Bluetech. Helikopteren her og plastrammen kan være med til at forhindre mangel på rent drikkevand i fremtiden.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Bluetech. Helikopteren her og plastrammen kan være med til at forhindre mangel på rent drikkevand i fremtiden.

Danmark

Helikopter finder fremtidens drikkevand

Vi er ved at kortlægge vores grundvand, og hvor godt det ligger beskyttet. Der er eksportkroner i højteknologien.

Danmark

Helikopteren står stille i luften et par minutter, mens folkene fra Skytem spænder den 300 kvadratmeter store og 500 kilo tunge plastramme på.

Og så letter piloten, tyske Günter Böckmann, for alvor fra marken syd for Nykøbing Sjælland.

Set oppefra bliver landskabet pludselig Legoland-agtigt med vindmøller, små søer og huse med Dannebrogsflag. Her er dog væsentlig flere grønne og gule marker og færre bygninger end i Legoland.

Piloten taster data ind på den iPad-lignende tablet til venstre, og så er strømmen i plastrammen nedenunder slået til.

Plastrammen hænger 30 meter under helikopteren og 30 meter over jordoverfladen. Den er med som en højteknologisk udgave af fortidens pilekvist; den skal nemlig finde ud af, hvor der er rent vand her i Odsherred.

Mangel på drikkevand Helikopterturen er en del af den nationale kortlægning af Danmarks såkaldte særlige drikkevandsområder – cirka 40 procent af landet – der blev påbegyndt i slutningen af 1990’erne, men som er så stor og bekostelig en opgave, at den først bliver afsluttet her i efteråret.

Nedbøren over Danmark og især Sjælland har skiftet karakter.

Det regner ikke så stabilt mere; regnen kommer ofte i form af skybrud, og den tendens vil ifølge klimaprognoserne fortsætte. Mange steder risikerer man derfor mangel på drikkevand.

Så er det godt at vide præcis, hvor grundvandsmagasinerne ligger. Og om de er godt beskyttet af et tæt lerlag – eller tværtimod dårligt beskyttet, så skadelige stoffer et kan trænge igennem og ned i drikkevandet.

Penge i detaljerede vandkort
»Med et detaljeret kort over undergrunden kan vandværkerne måske flytte deres boringer til, hvor der er mere vand eller bedre beskyttelse. Eller hvis der er få, dårligt beskyttede magasiner i hele området, kan de bruge pengene på at beskytte dem ekstra godt ved at købe jord og rejse skov, så der ikke kommer nitrat eller pesticider ned til grundvandet«, forklarer Flemming Effersø, direktør for Skytem, der har udviklet denne helikoptermetode.

Hans samarbejdspartner på projektet, geofysiker Ole Frits Nielsen fra Cowi, har selv prøvet at kortlægge grundvand på den gammeldags facon. Man udvalgte et sted, udlagde ledninger, sendte strøm igennem, registrerede data og samlede ledningerne op igen – og gik så til fods videre til næste sted.



»Men det tog ekstremt lang tid, og vi fik slet ikke samme datatæthed, som vi gør her. Man kunne kun indsamle 20-25 målinger om dagen – og der var ofte flere hundrede meter imellem. Med helikopteren har vi en registrering hvert 2,5 sekunder, og man kan indsamle 10.000 målinger om dagen«, forklarer han.

Derfor er metoden ofte billigere end de gammeldags til fods eller med bæltekøretøj, selv om det teknologiske grej er dyrt, og Skytem oplever i øjeblikket stor vækst i den internationale efterspørgsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark har i modsætning til mange andre lande haft fokus på grundvandsbeskyttelse i flere årtier, og Skytem har i dag mere end halvdelen af verdensmarkedet, der afhængig af definition er på 50-100 millioner kroner om året. Attraktivt for landmænd


Men selv om næsten 90 procent af Skytems omsætning hentes uden for Danmarks grænser, mener direktør Flemming Effersø, at der er meget mere at komme efter herhjemme.

Det skyldes blandt andet, at manglen på rent grundvand en del steder har gjort det nødvendigt at søge og indvinde uden for de særlige drikkevandsområder, og at mange data fra kortlægningen peger i retning af, at man skal revurdere områdernes grænser.

Det skyldes også, at Skytem netop har udviklet en miniudgave af plastrammen – på blot 100 kvadratmeter – som kan kortlægge endnu mere præcist i de øverste 30-40 meter, så for eksempel landmænd kan få klarhed over, om deres jorde er af den såkaldt nitratfølsomme type, hvor skadelige stoffer siver hurtigt ned til grundvandet, eller et beskyttende lerlag holder dem tilbage.

Der er nemlig store penge i jorde, der ikke er særlig nitratfølsomme; 40-50 milliarder kroner i uudnyttet fødevarepotentiale ifølge Natur- og Landbrugskommissionen.

Kortlagt på en uge

Udfordringen er at få fastlagt, hvem der skal betale for kortlægningen. Den nuværende kortlægning betales af vandforbrugerne – altså os alle sammen; med cirka 15 øre per 1.000 liter. Det er Naturstyrelsen, der samler resultaterne, som inden udgangen af 2015 skal indarbejdes i kommunernes såkaldte indsatsplaner – altså hvor og hvordan man skal gøre en indsats for drikkevandet.



LÆS OGSÅ Pilot Günter Böckmann holder igen helikopteren stille i luften, mens Skytem-folkene afmonterer plastrammen.

Efter en lille uge er Odsherreds særlige drikkevandsområder nu kortlagt. Næste uge går turen til Vestjylland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce