Regelbrud. Fritagelsen for tilsynet med fangerne i Irak var ikke i overensstemmelse med folkeretten, mener Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
Foto: Mads Nissen (arkiv)

Regelbrud. Fritagelsen for tilsynet med fangerne i Irak var ikke i overensstemmelse med folkeretten, mener Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Danmark fritog sig selv fra tilsyn med, om krigsfanger fik tæsk

Det stred mod folkeretten, da Danmark standsede tilsyn med fanger i Irak.

Danmark

Få dage efter at en dansk militærjurist 23. juni 2004 havde rapporteret til København om en række tilfælde af mishandling og tortur som »slag med kabellignende genstande« og »misbrug på kønsdelene« i et irakisk fængsel besluttede regeringen at stoppe tilsynet med fanger, som danske soldater havde afleveret til irakiske myndigheder og fængsler.

For ni irakiske fanger i det notorisk berygtede retssystem betød det standsede tilsyn, at de ikke mere skulle tilses af en dansk militærjurist, læge og militærpolitifolk for at undgå tortur og mishandling.

De ni specifikke personer fremgår af dokumenter til den nu lukkede Irakkommission, som Politiken har fået aktindsigt i. Ingen ved, hvad der siden skete de ni.

Og flere kan være berørt, for forsvaret kender ikke det samlede antal fanger, danske soldater har taget i Irak. Det har forsvaret selv tidligere dokumenteret.

Fangerne var dansk ansvar

Fritagelsen for tilsyn med fangerne fremgår af et andet hidtil hemmeligholdt såkaldt ’underbilag til bilag vedrørende juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i den multinationale styrke i Irak’.

Ifølge folkeretsekspert Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder er det både »uforståeligt« og »i strid med med folkeretten«, at Danmark fritog sig selv fra ansvaret for de overførte fanger.

Regeringen begrundede det markante kursskifte med, at Irak 28. juni igen blev en suveræn stat, men det giver ingen mening folkeretsligt, forklarer Kessing.

»Det ændrer ikke ved Danmarks ansvar. Fangerne var fortsat dansk ansvar. Det er grundlaget for Genève-konventionerne: Den stat, der tager en person til fange, har ansvaret for den person fremadrettet og hele vejen igennem«, fastslår han.

Den stat, der tager en person til fange, har ansvaret for den person

Billeder af amerikanske fangevogteres mishandling af fanger i Abu Ghraib-fængslet dominerede ellers debatten i forsommeren 2004.

Og under en debat i Folketinget 5. maj forsikrede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at regeringen tog risikoen for mishandling meget alvorligt: »... jeg vil naturligvis overveje, hvordan vi kan, kan man sige, øge sikkerheden for, at der ikke sker noget, som er i strid med konventionerne, når det gælder de fanger, som er tilbageholdt af danske styrker«.

Blot syv uger senere underrettede forsvarsminister Søren Gade (V) Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om, at Danmark standsede tilsynet med fanger i Irak. Men regeringen fortalte ikke, at mindst ni fanger dermed ikke længere nød godt af beskyttelse i form af dansk tilsyn, eller at forsvaret netop havde modtaget en rapport fra den danske militærjurist om mishandling af fanger.

Det er dybt foruroligende, hvad der nu kommer frem.

»Det er dybt foruroligende, hvad der nu kommer frem. Man kan ikke undgå at få den mistanke, at tilsynet blev stoppet, fordi den daværende regering simpelthen ikke ønskede at vide, om krigens love blev overholdt«, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Enhedslistens Søren Søndergaard understreger, at »havde vi dengang kendt til ministeriets viden om mishandlingen, så havde vi naturligvis ikke accepteret, at Danmark droppede tilsynet«.

Søren Gade, der i dag er formand for Venstres folketingsgruppe, ønsker ikke at kommentere sagen.

Forsvarsminister Carl Holst (V) svarer i en mail ikke på spørgsmål om tilsynsstoppet. Men han peger på, at tingene har ændret sig. Nu trækker Danmark »indgående på de erfaringer, som man har gjort sig i forbindelse med de sidste 10-15 års internationale operationer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce