Julehjælp. 'Giv en Ged'-julegaven er de seneste år blevet mindre populær hos danskerne. Nu forsøger Folkekirkens Nødhjælp at sætte ny gang i danskernes køb af altruistiske julegaver med et nyt koncept. I år kan du på vegne af dine kære købe et helbredstjek til en gravid kvinde i Malawi.
Foto: Jeff Chiu (arkiv)/AP

Julehjælp. 'Giv en Ged'-julegaven er de seneste år blevet mindre populær hos danskerne. Nu forsøger Folkekirkens Nødhjælp at sætte ny gang i danskernes køb af altruistiske julegaver med et nyt koncept. I år kan du på vegne af dine kære købe et helbredstjek til en gravid kvinde i Malawi.

Danmark

Interessen for gedegaver falder: Folkekirkens Nødhjælp afprøver ny julegaveidé

Men 'Giv en Ged'-julegaven er kommet for at blive, forsikrer nødhjælpsorganisation.

Danmark

Er du på bar bund i gavejagten og i humør til at sprede din juleglæde til Afrika. Så er der hjælp at hente.

Folkekirkens Nødhjælp prøver i år med en ny julegaveidé, efter at danskernes interesse for at give geder i gave er faldet drastisk.

Derfor kan man som noget nyt give et helbredstjek til en gravid kvinde i Malawi på vegne af sine nærmeste.

En gave nordfra Geden ryger dog ikke af den grund, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælp.

»Det betyder ikke, at geden er barberet. Jeg er sikker på, at den har et langt og godt liv foran sig, den kære ged. For det er stadig sjovt at sige, at man fik en ged til jul«, siger Kim Skytte, projektleder i Folkekirkens Nødhjælp.

»Men helbredstjekket er et godt supplement. Geder kan hjælpe en familie ud af sult og fattigdom, men der er også andre dele af livet; hvis man er kvinde og skal føde, er det altså en rigtig god idé at få et lægetjek«, siger Kim Skytte.

Han er projektleder i Folkekirkens Nødhjælp og idémand bag den danske version af 'Giv en Ged'-julegaven, som oprindeligt stammer fra den britiske organisation Oxfam.

Ideen til den nye julegaveidé kommer nordfra.

»Vi har et samarbejde med vores norske søsterorganisation, Kirkens Nødhjælp, og den her gave med helbredstjekket har været blandt deres top tre bedst sælgende i de seneste år. Det har vi selvfølgelig kigget på«, siger Kim Skytte.

»Når nu vores skandinaviske broderfolk er så glade for det her produkt, tænker vi, at det også kan have et potentiale i Danmark«, siger han.

Det koster 125 kroner at sponsere et helbredstjek i Malawi på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside .

Årets julegave
Herhjemme fik 'Giv en Ged'-projektet en god start, og Folkekirkens Nødhjælp samlede med lanceringen i 2006 mere end 9 millioner kroner ind med gedegaverne.

Interessen er dog siden faldet drastisk til bare 1,5 million kroner i 2011.

Selv om organisationen sidste år oplevede en lille stigning i danskernes interesse for nødhjælp op til jul, forsøger organisationen med helbredstjekket til gravide kvinder i Malawi igen at sætte gang i danskernes lyst til at hjælpe andre op til jul.

DEBAT

»Det handler i bund og grund om at gøre en forskel for verdens fattigste, nogle af dem som mangler helt basale rettigheder. Det her er en måde at gøre opmærksom på problemerne på og på samme tid at give noget af den hjælp, der er behov for«, siger Kim Skytte.

Bygget af Bilka

Folkekirkens Nødhjælp står bag otte sundhedscentre i Malawi, som er bygget i samarbejde med Bilka. Fem af dem arbejder primært med fødende kvinder, mens de tre andre beskæftiger sig med den generelle sundhed.

Ifølge organisationen går pengene fra helbredstjek-julegaven helt konkret til, at mennesker i Malawi kan blive undersøgt på et af centrene.

LÆS OGSÅ

I det afrikanske land er dødeligheden for nyfødte børn og fødende kvinder særligt høj, og knap otte procent af alle børn født i Malawi dør inden for deres første leveår.

Det forsøger nødhjælpsorganisationen, med hjælp fra danskernes juleånd, at lave om på.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce