konkurrence. Konkurrencen er benhård. Det handler ikke bare om at være i uddannelse, det handler også om at klare sig godt nok på landes ungdomsuddannelser.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

konkurrence. Konkurrencen er benhård. Det handler ikke bare om at være i uddannelse, det handler også om at klare sig godt nok på landes ungdomsuddannelser.

Danmark

Studievejledere møder flere unge med ondt i sjælen

Unge rammes af stress og har mere brug for psykologhjælp, viser en undersøgelse. Problemet vil blive meget værre, forudser ungdomsforsker.

Danmark

Stress, antidepressiv medicin, angstanfald og konsultationer hos psykolog.

Umiddelbart kan det lyde som fænomener, der hører voksenlivet til, men ifølge en undersøgelse, Politiken har foretaget, rammer psykiske problemer oftere end tidligere de unge på landets ungdomsuddannelser.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med studievejledere på ungdomsuddannelserne, som er i tæt kontakt med eleverne på gymnasier, hf-kurser og erhvervsuddannelser.

Set fra deres stol er eleverne i løbet af de sidste fem-ti år i stigende grad begyndt at gå til psykolog.

LÆS OGSÅ

Det svarer hele 98 procent af studievejlederne i gymnasiet og 88 procent af vejlederne på erhvervsuddannelserne.

De unge rammes blandt andet af stress og angst og tynges af manglende selvtillid og gør det i stigende grad, viser undersøgelsen.

79 procent af vejlederne i gymnasiet skønner, at de unge er mere stressede i dag end for fem-ti år siden. Det samme svarer 60,6 procent af vejlederne på erhvervsuddannelserne.

Facebook er en stressfaktor
Fornemmelsen hos undersøgelsens 111 studievejledere bekræftes af Dansk Psykologforening.

»Der er et forøget pres på de unge fra Facebook og andre sociale medier om, at de skal have succes i deres liv. Det kan være rimelig barskt, for livet er ikke altid så godt og glamourøst som på Facebook«, siger fungerende formand Rie Rasmussen.

Og så ligger der et politisk pres fra samfundet omkring dem, som nogle har problemer med at leve op til, mener hun:

»Regeringen har en dagsorden om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er der mange, der så at sige bliver presset ind i ungdomsuddannelser, hvor der ikke i særlig høj grad er taget højde for, at der kommer flere sårbare unge ind«, siger Rie Rasmussen.

Unge opsøger læger
Også de praktiserende læger har bemærket, at der bliver flere stressede og triste unge i venteværelset. Det fortæller formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Lars Gehlert Johansen.

»Vi har en fornemmelse af, at de unge kræver større støtte end tidligere. De skal konkurrere med hinanden om alting, lige fra de starter i 1. klasse, hvor de hører, at nu skal de præstere, til de skal til eksamen og igen præstere, og så når de skal ud på arbejdsmarkedet og kæmpe om pladserne der«, siger han.

Og konkurrencen er hård, bekræfter formanden for gymnasieelevernes organisation DGS, Phillip Dimsits.

»Der ligger helt sikkert et større forventningspres på os unge, end der har gjort tidligere. Med det karakterræs, der er i dag, ligger der et pres fra første skoledag i gymnasiet. Hvis du har en drøm om at fortsætte på en bestemt videregående uddannelse, der har et relativt højt snit, skal du præstere fra dag 1, og du har ikke plads til en dårlig dag«, siger han.

Men hvis de unge også får det dårligt over det pres, de lægger på sig selv for at ligne en succes i andres øjne, er det så ikke også jeres eget ansvar at sige fra?

»Jeg kunne jo godt opfordre vores medlemmer til at lave et ungdomsoprør, men løsningen må være at få gang i samtalen. Selvfølgelig kan vi unge også sige fra, men vi spiller med på de spilleregler, samfundet har sat op«, siger Phillip Dimsits.

Hård konkurrence

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og netop samfundet har et stort ansvar. Det siger Noemi Katznelson, der leder Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

»Det er symptomatisk, at vi retter fokus på, hvordan vi kan hjælpe den enkelte med at håndtere problemerne. Men jeg synes, vi savner at få det strukturelle blik på, hvad der udløser dette her. Hvad er det ved den måde, undervisningen, fagene og vores samfund generelt er organiseret på, som udløser problemerne?«, siger hun. Helt konkret kan man bevidne de unges store fokus på at præstere, når gymnasiepiger fravælger at holde frikvarter, men i stedet går til klasseværelset for at få en plads på forreste række.

Der er en konkurrencetænkning i vores samfund, som siver ind under huden på de unge

LÆS OGSÅ

Eller når elever trækker sig helt ud af uddannelsen, fordi de ikke kan præstere de 12-taller, deres søskende gør, og derfor hellere vil vente med at tage uddannelsen, til de har overskud til at gøre det helt perfekt.

Den slags historier har Noemi Katznelson hørt om i sine interview med unge.

»Konkurrencen er benhård. Det handler ikke bare om at være i uddannelse, det handler også om at klare sig godt nok. Der er en konkurrencetænkning i vores samfund, som siver ind under huden på de unge, især pigerne, som hele tiden optimerer sig selv og synes, de kan præstere bedre, og aldrig kan give sig selv fri«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce