Tro. »Folkekirken har den mission at forkynde evangeliet og den tro, som den luthersk-evangeliske kirke står på. Det er det, vi ansætter præster til, og når vi giver dem penge for det, så forventer vi også, at de lever op til den opgave. Hvis ikke de kan det, må de lade være med at være præster«, siger kirkeminister, Marianne Jelved (R).
Foto: Lars Krabbe (arkiv)

Tro. »Folkekirken har den mission at forkynde evangeliet og den tro, som den luthersk-evangeliske kirke står på. Det er det, vi ansætter præster til, og når vi giver dem penge for det, så forventer vi også, at de lever op til den opgave. Hvis ikke de kan det, må de lade være med at være præster«, siger kirkeminister, Marianne Jelved (R).

Danmark

Hver tredje kristen er enig med provopræst

32 procent af de kristne danskere tror ikke på, at Jesus genopstod. Og en præst med samme syn skal ikke fyres, siger flertallet. Kirkeministeren er uenig: Så drop at være præst.

Danmark

»På tredje dag opstanden fra de døde«.

Det står sort på hvidt i trosbekendelsen, folkekirkens centrale bekendelsestekst.

Alligevel svarer 32 procent af de danskere, der i en ny Megafon-måling betegner sig selv som kristne, at de er helt eller overvejende uenige i udsagnet ’jeg tror på Jesus’ genopstandelse’.

Dermed ligger de på linje med præsten Per Ramsdal, som endte i et stormvejr af bibelske dimensioner, efter at han i et juleinterview i Jyllands-Posten erklærede, at han ikke kunne tro, »at Jesus fysisk stod op af graven«.

Målingen er foretaget blandt 1.167 repræsentativt udvalgte danskere, hvoraf de 553 betegner sig selv som kristne. 39 procent erklærer sig helt eller overvejende enige i at tro på genopstandelsen.

Det kan virke som sparsom opbakning til et centralt dogme, men det er faktisk »overraskende, at det er så mange«, mener religionssociolog Peter Birkelund Andersen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, der tidligere har undersøgt danskernes forhold til de kristne forestillinger.

Teologiske læresætninger plejer relativt få at svare positivt på, forklarer han, og i spørgsmål om skyld og straf – såsom troen på synden eller på helvede – kniber det endnu mere med troen:

»Der ligger jasvarene som regel nede omkring 10 procent. Genopstandelsen er et spørgsmål i samme stil, men det er jo et frelserspørgsmål, som omhandler Jesus som positiv skikkelse. Det forklarer for mig den relativt høje jafrekvens. Så jeg er overrasket, men jeg kan forstå det«.

Genopstandelsen svær at begribe

Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm hæfter sig ved tallene som tegn på, »at religionen er på vej tilbage«. At hver tredje fremstår mindre fast i troen, skyldes, at genopstandelsen ikke er et spørgsmål om, »hvorvidt det regner« eller ej, mener biskoppen:

»Der er jo tale om to helt forskellige sproglige rum. Det ene tilhører det religiøse sprog, det andet det rationelle sprog. Derfor giver spørgsmålet om Jesus’ bogstavelige opstandelse ikke nogen mening. Spørgsmålet er, hvad det budskab vil sige os, at Jesus stod op af graven«.

Genopstandelsen er svær at begribe, mener professor i dogmatik ved Aarhus Universitet Anders-Christian Jacobsen.

»Der tror jeg, at præster og andre danskere er i samme båd. Hvis Ramsdal havde sagt, at opstandelsen var svær at forstå og svær at have med at gøre, ville det ikke have vakt samme opmærksomhed«, siger han om sagen, der fik teologiuddannede folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti og Venstre til at kræve præsten fyret.

At fyring bør være svaret i lignende tilfælde er 26 procent af alle adspurgte i målingen helt eller overvejende enige i, mens 47 procent omvendt er uenige.

Ifølge Peter Birkelund Andersen afspejler det, at mange har et »meget privatiseret og individualiseret syn på tro«, som de også mener skal »gælde folkekirkepræster«.

Men den går ikke, fastslår kirkeminister Marianne Jelved (R), der flere gange har afvist at gå ind i Ramsdal-sagen, som tirsdag medførte, at Københavns biskop pålagde hovedpersonen seks måneders studier under opsyn af en mentor.

»Folkekirken har den mission at forkynde evangeliet og den tro, som den luthersk-evangeliske kirke står på. Det er det, vi ansætter præster til, og når vi giver dem penge for det, så forventer vi også, at de lever op til den opgave. Hvis ikke de kan det, må de lade være med at være præster«, siger kirkeministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce