Gudsbespotter? Da Trille sang om Guds øje i det høje på DR, forargede det flere religiøse danskere. Det var i 1971, og de anklagede gik fri. Her ses hun i 1972 ved juletræstænding i København.
Foto: Morten Langkilde (arkiv)

Gudsbespotter? Da Trille sang om Guds øje i det høje på DR, forargede det flere religiøse danskere. Det var i 1971, og de anklagede gik fri. Her ses hun i 1972 ved juletræstænding i København.

Danmark

Danskerne vil af med blasfemiparagraf

56 procent af danskerne ønsker at afskaffe paragraf, der beskytter religiøse følelser.

Danmark

En enkelt paragraf i landets store straffelov har den seneste tid fyldt i den offentlige debat.

For skal det fortsat være forbudt at spotte eller forhåne »noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse«, som straffelovens paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf, siger.

Forbrydelsen kan straffes med bøde eller op til fire måneders fængsel, men den har ikke været i brug siden 1971, hvor to programchefer fra DR blev frikendt for at lade sangerinden Trille optræde med sangen ’Øjet’, som ifølge anklageskriftet tillagde Gud »en utilfredsstillet kønsdrift ...«.

Cepos: Positivt resultat Nu har analysefirmaet Norstat – på tænketanken Cepos’ foranledning – spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om de ønsker at afskaffe paragraffen.

Det svarer 56 procent ja til, og der ser chefjurist fra netop Cepos, Jacob Mchangama, ikke overraskende positivt på.

»Det er en anakronisme. Danmark er et af de mest sekulære samfund i verden, og der er livsopfattelser, der lægges større vægt på end religion. Den skal kunne kritiseres lige så frit som enhver politisk eller filosofisk overbevisning«, siger han.

»Muhammedtegningerne og nu Yahya Hassans udtalelser viser, at der er mennesker, der ikke tåler, at deres religiøse følelser bliver gået for nær, men det er vigtigere, at man via en fri debat får vænnet alle grupper – herunder minoriteter – til at finde sig i, at deres livsopfattelser kan være genstand for kritik og satire«.

Biskop: Paragraffen er symbolsk
Biskop i Århus Stift, Kjeld Holm, har gennem debatten forsvaret paragraffen, selv om den »ikke er et kardinalspørgsmål«, som han siger.

»Når jeg har strittet imod afskaffelse, er det, fordi jeg er træt af, at man bare kan svine hinanden til«, siger han.

»Den er et symbolsk udtryk for, at vi lever i et samfund, hvor vi taler ordentligt til hinanden. Det er ren symbolpolitik. Jeg tager det afslappet, hvis den afskaffes«.

Sidste år anbefalede Institut for Menneskerettigheder at afskaffe paragraffen, og i november skrev kirke- og ligestillingsministeren, Manu Sareen (R), at han ønskede den afskaffet. Den radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen forklarer partiets standpunkt med, at »religion ikke har menneskerettigheder«, og også Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten ønsker den sløjfet.

Debat i bevægelse

»Vi har hidtil argumenteret for en bevarelse af bestemmelsen, men det kan være, at tiden er moden til en fornyet drøftelse af, om bestemmelsen er nødvendig«, skriver de konservatives retsordfører Tom Behnke til Politiken. Og hvor socialdemokraternes tidligere retsordfører, Ole Hækkerup, var glødende forsvarer af paragraffen, har den nuværende, Trine Bramsen, ikke lagt sig fast. »Vi har bedt Straffelovrådet om at undersøge paragraffen og dens anvendelse, og det afventer vi, før vi tager stilling. Jeg mener, at både blasfemi- og racismeparagraffen har en funktion, for vi markerer, at der er grænser for, hvor meget man kan svine andres religion til, uden at det får konsekvenser. Man skal huske på, at religionen har rigtig stor betydning for en lang række danskere, men jeg vil ikke stille mig hverken for eller imod, før der ligger en redegørelse«, siger hun.



LÆS OGSÅ Hos SF har retsordfører Karina Lorentzen heller ikke en endelig holdning, men hælder til en afskaffelse: »Jeg er enig i, at man ikke skal beskytte den religiøse følelse mere end andre følelser. Derfor kan det virke gammeldags at opretholde en bestemmelse, der ikke har været anvendt i mange år«, siger hun. Sidst nogen blev dømt for blasfemi, var i 1946 efter et maskebal, hvor en fyr udklædt som præst udførte dåbsritualet på en dukke.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce