Køkkenbord. Forhandlinger mellem kommunen og to beboere om at rydde op er strandet - blandt andet fordi de to kvinder selv vil tage del i sorteringen af alt det, der har hobet sig op.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Køkkenbord. Forhandlinger mellem kommunen og to beboere om at rydde op er strandet - blandt andet fordi de to kvinder selv vil tage del i sorteringen af alt det, der har hobet sig op.

Danmark

Mor og datter lever i bjerge af rådnende affald

Skrald har i årevis hobet sig op i to kvinders bolig i Hvidovre. Kommunen siger, at den har prøvet alt.

Danmark

En kvindelig pensionist i 60’erne og hendes voksne datter i 40’erne har i årevis levet i en sky af fluer i en stinkende lejlighed fyldt op med dynger af skrald.

De sover sammen i en seng omgivet af rådnende affald. For at komme til køkken eller bad skal de gå ad stier på gulvet dækket af års efterladenskaber.

»Det er rystende, at den slags finder sted i en velfærdskommune som vores«, siger 2. viceborgmester Arne Bech (Hvidovrelisten). Han har krævet sagen taget op i kommunalbestyrelsen, hvor den er på et lukket møde i aften.

Sagen har været kendt i årevis Hvidovre Kommune har i årevis været klar over, at de to kvinder har svært ved at klare sig selv, men tilsyneladende er det ikke lykkedes kommunens medarbejdere at komme længere end til entreen. Mor og datter, der begge har psykiatriske diagnoser, siger, at de har løbet panden mod en mur i forsøg på at få hjælp, men samtidig har de afvist at modtage den hjemmehjælp, de er blevet tilbudt. De to beboere siger, at der ikke er noget, de hellere vil end bo i en ren lejlighed. »Loven siger, at hjælp skal ske i samarbejde med borgeren, men Hvidovre Kommune kommer kun med firkantede løsninger, som vi ikke kan være med til«, lyder det fra datteren.

Tålelige forhold

Socialudvalgsformand i Hvidovre Helle Adelborg (S) har ikke selv besøgt lejligheden, men hun er bekendt med sagen, som hun ikke kan kommentere konkret. »Det lykkes ofte for vore medarbejdere i socialpsykiatrien at skabe tålelige forhold, men skal der ske en permanent bedring, kræver det, at borgeren siger ja til behandling eller til at flytte, så vi kan danne en anden ramme«, siger Adelborg. Formanden for landsforeningen Sind, Knud Kristensen, mener ikke, at kommunen kan dække sig ind under boligens ukrænkelighed, som det sker i denne sag. »Det opfatter jeg her som en dårlig undskyldning for en indsats, der ikke har været god nok«, siger Knud Kristensen. Han vurderer, at Hvidovre Kommune overtræder serviceloven og begår omsorgssvigt. Sind vil nu henvende sig til socialministeren for at få præciseret lovgivningen.







FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce