adoption. I den nye bog, der udkommer på onsdag, fortæller de tyske mulatbørn for første gang om konsekvenserne af adoptionerne.

adoption. I den nye bog, der udkommer på onsdag, fortæller de tyske mulatbørn for første gang om konsekvenserne af adoptionerne.

Danmark

Adoption har haft store psykiske konsekvenser for tyske mulatbørn

Mange af de tyske mulatbørn, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, har haft problemer med blandt andet depressioner, angst og adhd.

Danmark

At blive rykket op med rode og placeret i en dansk familie har taget hårdt på mange af de tyske mulatbørn, der blev adopteret til Danmark gennem 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne.

Selv om mange voksede op som ønskebørn hos kærlige adoptivfamilier, er der også en gruppe, der som voksne i dag svarer, at det har haft store psykiske konsekvenser, at være blevet adopteret.

LÆS OGSÅ

Over halvdelen af de 35 adopterede i en uvidenskabelig rundspørge, som er foretaget i forbindelse med denne artikel og den nye bog ’Børneimporten’, har således været i psykologisk eller psykiatrisk behandling, og flere har lidt af depression, social angst, adhd eller spiseforstyrrelse.

Ligeledes beskriver over halvdelen af de adspurgte en følelse af rodløshed som en direkte konsekvens af deres adoption.

Derfor har størstedelen opsøgt deres biologiske familie i Tyskland.

En tredjedel fortæller, at de har dårligt selvværd og har haft svært ved at fastholde relationer i deres voksenliv.

3.000 tyske børn adopteret
I den nye bog, der udkommer på onsdag, fortæller de tyske mulatbørn for første gang om konsekvenserne af adoptionerne.

Op mod 3.000 blev gennem de tre årtier adopteret til Danmark, og som beskrevet i Politiken i går foregik adoptionerne ofte illegalt.

At udenlandsk adopterede generelt har flere udfordringer end gennemsnittet, bekræftes af speciallæge i samfundsmedicin Karin Helweg-Larsen:

»Vores undersøgelse og mange udenlandske undersøgelser bekræfter, at udenlandsk adopterede langt oftere får psykiske lidelser end den øvrige befolkning. Det er en bred vifte af psykiske sygdomme og selvskadende adfærd, som gør, at de kommer i kontakt med systemet«.

Det drejer sig blandt andet om angst, depression og skizofreni, ligesom en overvægt af adopterede begår selvmord og udvikler misbrug, viser forskningen.

Svært at finde sin identitet
I Helweg-Larsens undersøgelse fremgår det, at knap en tredjedel af de udenlandsk adopterede havde været i kontakt med psykiatrien, og årsagerne var blandt andet alkoholmisbrug, stofmisbrug, selvmord, spiseværing og psykiske lidelser.

En af flere forklaringer på, at de adopterede havner i psykiatrien, kan ifølge Helweg-Larsen være den adskillelse, de har oplevet ved at blive fjernet fra de biologiske forældre.

En anden årsag er, at de ikke kan identificere sig med de nye forældre.

»Specielt i puberteten kan det for nogle være svært at komme igennem identitetskrisen. Biologiske børn kan identificere sig med deres forældre og tage afstand fra dem på samme tid. Udenlandske adoptivbørn ligner ikke forældrene og kan måske ikke tage reelle opgør. Det kan være svært, når man hverken deler biologi eller har sociale omstændigheder tilfælles med dem. Derfor er personlighedsforstyrrelse også hyppigere blandt udenlandsk adopterede«, siger hun.

Mange omsorgssvigt
Af rundspørgen blandt de adopterede fra Tyskland fremgår det, at hver tredje oplevede, hvad de selv definerede som et omsorgssvigt i deres adoptivhjem.

Syv personer oplevede, at de blev udnyttet som arbejdskraft, to blev misbrugt seksuelt, ni oplevede svigtet i form af manglende kærlighed, fem blev udsat for fysisk vold, og fire oplevede psykisk vold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I hver femte af adoptivfamilierne havde enten moren eller faren desuden et misbrug.

De omstændigheder har ifølge de adopterede haft indflydelse på de psykiske problemer, de senere har fået.

At hver tredje har oplevet omsorgssvigt, kan skyldes, at de fleste – 19 ud af de 35 – kom til Danmark før 1964, hvor det først blev et krav, at adoptivforældre skulle undersøges, inden de kunne blive godkendt til adoption.

Nyere undersøgelser

Karin Helweg-Larsens og andre nyere undersøgelser er baseret på en yngre gruppe af adopterede, hvor forældrene blev undersøgt meget grundigere end tidligere.

Alligevel lider relativt mange af de udenlandsk adopterede stadig af psykiske problemer, og Karin Helweg-Larsen mener, at der skal mere hjælp til.

LÆS OGSÅ »Adoptivforældre bliver i dag undersøgt meget grundigt, inden der gives tilladelse til adoption. Men efter adoptionen, hvor det pludseligt kan vise sig at være mindre rosenrødt, end forældrene måske havde forventet, er der ikke meget hjælp at hente. Ofte når puberteten kommer, savner både forældrene og de unge at have mulighed for ekstra rådgivning. Det gælder om at søge professionel rådgivning i tide og ikke vente, til de adopterede er kommet ind i psykiatrien«. Staten har i 2012 og 2013 afsat penge på satspuljen til den såkaldte Post Adoption Service-ordning, hvorigennem adoptivforældre kan søge rådgivning, men projektet er endnu midlertidigt.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce