Budbringer. Kim Fyrst Jørgensen stiller sig regelmæssigt op på gader og stræder rundt omkring i Danmark med sit skilt.

Budbringer. Kim Fyrst Jørgensen stiller sig regelmæssigt op på gader og stræder rundt omkring i Danmark med sit skilt.

Danmark

Manden med lykkerådene: »Det værste er, når folk ikke ser mig«

Kim Fyrst Jørgensen deler to gaver ud: Et kæmpestort smil og en kompliment.

Danmark

En dag for ikke så længe siden var der en pige, der begyndte at græde. Hun kom hen og sagde stille tak, mumlede noget om, at det havde hun virkelig brug for, og så kunne han se tårer i hendes øjenkroge, da hun vendte sig og gik.

»Det var sådan lidt … vildt. Hun var jo modelsmuk. Men det oplever jeg faktisk tit. De smukkeste er dem, der har sværest ved at tage imod det. Det er lidt synd, synes jeg«.

Ordene får i et sjældent øjeblik Kim Fyrst Jørgensen til at se trist ud. Ellers er han primært et stort smil. Det er typisk det andet, folk ser, når de kører, cykler eller går forbi ham.

Det første er det skilt, han holder i hænderne. Øverst står der, ’Du er smuk’. Så er der et hjerte, og dernæst en påmindelse: ’Husk det’.

Og folk er vilde med det. Ni ud af ti, der passerer den storsmilende skilteholder denne formiddag på Rådhuspladsen i København, smiler tilbage. Rigtigt mange nøjes ikke med det. Nogle dytter. Andre kvitterer med en hævet tommeltot. Enkelte hæver røsten:

»Tak!«, siger en ung fyr med armen fyldt med tatoveringer.

»I lige måde«, råber en pige fra en rød cykel.

»Det var da et fint budskab«, konstaterer et jakkesæt.

Dennis Falter er en af dem, der er nødt til lige at gå skridtet videre. Han afbryder sin rute for at gå de ti skridt hen til Kim Fyrst Jørgensen, til hvem han siger: »Du skal lige have sådan et«, og giver ham et bjørnekram.

Der står faktisk ’Gratis kram’ på den anden side af skiltet, og han er med i en forening, der sammen uddeler lige præcis kram, så omfavnelser ligger ham alt andet end fjernt.

»Selvfølgelig skal han da have et kram. Han forsøger at sprede noget positivitet til folk i en stresset hverdag. Det er da fantastisk«, konstaterer Dennis Falter, der arbejder som eventkoordinator, bagefter.

Væk fra Søllested

Kim Fyrst Jørgensens forhistorie er ikke helt så positiv. Han er førtidspensionist efter et liv med utallige psykiske nedture.

Inspirationen til alligevel at bruge sit liv på noget godt – og til at komme ud af den årtier lange kamp med sig selv – kom fra en YouTube-video af en amerikaner, der stod på et gadehjørne og råbte: »Jeg elsker dig« til de forbipasserende. Det blev den danske kærlighedsspreder rørt af.

»Jeg turde så bare ikke råbe, så jeg lavede et skilt i stedet for. Der stod faktisk ’Jeg elsker dig’ på det første, men det var lige lidt for voldsomt for danskerne«, fortæller han.

’Jobbet’ med at gøre andre mennesker glade og »redde deres dag«, som han ofte bliver takket for, når folk passerer ham igen om eftermiddagen, kan han selv styre. Han er for det meste ude i hvert fald en gang om ugen, og ofte tager han nogle dage i træk, når han nu alligevel har brugt penge på at komme fra sit hjem i Søllested på Lolland til eksempelvis København.

»Jeg magter det her, når jeg har lyst – ellers har jeg det ikke så fedt«, konstaterer han.

Hvis folk bare var ligeglade, er det heller ikke sikkert, at han var blevet ved på nu tredje år. Heller ikke selv om det ligger ham meget på sinde, at han gør det uden at forvente noget tilbage. Men der er også forbipasserende, som ikke kvitterer med smil, taksigelser og kram.

»Der er folk, der bliver sure. Som ryster på hovedet, giver mig fingeren eller kalder mig bøsserøv. Men det har jeg det fint med. Det betyder jo, at jeg rører noget i dem. Det værste er dem, der bare ikke ser mig«, siger Kim Fyrst Jørgensen – sekunder før han stiller sig op til storsmilende fotografering med en mor og teenagesøn.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce