Rod. Berkan Yildiz er 21 år og arbejder i en kiosk. Han stjal biler som 13-årig og har ingen ungdomsuddannelse. Nu vil han sørge for, at lillebroderen får en mere konsekvent opdragelse.
Foto: Per Folkver

Rod. Berkan Yildiz er 21 år og arbejder i en kiosk. Han stjal biler som 13-årig og har ingen ungdomsuddannelse. Nu vil han sørge for, at lillebroderen får en mere konsekvent opdragelse.

Danmark

Tosprogede drenge og mænd læser  elendigt

Både 6-, 16- og 29-årige tosprogede drenge og mænd har problemer med dansk før, under og efter folkeskolen. Mange ender helt uden uddannelse.

Danmark

Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd.

Det viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD's Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København.

»Vi står med en ny underklasse, som er blevet svigtet af skolen og måske også af forældrene« siger Niels Egelund, professor i pædagogik på Aarhus Universitet.

Funktionelle analfabeter
Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter. Som funktionel analfabet kan man godt læse, men har svært ved at forstå abstrakte tekster. Niveauet svarer nogenlunde til at kunne læse en Jumbobog.

Og ifølge Pisa's opgørelse, der baserer sig på tal fra 2010, går det den forkerte vej. Andelen af funktionelle analfabeter i københavnske folkeskoler er steget fra 51 pct. i 2007 til 55 pct. i 2010, men stigningen er inden for den statistiske usikkerhed.

LÆS OGSÅ

De etnisk danske drenge klarer sig nu heller ikke for godt. 24 pct. af dem hører også til gruppen af funktionelle analfabeter, og Anne Vang (S), børne- og unge borgmester i København, erkender, at skolepolitikken har slået fejl:

»At de her drenge ikke får en chance og falder igennem, det er det største problem, folkeskolen og samfundet overhovedet står over for«, siger hun.

Problemet vil fortsætte
For at komme problemet til livs ønsker flere politikere at gribe ind tidligt. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard sagde i sidste uge til Politiken, at de ønsker en reform af pædagoguddannelsen, så læring begynder i vuggestuen.

Men en relativt stor del af de tosprogede drenge fanger man ikke her. Ifølge Danmarks Statistik kommer 91 procent af 1-årige etnisk danske børn i daginstitution, mens det kun er tilfældet for 60 procent af indvandrer- og efterkommerdrenge fra ikkevestlige lande.

Det er ikke sådan, at alt er tabt, men der skal ske noget nyt, for ellers risikerer statistikken bare at fortsætte de næste 10 år



Derfor ser det ikke ud, som om problemet bliver løst lige foreløbig. Specielt ikke, når sprogscreeninger af børn med ikkevestlige rødder viser, at 50 pct. af de 5-6-årige drenge scorer lavt, mens det kun er 15 pct. af de etniske danske drenge.

»Det er ikke sådan, at alt er tabt, men der skal ske noget nyt, for ellers risikerer statistikken bare at fortsætte de næste 10 år«, siger Anders Højen, der er lektor i sprog ved Syddansk Universitet.

Forældrene er ansvarlige
Berkan Yildiz var en af rødderne i folkeskolen og stjal biler som 13-årig. Han mærkede ikke konsekvenserne hjemme, selv når lærere og socialarbejdere kom på besøg og fortalte om deres uvorne søn.

»Da jeg lavede ballade, fik jeg bare lidt skældud, og det satte sig fast, at ballade kun kostede lidt sniksnak«, fortæller Berkan Yildiz, der dog kan læse og skrive, fordi han blev flyttet til en ny folkeskole.

LÆS OGSÅ

Thomas Hovaldt var hans skolelærer på den nu lukkede Hillerødgade Skole på Nørrebro i København, som målt på eksamenskarakterer har ligget i bunden på landsbasis. Han mener dels, at boligpolitikken med, at indvandrere bor i bestemte områder, har slået fejl, dels at forældrene til ballademagere skal stilles til ansvar.

»Der skal være konsekvenser, hvis ikke børnene dukker op i skolen«, siger han.

Anne Vang er grundlæggende enig: »Thomas Hovaldt har ret. Derfor har vi også sat en masse initiativer i gang. Blandt andet uddanner vi nu vores lærere til den svære samtale, hvor de skal konfrontere forældrene, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt. Derudover så jeg gerne, at kvartererne blev mere blandede, men det er ikke op til kommunerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce