JULETRÆ. Efter lang tids strid er juletræet i Egedalsvænge endelig kommet op.
Foto: Jens Dresling

JULETRÆ. Efter lang tids strid er juletræet i Egedalsvænge endelig kommet op.

Danmark

Her er Danmarks mest omtalte juletræ

Efter lang tids konflikt har boligforeningen Egedalsvænge fået opsat et juletræ.

Danmark

Balladen har skabt rystelser helt inde i Christiansborg, fået folk på barrikaderne og kickstartet debatten om konsekvenserne af et multietnisk samfund.

Følelser er kommet i klemme, og grimme ord er fløjet gennem luften. Men nu lader det til, at julestemningen endelig har sænket sig over boligforeningen Egedalsvænge.

I ly af eftermiddagsmørket er et 3 meter højt juletræ, der nok må betegnes som landets mest omtalte, blevet hejst, og dermed er alt atter, som det plejer i Kokkedal.

Eidfest til 60.000 kr. Længe så det ellers ud til at julestemningen måtte blive op til den enkelte i Egedalsvænge at sørge for.

På et møde i efteråret havde den tidligere afdelingsbestyrelse således afvist at betale for indkøbet af juletræet, som der ellers var tradition for.

Et flertal i selv samme bestyrelse havde tidligere på året brugt 60.000 kroner på at fejre den muslimske højtid Eid, og derfor satte beslutningen sindene i kog.

Ny formand og konstruktivt samarbejde

Striden mellem den del, der ikke ønskede at bruge penge på et juletræ, og den del, der gerne ville, kulminerede onsdag aften, hvor boligforeningen havde indkaldt til et ekstraordinært afdelingsmøde.

Her blev stort set hele bestyrelsen genvalgt.

LÆS OGSÅ

Dog blev formand Karin Leegaard Hansen, der er flyttet til Jylland som konsekvens af konflikten, skiftet ud med Anders Brøgger, og efterfølgende meddelte Boligforeningen 3B's landsformand, Steffen Morrild, at der på mødet var blevet skabt enighed om, at »den nye bestyrelse skal samarbejde konstruktivt fremadrettet - og se at få sat det juletræ op«.

Det er altså sket nu, og dermed ser det ud til, at det alligevel bliver jul i Egedalsvænge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce