1813. Fra årsskiftet vil sygeplejersker besvare opkald fra borgere på akuttelefonen 1813..
Foto: THOMAS BORBERG

1813. Fra årsskiftet vil sygeplejersker besvare opkald fra borgere på akuttelefonen 1813..

Region Hovedstaden: Kampagne mod akuttelefon sætter borgernes helbred på spil

Læge skal omdøbe eller lukke hjemmeside, kræver Region Hovedstaden.

Danmark

Borgere i nød risikerer deres helbred.

Det mener Region Hovedstaden, som er oprørt over udformningen af en privat kampagneside vendt mod den nye akuttelefon 1813, der fra årsskiftet erstatter den eksisterende lægevagt.

»Det er borgernes helbred, der står på spil«, siger Margrethe Lyngs Mortensen, kommunikationschef i Region Hovedstaden.

Der er da også kun et enkelt tegns forskel på den private kampagneside www.18-13.dk og den nye akutordnings officielle hjemmeside www.1813.dk

LÆS OGSÅ

Derfor frygter Region Hovedstaden, at borgerne med behov for at få faktuelle oplysninger om den nye akutlinje uforvarende vil havne på den private hjemmeside vendt mod 1813-ordningen.

Og at besøget på kampagnesiden kan koste dyrebare sekunder eller minutter.

»Vi er kede af forvekslingsmuligheden. Vi er ikke ude på at forhindre manden i at udtrykke sin harme over hjemtagelsen af lægevagten, 1813 eller hvad det nu er. Men hvis borgere i nød forveksler denne side med den rigtige side, er det et problem. Som læge udsætter han borgerne for en risiko, som vi ikke kan finde os i«, siger kommunikationschefen.

Truer med fogedforbud
Region Hovedstaden har allerede én gang skrevet til lægen bag kampagnesiden og bedt ham lukke eller omdøbe den, så ingen længere kan komme i tvivl om, at der ikke er tale om den officielle hjemmeside for 1813-ordningen.

Lægen har ikke fulgt regionens krav. Sker det ikke snarest, vil regionen gå rettens vej i håb om at få nedlagt et fogedforbud, der lukker kampagnesiden.

»Nu henvender vores advokat sig en gang til og gør opmærksom på, at vi har givet ham en frist til at lukke eller omdøbe hjemmesiden. Sker det ikke vil vi tage et retsligt skridt, og det betyder oversat til folkedansk et fogedforbud«, siger Margrethe Lyngs Mortensen.

Sygeplejersker i røret

Den nye akutlinje 1813 skal fra årsskiftet bruges af hovedstadens borgere i alle tilfælde af akutte skader, sygdom eller tvivlspørgsmål. I livstruende tilfælde er det dog stadig 112, der gælder.

Alle opkald til 1813 vil blive besvaret af en sygeplejerske, som skal vurdere, hvilken hjælp borgeren har brug for; om borgeren skal stilles videre til en læge, tage på skadestuen eller opsøge egen læge næste dag.

Borgeren kan dog også selv bede om at tale med en læge og vil i så fald blive viderestillet.

LÆS OGSÅ

De praktiserende læger ser hellere, at den eksisterende lægevagtsordning var blevet bevaret. De mener ikke, at sygeplejerskerne trods en målrettet efteruddannelse i form af et seks ugers kursus kan matche lægernes faglighed og har derfor valgt at boykotte den nye akutlinje.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra læge Frederik Liljefred, der er kommende praktiserende læge og ophavsmand til kampagnesiden www.18-13.dk. Politiken erfarer dog, at han vil følge regionens krav og ændre hjemmesidens navn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce