Foto: HALD MARIE
Danmark

Skole sender elever på kursus i håndtering af vrede

Vrede er en naturlig følelse, børn og unge kan lære at tackle, mener de på Rødovre Ungdomsskole, hvor de har udviklet et vredeshåndteringskursus, hvis principper er ved at blive en del af kommunens børne- og ungepolitik.

Danmark

På linoleumsgulvet i klassen er der lagt en række farverige billeder. Et af en bombe med øjne og en vred mund. Et af en vulkan med et truende blik. Og et med en stor grøn slange.

Børnene i 1.a er blevet bedt om at stå ved det af billederne, som bedst viser, hvordan de har det, når de bliver vrede. Om de eksempelvis er dynamitten, som pludselig sprænger i luften, vulkanen, der ulmer, eller slangen, hvor vreden knuger sig sammen som en slange i maven, så man faktisk bliver trist.

Mange af drengene er ikke i tvivl. Ersin, Nikolaj, , Kalle og flere andre danner en lang urolig række ved billedet af dynamit. Mens Linda, Emma Ma og flere andre piger pænt stiller sig ved den grønne slange. Der er også en enkelt dreng, som er skildpadden, som trækker sig ind i sig selv, og en, som er bjørnen, der går til angreb.

LÆS ARTIKEL

»Jeg kan se, at I i 1.a. har mange forskellige måder at blive vred på«, opsummerer lærer Camilla Obel, der sammen med psykolog Kasper Mikladal står for dagens undervisning.

1.a på Rødovre Skole er såmænd ikke mere vrede end andre førsteklasser, men de er med til at udvikle et nyt undervisningsforløb, som skal lære børn at tackle deres vrede.

Etablering af Diamantforløbet

Projektet begyndte på ungdomsskolen. Her har de 8. og 9. klasse for elever, som ikke trives i folkeskolen. Nogle har været anbragt uden for hjemmet, og en del er udadreagerende og kan finde på at splitte ting ad. En dag var der en ny elev, der spurgte, om han ikke kunne få hjælp til at styre sit temperament, så det ikke endte i vold.

Hans spørgsmål fik afdelingsleder på ungdomsskolen Maria Dressler til at lede efter et kursus i vredeshåndtering, men det eneste, hun kunne finde, var under kriminalforsorgen – altså når det var gået galt.

Foto: HALD MARIE

»Det undrede os, at det ikke fandtes, da netop vrede hos børn og unge er et stort problem i skolen og i de kommunale systemer – måske det mest påtrængende i dag. Næsten alle dem, som kommer ind ad skolepsykologens dør, er udadreagerende«, siger Maria Dressler.

Ungdomsskolen udviklede sammen med de unge et undervisningsforløb, der fik navnet Diamantforløbet. Det er et seks- til otteugersprogram, hvor eleverne lærer at tackle deres vrede og vælge andre mere hensigtsmæssige handlinger.

Og forløbet har stor succes hos de unge, som deltager frivilligt. Ungdomsskolen underviser nu også blandt andet lærere, psykologer og socialrådgivere i at bruge metoderne, ligesom de er ved at udvikle et lignende program til de mindste skoleklasser – og principperne fra Diamantforløbet er ved at blive skrevet ind i Rødovre Kommunens nye børne- og ungepolitik.

Det ved de ikke i 1.a., men de er med på at lave en række øvelser, som handler om at samarbejde og ikke lade sig styre af sine impulser. Og så skal de forklare, hvordan de føler vrede i kroppen. En mener, at det er i maven, en anden, at det er hovedet, mens Ersin mener, at »man kan mærke vrede i hele kroppen«.

Børnene laver også afslapningsøvelser, hvor de lukker øjnene og til blid musik skal lytte til en historie om at gå på en strand i solskin. Nogle børn ligger hen ad bordet, mens andre sidder uroligt ved den uvante ro.

Sitrende hænder og hjertebanken

Centralt i undervisningen er udgangspunktet i kroppen. Erfaringen på ungdomsskolen er, at de unge ikke er gode til intellektuelt at reflektere, men at de er gode til at føle i kroppen, når de bliver vrede.

»Mister de først besindelsen, kan de ikke stoppe sig selv, så vi arbejder med det, der kommer lige før. De kan beskrive, at det sitrer i hænderne, og at hjertet banker, og det er her, de kan lære at lave et filter og vælge en anden handling end vreden«, forklarer Maria Dressler.

I forløbet for de unge på ungdomsskolen arbejder de både med klassikeren om at tælle til 10, når man bliver vred. Men de bruger også en app til mobiltelefonen, som de unge alligevel altid har med. Den fungerer ligesom en julekugle, hvor sneen hvirvler op, når man ryster den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De unge skal så øve sig i ikke at reagere, før sneen er faldet til jorden på mobilen. På kurset arbejder de også med konfliktløsning, blandt andet ved at se afsnit af realityserien ’Paradise Hotel’ og tale konflikterne der.

»Vi arbejder med, at vreden er meningsfuld i forhold til de unges historie, men at den er en uhensigtsmæssig følelse, hvis den styrer deres liv«, siger Maria Dressler, der som eksempel giver den unge fyr, som eksploderer og splitter klassen ad, fordi læreren beder ham om at tage kasketten af. Mange af de unge føler sig forkerte, og lærens anmodning lander oven i alle de andre gange, eleven har fået at vide, at han var forkert, og så er vreden til at forstå.

Væk fra afmagten

Generelt bryder de unge sig ikke selv om at blive ukontrollabelt vrede: »Det er ofte forbundet med at tabe ansigt, og hvis de først har slået eller splittet noget ad, så er det rigtig svært at komme tilbage«.

På forløbet oplever de nogle gange unge, som forklarer deres vredesudbrud med, at de har en diagnose. »Det er min adhd, der gør det«, siger de eksempelvis. Men om de unge har en diagnose, ser de ikke på i forløbet.

»Vi forsøger at give dem andre handlemuligheder, så det ikke er afmagt alt sammen«, siger Maria Dressler, som understreger, at der ikke er tale om et behandlingstilbud.

»Det er en pointe. Vi holder os inden for det normale. Vi taler ind i en virkelighed, hvor rigtig mange børn bliver udredt psykiatrisk, og antallet af adfærdsbaserede diagnoser er eksploderet over de seneste 10 år. Vi prøver at tænke anderledes, og første skridt er, at vreden giver mening i forhold til, hvad de tidligere har oplevet, og det næste er at give dem en fornemmelse af, at det er noget, de selv kan flytte«, siger Maria Dressler.

På ungdomsskolen kan de se, at de unge bliver bedre til at håndtere deres vrede. En tidligere 9.-klasses-elev, som var på brobygning på teknisk skole, har lige fortalt, at han i en konflikt formåede at stoppe sig selv fra at kaste sin styrthjelm gennem lokalet, men i stedet valgte at gå ud af rummet. Det betød, at han senere kunne komme tilbage og fortsætte undervisningen.

Vred med tristhed

I 1.a er reaktionerne ikke så voldsomme, men følelserne kan være store, selv om man bare er syv år. Lærer Camilla Obel tager en lyserød babusjkadukke frem, og mens hun skiller den ad, får hun eleverne til at forklare, hvilke følelser der kan være indeni, når man er vred udenpå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Bange eller man er blevet mobbet«, siger Kalle.

»Vred med tristhed«, siger Ersin, så man kan se det i hele hans krop.

Sidst på timen giver børnene hinanden massage på ryggen til blid musik, og så skal alle børnene sige, hvad de synes har været det sjoveste. Og er man enig, må man klappe sig selv på overkroppen. Og så klapper de små hænder løs.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce