Børnehaver: Vi får for få penge til specialbørn

Hver tredje daginstitution har ikke modtaget ekstra midler, selv om de skal rumme flere børn med særlige behov, viser en rundspørge blandt 980 institutioner

Danmark

Almindelige vuggestuer og børnehaver rummer stadig flere børn med psykiske eller fysiske handikap eller adfærdsvanskeligheder.

Men der følger slet ikke ekstra ressourcer med fra kommunerne i nødvendigt omfang, og det rammer både de særligt krævende børn og de såkaldt normale.

Sådan ser billedet ud i en rundspørge til landets daginstitutionsledere, foretaget af Politiken Research, som omfatter svar fra ledere af 980 institutioner.

LÆS OGSÅ

»Vi er helt enige i, at inklusion i princippet er godt, for ideen er jo, at de her børn ikke skal ekskluderes i særlige institutioner. At miljøet i stedet skal indordne sig dem. Men det er virkelig svært at tage en pædagog ud til at spille billedlotteri med et eller to børn, som har brug for ro, når vi i forvejen er så få. Især om eftermiddagen, hvor vi kun er to på arbejde«, siger Maibritt Iversen, leder af den integrerede institution Stenurten i København.

Pressede institutioner
I de 980 institutioner er der i løbet af de seneste to år inkluderet knap ti procent flere børn med særlige behov, så der i dag er omkring 2.600. Men hver tredje institution har ikke modtaget en krone ekstra. Og under hver femte har modtaget støttemidler til alle børn med særlige behov.

»Vi har børn, der har brug for en til en-voksenkontakt hele dagen. Når der kun bliver bevilget 14 timers støtte inklusive kurser, supervision og andet fravær, er det umuligt med en forsvarlig inklusion«, siger en institutionsleder, der ikke ønsker sit navn i avisen af hensyn til børnene.

I hendes institution er de ofte for pressede til at kunne bruge en pædagog på at give særlig omsorg til de aktuelt to børn, der har brug for pauser, hvis ti andre børn samtidig skal have frokost:

»Det kan være rigtig svært for de to at være sammen med andre børn. Den ene er udadreagerende, mens den anden går ind i sig selv, skriger og bliver ked af det«.

Støtte behøver ikke være penge
Børn med særlige behov modtager støtte i mange forskellige former afhængig af kommune og vurdering af barnet. Det kan f.eks. være en støttepædagog tilknyttet et specifikt barn, en lidt bedre normering generelt i institutionen eller vejledning af pædagogerne i inklusion.

I 65 procent af institutionerne bruger pædagogerne mere tid på børn med særlige behov end for to år siden. Børnene bliver også i stigende grad passet af fastansat personale, mens brugen af støttepædagoger og specialister falder.

Hver tredje leder siger, at de har børn, som det er helt urealistisk at inkludere.

Brug for ekstra indsats

Formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), afviser ikke, at nogle kommuner visiterer for stramt og bevilger for lidt støtte til meget krævende børn. »Jeg tør ikke sige det. Billedet er meget forskelligt«, siger hun og fortsætter: »Selvfølgelig er der brug for en ekstra indsats, når flere børn skal inkluderes. Men det behøver ikke handle om penge. Det handler i høj grad om efteruddannelse af pædagogerne og ofte også om at organisere børnegrupperne anderledes«.



LÆS OGSÅ Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) er på Færøerne, men skriver i en mail, at »det er vigtigt, at kommunerne sørger for, at dagtilbuddene giver alle børn den rigtige omsorg, hjælp og støtte«. Hun er derfor »glad for«, at der sidste år blev afsat en pulje på 60 mio. kr. til en såkaldt Inklusionsrådgivning, som skal vejlede og hjælpe kommunerne med at udvikle pædagogernes kompetencer.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Stemmestederne er lukket - nu kommer resultaterne

    Søjlerne viser det foreløbige landsresultat (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce