uskyldig. Alisiv Ceran tager politijagt med et smil.
Foto: Privatfoto

uskyldig. Alisiv Ceran tager politijagt med et smil.

Danmark

Offer for politi- og mediejagt: Jeg vil bare gerne være gymnasielærer

Alisiv Cerans nervøsitet i S-tog udløste terrormistanke- men han er ikke sur.

Danmark

Alisiv Ceran fik Københavns trafik afspærret og alle klistret til skærmen, da politiet i går mistænkte ham for at være en terrorist.

Efter at være jagtet af både politi og medier slentrede gårsdagens mest omtalte mand i aftes på Rådhuspladsen og kløede sig lidt i skægget.

Han var lige kommet ud fra Aftenshowet – og selv om han i løbet af dagen havde måttet håndtere eksamensangst, terrormistanke, politi med maskinpistoler og mediestorm, smilede han stadig, da Politiken mødte ham.

Den 21-årige mand blev mistænkt for at være terrorist, da han sad i S-toget på vej til en eksamen på Københavns Universitet i ’krig mod terror’.

Han sad og læste en bog om globalisering og terrorisme i toget, da hans taske med den medbragte printer væltede og gjorde ham nervøs. Det gjorde en medpassager urolig og fik hende til at kontakte politiet, som satte den store eftersøgning i gang.

Hvad tænkte du, da du stod op i morges?

»Det eneste jeg havde hovedet var at bestå min eksamen og komme videre. Jeg havde ingen idé om, at dagen ville udvikle sig sådan«.

Hvordan har dagen været?

»Dagen har været ret lang, og nu er jeg en smule udkørt efter mange interviews. Men i betragtning af at jeg kun fik tre til fire timers søvn i nat, og at jeg har været til en skriftlig eksamen og er blevet mistænkt for at være en terrorist, har jeg det fint. Der er ikke noget der«.

Hvad var din første tanke, da du hørte, at du var efterlyst i hele København?

»Hvorfor ville nogen tro, at jeg var terrorist? Men når jeg tænker over det, kan jeg godt forstå hende fra toget, som kontaktede politiet. Jeg har virket meget seriøs og har siddet som en galning og streget i min bog for at få hver en detalje med. Jeg havde også eksamensangst, så man kunne se på mig, at der var noget galt, og at det ikke var min bedste dag. Så faldt min printer ned, og mit ansigtsudtryk ændrede sig endnu mere drastisk. Derfor må hun have tolket, at jeg var i gang med noget stort, selv om det hele bare handlede om en printer«.

Du tænkte ikke over, at din opførsel kunne virke mistænkelig i toget?

»Overhovedet ikke. Men jeg har skæg og et mørkt udseende. I medierne er det ofte folk som mig, der er ekstremisterne. Jeg vil dog sige, at hvis jeg rent faktisk var terrorist, hvorfor skulle jeg så sidde og læse en bog om det, men ikke udføre selve angrebet i stedet for?

Får det dig til at tænke på, at du ikke skal sidde og læse en bog om terror næste gang i toget?

»Jeg skal nok prøve at være mere påpasselig med mit ansigtsudtryk og snakke med folk omkring mig, så de ikke frygter, at der er noget galt. Og smile lidt til dem«.

Føler du ofte, at folk kigger skævt til dig på grund af din hudfarve?

»Det er ikke noget, jeg oplever i min hverdag, men jeg har hørt om mange andre, der har det. Det er første gang for mig. Jeg har aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg af alle mennesker skulle opleve at blive mistænkt for at være terrorist. Hvis du spørger mine venner, vil de sige, at jeg er den fredeligste fyr, de kender«.

Er du ikke sur?

»En smule. Jeg kan være sur over, at folk dømmer en på udseendet«.

Du læser engelsk og mandarin på KU - hvad drømmer du om, når du er færdig?

»Jeg vil gerne være gymnasielærer i engelsk og mandarin. Det sidste har jeg valgt, fordi der i fremtiden vil være et større behov for at lære kinesisk. Jeg mangler et år af min bachelor, og derefter vil jeg holde en pause for at aftjene min værnepligt«.

Hvordan har din venner og familie reageret?

»Min væg på Facebook er fyldt med mange reaktioner. De fleste skriver: »Er du okay«? eller »krav erstatning««!

Vil du kræve erstatning?

»Nej, slet ikke. Hvis nu der var sket mig noget fysisk, ville jeg selvfølgelig have gjort det. Men politiet gjorde jo bare deres arbejde«.

Vidste dine forældre, at du var efterlyst, da du var til eksamen?

»Ja. Efter eksamen kom min far ud på universitetet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad sagde dig og din far til hinanden?

»For at være helt ærlig var jeg mest fokuseret på politiet, fordi det var deres tillid, jeg skulle have fat i. Min var ved jo godt, at jeg ikke er indblandet i terror. Han kender mig ud og ind. Senere snakkede jeg med ham. Det er ikke hver dag, at jeg ser min far græde, men det gjorde han i dag. Han var bange for, at jeg ville blive skudt af politiet«.

Når man ser dig, virker du så afslappet. Hvor har du det fra?

»Det er bare min personlighed og det miljø, jeg er opvokset i. Jeg er vokset op med unge, som holdt sig til sport i stedet for kriminalitet. Nogle af mine gamle venner begyndte at ryge hash og lave småkriminalitet. Det har aldrig været mig. Jeg har aldrig set det fornuftige i at være indblandet i kriminalitet, fordi jeg har haft det supersjovt med sporten«.

Spiller du stadig

»Ja, jeg skal faktisk spille i morgen«.

Så du får ikke tid til at slappe af?

»Jeg slapper af, når jeg spiller basketball. Sådan er jeg«.

Storstilet eftersøgning af en udskyldig mand får mange til at stille spørgsmålet. Er jagten på terror gået for langt? Kilde: politiken.tv/Peter Vintergaard, Henrik Haupt

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce