Psykisk syges pårørende er på en evig karruseltur

Familie til sindslidende bør have ret til gratis timer hos en psykolog, mener forening.

Danmark

Familie og nære venner til psykisk syge borgere lever et belastende liv.

Både privatøkonomien og sjælen lider, når en søn, mor, ven eller kæreste har en sindssygdom.

Det fremgår af en undersøgelse fra Bedre Psykiatri, hvor 352 pårørende til psykisk syge har svaret på spørgsmål om den økonomiske og mentale byrde ved at være tæt på et menneske, der lider af sygdomme som skizofreni, depression og angst.

Du er på 24 timer i døgnet



»Som pårørende bliver du stillet over for en enorm opgave, som ingen ønsker sig på forhånd. Du er på 24 timer i døgnet. Hele tiden lurer bekymringen i baghovedet om, hvordan det nu skal gå. Når den syge har det godt, er den pårørende også ovenpå. Men dagen efter kan det se helt sort ud igen. Det er komplet uforudsigeligt og opslidende. Livet som pårørende er som at tage en tur i en karrusel, der aldrig stopper«, siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Hver femte har ikke råd til psykologhjælp
Undersøgelsen viser, at 87 procent af de pårørende oplever det i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad som en belastning at være pårørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hver fjerde har inden for det seneste år gået til psykolog for at tale om, hvordan det er at have en nær relation til en person med en sindslidelse. Af dem, som ikke har besøgt en psykolog, er det kun en mindretal, som angiver, at de ikke har haft behovet.

Mange har ikke tid, fordi alle kræfter bruges på at hjælpe den syge, mens 21 procent svarer, at de ikke har råd til psykologhjælp.

Også arbejdslivet påvirkes. Hver fjerde pårørende svarer, at de har måttet tage orlov, gå på nedsat tid eller sygemelde sig i perioder på grund af en sindslidelse hos en nærtstående person.

Pårørende hjælper psykisk syge økonomisk
Samtidig viser undersøgelsen, at psykisk syge i vidt omfang får økonomisk hjælp af deres pårørende. 36 procent giver mere end 1.000 kroner om måneden til den sindslidende. Pengene dækker typisk udgifter til transport, husholdning, telefon, regninger, julegaver, medicin og andre ting, som den syge enten ikke har råd til eller ikke har personligt overskud til selv at holde styr på. Dertil kommer, at hver anden pårørende også har ekstraudgifter til sig selv i form af psykologbetaling, medicin, ekstra transport m.m.

Thomas Middelboe, næstformand for psykiaterne i Dansk Psykiatrisk Selskab, siger, at han sagtens kan genkende det billede, at det er svært at være pårørende til en psykisk syg person.

Mange bekymrede spørgsmål
»Jo mere syg borgeren er, jo større er belastningen. Pårørende er plaget af usikkerhed og bekymringer om deres kære. De spørger sig selv, om systemet kan give den nødvendige hjælp, eller om de selv skal spænde et sikkerhedsnet ud under patienten? Skal jeg ledsage min mor, datter, ven til lægen? Skal jeg lave mad til ham? Skal jeg smide, hvad jeg har i hænderne, når hun ikke tør være alene? Ud over de mere praktiske bekymringer er det også en enorm mental belastning for pårørende, der spørger sig selv, om deres kære bliver raske igen«, siger Thomas Middelboe.

I det omfang patienten accepterer det, skal psykiatere i højere grad inddrage de pårørende i behandlingen, siger han:

»De kan komme med til møder og samtaler, hvor der bliver lavet forpligtende aftaler. Her kan vi give den pårørende information om, hvordan de kan hjælpe og støtte den syge, så de pårørende ikke efterlades i et rum af usikkerhed«.

Udvalg undersøger psykiatrien
Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri mener, at politikerne bør overveje at sikre gratis psykologhjælp til pårørende, der måtte have brug for det. Han er overbevist om, at udgifterne til timerne på briksen lynhurtigt vil tjene sig ind, fordi man derved begrænser risikoen for, at pårørende slider sig selv op og trækker en langvarig behandlingskrævende sygemelding med store økonomiske konsekvenser for samfundet.

»Jeg tror, at omkring ti samtaler vil være nok«, siger han.

Regeringen har nedsat et udvalg
Regeringen har for nylig nedsat et udvalg, der skal stille en række forslag til, hvordan behandlingen af psykisk sygdom kan forbedres. Socialdemokraternes psykiatriordfører, Karen Klint, kender fra sin tid som chef i psykiatrien alt til den belastning, pårørende møder, men hun ønsker ikke at kommentere direkte på forslaget fra Thorstein Theilgaard.

»Undersøgelsens resultater kommer desværre ikke bag på mig. Det mest fortvivlende for pårørende er det evige spørgsmål, om deres kære nogensinde bliver raske igen og kan genoptage deres almindelige liv. Bedre Psykiatri har en plads i regeringens udvalg. Jeg synes, at de bør rejse temaet om hjælp til pårørende i det forum. Det vil være forkert af mig at kortslutte den proces, der er sat i gang«, siger Karen Klint.

Udvalget aflægger rapport om et år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce