Modstand. Enhedslisten stemte imod beslutningsforslaget om at gå i krig mod Irak og Saddam Hussein i 2003. (arkivfoto)
Foto: PETER KLINT

Modstand. Enhedslisten stemte imod beslutningsforslaget om at gå i krig mod Irak og Saddam Hussein i 2003. (arkivfoto)

Enhedslisten til anonyme embedsmænd: Fortæl om Irak-krigen til en dommer

Vi kendte facit på forhånd, siger embedsmænd om grundlag for Irak-krig i ny bog.

Danmark

Kom ud af busken.

Sådan lyder opfordringen fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, til de embedsmænd, der udtaler sig anonymt om det folkeretlige grundlag for Irak-krigen i 2003 i den ny bog 'Mørkelygten' af journalist Jesper Tynell. Embedsmænd fortæller ifølge dagbladet Information i bogen, at der var tale om politisk bestillingsarbejde, da jurister i Udenrigsministeriets Folkeretskontor i 2003 konkluderede, at det var lovligt for Danmark at deltage i krigen mod Saddam Hussein.

En undersøgelseskommission med en dommer i spidsen er ved at undersøge grundlaget for Irak-krigen.

»Jeg vil kraftigt opfordre de pågældende embedsmænd til at stille sig frem for kommissionen og fortælle alt, hvad de ved, om beslutningen dengang. Hvis der skal placeres et ansvar, så kræver det, at der kommer ansigt på embedsmændene. Hvis de er i besiddelse af viden om, at den måde, som regeringen videregav oplysninger til Folketinget, var forkert eller misvisende, så mener jeg, at de har pligt til at fortælle om det«, siger Per Clausen.

LÆS ARTIKEL

Den daværende regering med blandt andet udenrigsminister Per Stig Møller (K) i spidsen sagde dengang, at der var tale om en stringent juridisk vurdering, som blev præsenteret for Folketinget, da politikerne skulle beslutte, om Danmark skulle gå i krig. En vurdering, som Per Stig Møller fastholder i dag.

Men den udlægning kan embedsmændene i den ny bog altså ikke genkende. De understreger, at det blev signaleret klart fra regeringens side, at konklusionen på Folkeretskontorets notat skulle være, at det var juridisk holdbart at deltage i koalitionen mod Irak. Der var ingen tvivl om, hvad facit skulle være, lyder det fra en af de navnløse embedsmænd i bogen. En embedsmand siger om beslutningen, at det var »tydeligt, at det ikke er vandtæt«, mens en anden siger, at ministeriet var på »tynd is«.

Beslutning blev truffet af et snævert flertal

Beslutningen om at drage i krig i Irak blev truffet af et snævert borgerligt flertal i Folketinget, mens S, R og venstrefløjen var imod. Grundlaget for krigen har været et af de mest omdiskuterede politiske emner i nyere tid og er blevet aktualiseret af, at Danmark nu igen er gået i krig i Irak. Denne gang for at støtte Iraks regering i kampen mod de militante islamister i Islamisk Stat.

Dengang blev Folkeretskontoret bedt om et notat, der skulle afklare det juridiske grundlag for at deltage i den amerikansk ledede krig mod Irak. Reelt opfattede embedsmændene sig som regeringens advokater, der skulle skrive et notat, der gjorde en krigsdeltagelse mulig. Ikke sådan at forstå, at de skrev imod deres overbevisning, men snarere i den retning, at de udelod eller nedtonede tvivlen og usikkerheden i notatet, som Folketinget blev præsenteret for. Eksperter peger i Information på, at det ligner en vildledning af Folketinget, da udenrigsministeren fremførte, at der var tale om en uvildig juridisk vurdering.

LÆS ARTIKEL

»Oplysningerne i den ny bog bekræfter sådan set det, som vi hele tiden har sagt. Bogen viser, at embedsmændene i ministerierne har gjort sig præcis de samme overvejelser som andre: Nemlig at grundlaget for at gå i krig mod Irak var dybt tvivlsomt, men at man godt kunne konstruere en forklaring om, at det var ok rent folkeretligt. Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen har argumenteret for, at det var helt uomtvisteligt, at det var lovligt, men de argumenter, der nu fremføres af embedsmændene, viser, at regeringen traf beslutning om at gå i krig, selv om den godt vidste, at grundlaget var tvivlsomt«, lyder vurderingen fra Per Clausen.

Embedsmænd skammer sig ikke over deres arbejde

Ifølge Information mener embedsmændene, der arbejdede i Udenrigsministeriets Folkeretlige kontor i 2003, ikke, at deres juridiske arbejde var uforsvarligt, og de »skammer« sig ikke over vurderingen, der gav juridisk hjemmel til at gå i krig mod Saddam Hussein. De ser sig derimod som regeringens advokater, der skulle hjælpe regeringen til at nå det mål, den ønskede: Et juridisk grundlag for at gå i krig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men embedsmændene opfattede aldrig deres arbejde sådan, at de strakte juraen så meget, at de dermed hjalp regeringen til at »begå egentlige strafbare og grove overtrædelser«. I så fald havde embedsmændene haft pligt til at sige fra over for regeringen, men det blev altså aldrig aktuelt, da embedsmændene ikke følte, at de bøjede juraen for meget.

Bogen bidrager ifølge eksperter dermed til at begrave myten om den objektive og neutrale embedsmand til fordel for at se på embedsmændene som en slags politiske rådgivere eller som advokater for den til enhver tid siddende regering.

LÆS ARTIKEL

Kommissionen, der undersøger baggrunden for den danske beslutning om at gå i krig mod Irak, skal også undersøge tilbageholdelse af fanger i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan. Kommissionen skal efter planen være færdig med sit arbejde i slutningen af 2017.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce