Der er ikke behandlingsmuligheder til folk, der lider af stress.
Foto: THOMAS BORBERG

Der er ikke behandlingsmuligheder til folk, der lider af stress.

Stress-ramte lades i stikken

Der er for få tilbud til folk, der er ramt af stress. Det kan få alvorlige konsekvenser for de berørte.

Danmark

Behandlingstilbud til mennesker ramt af stress er utilstrækkelige.

Ifølge Psykiatrifonden er problemet især udbredt for de mennesker, der ikke rammes af en konkret fysisk eller psykisk sygdom som følge af stress, men som er i fare for at udvikle depression og angst.

»For de der ligger i gråzonen, og som for eksempel ikke er ramt af en blodprop, er behandlingstilbuddene meget minimale. Det kan få store konsekvenser«, siger Majken Blom Søefeldt, som er psykolog og souschef i Psykiatrifonden.

Broget marked Problemet er også velkendt hos Statens Insitutut for Folkesundhed.

Her mener man, at problemet blandt andet er, at der mangler undersøgelser af, hvad der virker mod stress.

Desuden er markedet en yderst 'broget' blanding af private konsulentvirksomheder, kortuddannede stress-coaches og få lægelige stressklinikker.

»De fleste tilbud er baseret på sund fornuft. Vi mangler i den grad viden om, hvad der virker og en national strategi på området«, siger Naja Rod Nielsen, som er forsker på Statens Institut for Folkesundhed.

Desperate stressramte
Både Psykiatrifonden og Statens Institut for Folkesundhed peger på, at de praktiserende læger ikke har nogen retningslinjer for, hvortil og hvornår de skal sende patienter videre, og derfor ender mange stressramte med at blive sendt hjem med besked om at slappe af og tage en periode fri.

Men mange mennesker, der rammes af stress er desperate, fordi tilstanden føles, som om den rammer fra den ene dag til den anden.

Mange ender med at isolere sig, fordi de ikke kan overskue de almindelige relationer, de normalt indgår i og derved øges risikoen for at blive ramt af angst og depression.

Konsekvenser for pårørerende

Og det går ikke kun ud over den, der er ramt af stress.

»Det går ud over familiesystemet. Når først et medlem er berørt sker der noget. Nogle bekymrer sig, andre maser på for at få vedkommende til at søge hjælp, og typisk er den stressramte ikke i stand til at hjælpe med de dagligdags ting. Så der er både en følelsesmæssig og praktisk belastning«, siger Majken Blom Søefeldt.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce