jødiske halvdel, som fyldte mest.

Da han som helt lille indledte skolegangen på en muslimsk privatskole, blev han nemlig mobbet med sine jødiske aner og måtte ikke holde frikvarter med de andre børn.

Mobbet gennem hele grundskolen Senere skiftede han til en folkeskole, også på Nørrebro, men her blev det ikke bedre. Tværtimod. Da det kom frem, at hans mor er jøde og fra Israel, blev han drillet og chikaneret, og turde ikke gå hjem fra skole alene.

En enkelt aften, da han gik i ottende klasse, blev han angrebet af nogle drenge fra skolen, der stak ham i benet med en hobbykniv.

Det er ikke engang to år siden, at han blev overfaldet, og Moran Jacob fortæller sin historie lidt nervøst, med små udfald i stemmen. Men han vil have den ud, siger han, og slår pegefingeren i pulten, så mikrofonen sender en kradsende lyd ud i den gamle sal med parketgulve og høje paneler.

Den der kommentar om, at det er en fis i en hornlygte – det var den, der fik mig til at komme her

»Hvis jeg får børn, skal de ikke være bange for at gå i skole på Nørrebro«, slår han fast.

Det startede med en skoleleder
Det er lige præcis historier som Moran Jacobs, der er årsag til, at omkring 200 mennesker har bevæget sig igennem sneen og frem til høring på Rådhuset, hvor vinterjakkerne nu hænger over stoleryggene, mens der lyttes til historierne fra pulten.

LÆS LEDER

Temaet er chikane af jødiske borgere i København, og anledningen er debatten for to uger siden, hvor skoleleder på Nørrebro-skolen Rådmandsgades Skole, Lise Egholm, blev citeret for at sige, at hun frarådede jødiske forældre at lade deres børn gå i skole i »det her område«.

Senere erklærede hun, at sagen blev »blæst op til et kæmpe problem«, som ikke havde hold i virkeligheden, og at det i virkeligheden var »en fis i en hornlygte«.

Men problemet eksisterer. Sådan lyder det igen og igen fra talerstolen. Jonathan Cohn fra Mosaisk Trossamfund opridser foreningens egen statistik over antisemitiske hændelser, der tæller 40 episoder alene fra 2012, lige fra overfald til hærværk og verbale udfald rettet mod jøder.

Ikke alt registreres
Da han er færdig med at gennemgå sine overheads, hvisker 59-årige Linda Herzberg med opsat krøllet hår og islandsk sweater til politiken.dk:

»Og jeg har slet ikke fortalt dem om mine hændelser«.

Hun arbejder på en skole for udsatte unge, der ligger på Østerbro. Her har hun blandt andet fået at vide, at jøder skal »nakkes«, ligesom hun for nylig fik at vide af en af drengene på skolen, at »de der fucking jøder, de lyver så meget«.

Nu sidder hun her og nikker opbakkende, når andre fortæller om overfald på deres sønner og døtre.

Samtidig ønsker hun dog ikke, at problemet blæses for stort op, og når talen på podiet bliver en tand for politisk, stønner hun lidt og mumler »kom nu videre«.

Føler sig stadig utryg på Nørrebro
Det er den konservative leder i København, Rasmus Jarlov, der har taget initiativ til høringen, og han erklærer blankt, at han bliver rørt af at høre de mange personlige fortællinger.

LÆS KOMMENTAR FRA JARLOV

Det er der også mange i salen, der gør, og hver historie bliver mødt med tunge klapsalver, ofte med hænderne i ansigtshøjde. Mange fra talerstolen oplyser kun deres fornavn, og flere tilhørere dækker ansigterne, når pressen retter kameraerne mod tilskuerrækkerne.

Utryg i sin egen bydel

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For 16-årige Moran Jacob var det også en overvindelse at stå frem, selv om de dårlige oplevelser stort set er fortid. Han tilbragte niende klasse på en folkeskole på Østerbro, hvor han fik lov til at være i fred, og er nu glad for at gå i gymnasiet.

Alligevel er det af og til en prøvelse at gå rundt i hans egen bydel, fortæller han politiken.dk, da han efter sin tale lige skal »trække vejret« uden for den fyldte sal.

»Jeg føler mig stadig utryg på Nørrebro. Når jeg går nogle bestemte steder, så går jeg ligesom mere lukket«, fortæller han og illustrerer med optrukkede skuldre, hvordan man forsøger at gøre sig selv og sit ophav usynligt, når man går visse steder i den københavnske bydel.

LÆS OGSÅ

»Jeg har ar. Ikke på kroppen, men på sjælen«, siger han.

Han har våde øjne, men han kan slet ikke lade være med at smile, mens han bliver interviewet. Så lettet er han over at have overstået at skulle fortælle om sig selv. Men bag det venlige ydre gemmer der sig stadig en vrede:

»Den der kommentar om, at det er en fis i en hornlygte – det var den, der fik mig til at komme her«, slår han fast.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce