Påsejling. Et finsk containerskib bragede ind i Limfjordsbroen sent i aftes. Var påsejlingen sket et mit tidligere, kunne det have forårsaget en alvorlig katastrofe.
Foto: SCHÜTZE RENÉ

Påsejling. Et finsk containerskib bragede ind i Limfjordsbroen sent i aftes. Var påsejlingen sket et mit tidligere, kunne det have forårsaget en alvorlig katastrofe.

Politi: Broulykke kunne være endt i katastrofe

Lyntog var blot ét minut fra katastrofen på Limfjordsbro.

Danmark

Var meldingen om, at et containerskib var sejlet ind i jernbanebroen over Limfjorden, kommet blot et minut senere, kunne påsejlingen være endt i en katastrofe.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, fortæller til TV2 News, at et tog kørte fra Aalborg Vestby klokken 22.23 og skulle nå Lindholm klokken 22.26.

»Klokken 22.26 har vi lige fået meldingen«, siger han, og understreger, at det ikke bare er inden for minutter, det kunne være gået galt.

»Det er inden for et minut... Toget kunne være afsporet og kørt i vandet - det er det værst tænkelige scenarie«, siger han.

Ifølge Ekstra Bladet var toget netop nået over broen, da skibet ramte.

Kan ikke bruges et halvt år Det var et finsk containerskib, der i aftes sejlede ind i jernbanebroen, der løber over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.

Broen har fået store skader.

»En broingeniør fra Banedanmark har undersøgt skaderne. Og hans formodning er, at broen ikke kan bruges det første halve år«, siger vagtchef Per Vagn Nielsen til Ritzau.

Kaptajnen var ædru

Politiet formoder, at der har været tale om en kommunikationsbrist mellem kaptajnen og brovagten.

»Af en eller anden grund konstaterer kaptajnen, at broklappen ikke er slået op, da skibet skal sejle under jernbanebroen. Han slår fuld bak, men rammer alligevel ind i broen«, siger Per Vagn Nielsen, som dog ikke ved, hvad der præcist er sket.

Ifølge politiet er kaptajnen på skibet ædru.

DSB har sat busser ind mellem stationerne i Aalborg og Lindholm, som kan fragte togpassagererne over Limfjorden.

LÆS OGSÅ

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce