Aftale. I Høje Gladsaxe har de fem boligselskaber med tilsammen 1.900 boliger indgået en samarbejdsaftale med Vestegnens Politi og Gladsaxe Kommune om en såkaldt nultolerancepolitik, hvor politiet tipper boligselskaberne om domme for vold, hærværk, narko og lignende, som deres lejere får.
Foto: Thomas BORBERG (arkiv)

Aftale. I Høje Gladsaxe har de fem boligselskaber med tilsammen 1.900 boliger indgået en samarbejdsaftale med Vestegnens Politi og Gladsaxe Kommune om en såkaldt nultolerancepolitik, hvor politiet tipper boligselskaberne om domme for vold, hærværk, narko og lignende, som deres lejere får.

Enlig mor og fem børn sættes på gaden efter sønnens dom

Boligselskaber bruger nye regler til at fjerne problemfamilier for at »statuere et eksempel«.

Danmark

En enlig mor med fem børn i bebyggelsen Høje Gladsaxe ved København har fået at vide, at hun og familien skal flytte, efter at hendes ældste søn er dømt for et voldeligt overfald på en anden dreng.

Og hun og børnene kan ikke bare flytte ind i en af de andre blokke i Høje Gladsaxe.

Det har boligselskabet besluttet med støtte i nye regler, hvor Folketinget giver boligselskaberne mulighed for løbende at få opdaterede personoplysninger fra politiet om lejere, der er dømt for kriminalitet – regler som boligselskaberne har råbt på i årevis for at kunne sætte hårdere ind mod uromagere. Reglerne siger også, at boligselskaber i samme boligområde må give personoplysningerne videre til hinanden.

Faktisk har boligselskabet i den konkrete sag fra Høje Gladsaxe besluttet at sætte to familier ud, idet to drenge er dømt for overfaldet, oplyser Jesper Loose Smith, der er forretningsfører for de fem boligselskabers fællesforening.

Jesper Loose Smith, der også er direktør for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG), understreger, at »det gør da ondt i vores boligsociale hjerte«.

»Men vi har også de andre lejere at tænke på, og når der som her er tale om vold, er vi nødt til at gribe ind. Der bor jo også andre enlige mødre med børn i bebyggelsen, som er utrygge ved den vold, der er«.

Når der som her er tale om vold, er vi nødt til at gribe ind. Der bor jo også andre enlige mødre med børn i bebyggelsen, som er utrygge ved den vold, der er

Efter hans opfattelse kan en flytning af en problemtynget familie på længere sigt være godt for børnene, fordi de måske kommer væk fra dårlige kammerater.

I Høje Gladsaxe har de fem boligselskaber med tilsammen 1.900 boliger indgået en samarbejdsaftale med Vestegnens Politi og Gladsaxe Kommune om en såkaldt nultolerancepolitik, hvor politiet tipper boligselskaberne om domme for vold, hærværk, narko og lignende, som deres lejere får.

De nye regler bruges også i en anden aktuel sag i Høje Gladsaxe. Her har et andet af de fem boligselskaber givet hele fire familier ’betinget udsættelse’ af deres lejligheder, efter at deres sønner har deltaget i et tyveri af materiel i bebyggelsen, forklarer Jesper Loose Smith.

Der er netop faldet dom i sagen, hvor retten fandt drengene skyldige i hæleri. Her overvejer boligselskaberne, om udsættelserne skal effektueres.

»Men vi hælder til at holde fast for at afprøve disse sager i systemet. For vi ønsker at statuere et eksempel og bruge de nye lovregler for at fremme trygheden. Vi håber på den lange bane, at flere beboere får fokus på, at det hænger sådan sammen, at man kan blive sat på gaden, hvis man groft overtræder reglerne«, siger Jesper Loose Smith.

Han peger på, at familierne kan klage til Boligretten, og at sagens behandling vil udsætte udsættelsen.

Socialpolitisk hjælpeløst

Politiken fortalte i går om en sag fra Ballerup, hvor den 34-årige matrosuddannede Joe Marek har fået ordre af sit boligselskab til at forlade sin lejlighed, fordi boligselskabet fra politiet har fået oplysning om, at Joe Marek har en dom fra 2014 for at have været i besiddelse af hash til eget forbrug, lidt amfetamin samt en peberspray og et knojern. De sidstnævnte effekter angiveligt til selvforsvar, fordi Joe Marek blev knivoverfaldet for nogle år siden.

Forhenværende formand for Socialrådgiverforeningen Bettina Post, der er chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, kalder boligselskabernes optrapning ved hjælp af de nye redskaber for »socialpolitisk hjælpeløst«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er virkelig hårde løjer

Hun finder sagen om Joe Marek »fuldstændig uforståelig«, fordi der ikke er tegn på, at han har generet andre i bebyggelsen. Men hun er også kritisk over for hele tendensen.

»Det er tydeligt, at man arbejder på at slippe af med familier, der måske kan være med til at trække et boligområde ind på ghettolisten. Men de skal jo bo et sted, og så vil andre få ’fornøjelsen’. Det er en ren muskeldemonstration«.

Bettina Post peger på, at man i bydelen Tingbjerg i København prøvede at afhjælpe problemerne ved at tilbyde problemfamilier bolig i en mindre belastet bebyggelse med løftet om ekstra hjælp. Hun tror ikke på, at en trussel om at ryge på gaden kan få forældre til at stramme sig an og blive bedre opdragere.

Som hovedregel bliver lejere i almene boliger sat ud på grund af problemer med huslejen – kun sjældent for brud på husordenen. Men Bettina Post spår, at der bliver flere af den slags udsættelser på grund af de nye regler.

»Det er virkelig hårde løjer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce