Forurening. Kyndbyværket står på en af de dyreste giftgrunde i landet.
Foto: Morten Langkilde (arkiv)

Forurening. Kyndbyværket står på en af de dyreste giftgrunde i landet.

Tusinder af giftgrunde renses tidligst 2019

30.000 grunde, der udleder skadelig kemi til vandmiljø og natur, er blevet sorteper i et politisk spil.

Danmark

Oprensningen af nogle af Danmarks værste giftgrunde og lossepladser er udskudt til efter 2019.

EU’s Vandrammedirektiv bestemmer ellers, at man skal sørge for at stoppe udsivningen af forurenende stoffer til åer, søer, have og internationale naturområder. Men regionerne har mere end rigeligt at gøre med de giftgrunde, hvor der er fare for menneskers sundhed eller drikkevandet. Og de har opgivet at få flere penge ved de igangværende forhandlinger med staten.

»Vi er klar til at drøfte økonomi med Miljøministeriet i 2019, når vi kender omfanget af denne opgave«, siger Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark og regionernes talsmand på miljøområdet i en mail til Politiken.

Udmeldingen er en kovending i forhold til tidligere krav fra regionerne om flere penge til opgaven nu. Og Politiken har talt med flere regionsfolk, der stadig mener, at det ville være mest hensigtsmæssigt. Fordi man allerede nu har godt kendskab til hundredvis af grunde, hvorfra der siver krasbørstige kemikalier til vandmiljø eller anden natur.

Men regionerne lægger i øjeblikket arm med regeringen om at få flere penge til sygehusene, og ifølge Politikens oplysninger er giftgrundene blevet sorteper i det spil.

En uendelig opgave

EU’s krav til rensning af giftgrunde kom noget forsinket ind i jordforureningsloven i 2013. Indtil nytår i år kunne man som hovedregel lade forureninger ligge, hvis de ikke kunne sive ned i drikkevandsmagasiner eller skabe andre sundhedsmæssige gener for mennesker.

Den går ikke mere. Udsivningen af skadelige stoffer til vandmiljø og internationale naturområder skal stoppes, og det er en ny opgave i forhold til de budgetter, som regionerne oprindeligt fik til jordforurening. Derfor krævede Carl Holst, regionernes formand Bent Hansen (S) og flere andre regionspolitikere flere penge i fjor.

Det endte i første omgang med, at der blev lavet en aftale med daværende miljøminister Ida Auken (SF, nu R) om, at regionerne skulle finde 100 millioner kroner på deres almindelige budget til at kortlægge omfanget af denne type giftgrunde. Kun hvis der er stor, akut fare for vandmiljø eller natur, skal regeringen mødes med regionerne for at drøfte, om der skal gribes ind ekstraordinært.

Regionerne forsøgte dog her i foråret igen at rejse sagen i forhandlingerne med staten. Men det er altså nu droppet. Til stor frustration for grønne ngo’er som Danmarks Naturfredningsforening (DN):

»Hvis ændringen af jordforureningsloven skal give mening, må der flere midler til området. Vi kan ikke vente«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

LÆS ARTIKEL

Hun tilføjer, at regionernes årlige budget til området på 400 millioner kroner nok lyder af meget.

»Men det er langtfra nok, til at regionerne kan klare den uendelige opgave«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mere end 30.000 grunde

Af de mere end 30.000 giftgrunde ligger 534 i de værdifulde EU-Natura 2000-områder, ifølge en opgørelse fra regionerne og DR. De grunde har man i årevis haft en vis forpligtelse til at rydde op, og den er skærpet nu. Men derudover er der ifølge regionernes foreløbige opgørelser hundredvis uden for Natura 2000, hvorfra der siver store mængder ud i vandmiljøet.

Carl Holst mener dog alt i alt, at giftgrundene kun udgør »en mindre brik« i Danmarks indsats for at opnå god tilstand i vandmiljøet.

»Desuden er det vigtigt, at vi fortsat kan fastholde fokus på indsatsen rettet mod at sikre vores drikkevand og menneskers sundhed i de boliger, der er berørt af jordforurening«, understreger han.

Regionerne har sammen med Miljøministeriet og private firmaer udviklet et nyt, mere effektivt screeningsværktøj, der skal udpege de steder, hvor truslen mod vandmiljø og natur er størst.

»Først når vi har screenet de godt 30.000 forurenede grunde i 2019, har vi det rette grundlag for at drøfte med staten, hvad indsatsen kommer til at koste«, siger Carl Holst.

Det er efter alt at dømme lovligt at skyde oprensningen af giftgrundene, fordi Vandrammedirektivet giver hjemmel til udsættelse, hvis omkostningerne er meget store. Men der skal være rigtig gode, langsigtede samfundsøkonomiske grunde til at udsætte længere end 2027.

DN foreslår, at regeringen speeder processen op ved at lade forureneren betale. Ikke de firmaer, der stod bag fortidens synder, for de er enten gået konkurs, eller også er sagerne forældede. DN vil i stedet have miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at indføre en afgift på handel med kemikalier.

»Vi taler om få øre pr. liter eller kilo i lighed med de 5 øre pr. liter solgt benzin, som over en 10-årig periode gik til en pulje til oprensning af gamle forurenede benzingrunde«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det afvises af ministeren.

»Ideen er sympatisk, og jeg ville også gerne rydde hurtigere op. Men ordningen vil være dyr at administrere, og det giver ingen mening at pålægge byrder i form af nye afgifter på virksomheder, som i langt de fleste tilfælde intet har at gøre med de gamle forureninger«, siger hun:

»Vi bruger 100 millioner kroner på at vurdere problemet systematisk inden 2019. Når vi har fået det overblik, tager vi stilling til, hvad der så skal gøres«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce