Ekstremisme. På YouTube ligger flere videoer, hvor ledende figurer i 'Kaldet til islam' opfordrer danske muslimer til at drage i krig i Syrien.
Foto: Jaber al-Helo / AP (arkiv)/AP

Ekstremisme. På YouTube ligger flere videoer, hvor ledende figurer i 'Kaldet til islam' opfordrer danske muslimer til at drage i krig i Syrien.

Danmark

Forskere kritiserer kortlægning af ekstremisme

Et forældet øjebliksbillede, der bygger på et meget spinkelt datagrundlag. Sådan beskriver flere forskere en stort anlagt rapport om ekstremistiske grupper.

Danmark

To og et halvt års forskningsarbejde med at kortlægge ekstremistiske og antidemokratiske grupper i Danmark er nærmest ubrugeligt.

Sådan lyder den usædvanlige kritik fra flere forskere efter offentliggørelsen af den længede ventede rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) publicerede tirsdag.

Kortlægningen er en del af regeringsgrundlaget fra 2011, og rapporten skal danne baggrund for regeringens kommende handleplan mod radikalisering. Ifølge flere ekstremismeforskere er rapporten dog nær ubrugelig, fordi den bygger på en spinkelt datagrundlag og i bedste fald tegner et øjebliksbillede, som allerede var forældet ved offentliggørelsen.

Begrænset empiri

»De problemer, der er i denne her rapport, er så graverende, at vi er nødt til at gøre opmærksom på dem. Vi mener ikke, rapporten opfylder kriterierne for at være god forskning«, siger Ann-Sophie Hemmingsen, ekstremismeforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Sammen med kollegaen Tobias Gemmerli, der også forsker i ekstremisme og radikalisering, har hun forfattet en stærkt kritisk kommentar, som torsdag bliver offentliggjort på DIIS’ hjemmeside. Heri gennemgår de to forskere de punkter, som de opfatter som problematiske.



Særligt metoden vækker undren. Rapportens forfattere har først sendt spørgeskemaer til en række personer, der arbejder som »frontpersonale« i forebyggelsen af ekstremisme, men den lave svarprocent fik forskerne til at droppe skemaerne og i stedet foretage en række interviews.

Men når det kommer til dem, som rent faktisk er en del af de undersøgte miljøer, er empirien begrænset; rapportens forfattere har talt med 3 fra »det venstreorienterede miljø«, 7 fra »det højreorienterede miljø« og 11 fra det islamistiske miljø.

Om disse personer er en del af de 15 grupper, der i rapporten identificeres som antidemokratiske eller ekstremistiske, fremgår ikke.

Forsker: Bekymrende

»Det er metodisk set helt ugennemskueligt. Hvem er eksempelvis de »venstreorienterede«, som man har talt med? Hvilken indsigt har de haft«, spørger Tobias Gemmerli og tilføjer: »Det er uvidenskabeligt og decideret bekymrende, hvis sådan en rapport får lov at stå uimodsagt«.

Ann-Sophie Hemmingsen afviser, at kritikken bunder i, at DIIS ikke fik tildelt opgaven, der var sendt i udbud til en prisramme på 2,5 millioner kroner:

»Som forskere har vi en forpligtelse til at påpege, når forskning på vores område er problematisk«.

Kritikken fra DIIS står ikke alene. Flere forhold undrer de forskere i ekstremisme, som Politiken har talt med. Eksempelvis ønsker SFI mod sædvane ikke at oplyse, hvilke forskere der har bidraget til rapporten, selv om projektet er finansieret af offentlige midler.

»Det er komplet ubrugeligt. Fuldstændig og aldeles. Man må håbe, at det ikke kommer ud i marken til nogen, der skal vide noget om miljøerne. Nogle gange er sådan noget bare ligegyldigt, men det her kan i værste fald være skadeligt. For eksempel hvis nogen, som arbejder præventivt, bruger rapporten til at forstå, hvad der foregår i de her miljøer«, siger en anerkendt forsker i radikalisering, som udtaler sig på baggrund af anonymitet.

»De grupper, der er kortlagt, kan du nærmest finde ved at slå op i telefonbogen. Det tager fem minutter«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Modbevis ligger på YouTube

I kortlægningen konstaterer SFI, at det islamistiske parti Hizb ut-Tahrir »ikke er identificeret vest for Storebælt«, mens forfatterne ikke mener at have informationer, der viser, at den yderligtgående salafistiske gruppe Kaldet til islam rekrutterer krigere til den syriske borgerkrig.

Da Politiken i går efterprøvede disse forhold, tog det få minutter af lokalisere et tocifret antal aktive Hizb ut-Tahrir-medlemmer i Aarhus, mens der på YouTube ligger flere videoer, hvor ledende figurer i Kaldet til islam opfordrer danske muslimer til at drage i krig i Syrien.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar til DIIS-forskernes kritik fra afdelingsleder ved SFI Lisbeth Pedersen. Til Berlingske har hun dog forholdt sig til den del af kritikken, som handler om, at det uklart, hvad SFI har lagt til grund for at udpege de 15 ekstremistiske grupper:

»Vi skriver i rapporten, at det er svært at definere præcist, hvad der forstås ved antidemokratisme og ekstremisme. Vi har defineret ud fra det oplæg, vi har fået fra ministeriet. Men det er ikke nogen nem opgave, og det kan altid diskuteres«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce