Støjhelvede. I et opslag i onsdags til naboerne omkring byggepladsen ved Marmorkirken har selskabet varslet byggestøj kl. 21.00.
Foto: FALS SIMON

Støjhelvede. I et opslag i onsdags til naboerne omkring byggepladsen ved Marmorkirken har selskabet varslet byggestøj kl. 21.00.

Metroselskabet bryder spritnye støjregler

Metroselskabet har varslet støjende arbejde klokken 21.00. Men det er i strid med de nye støjregler, indskærper kommunen.

Danmark

Få dage efter at Københavns Kommune indførte nye støjregler, er de blevet brudt af Metroselskabet.

I et opslag i onsdags til naboerne omkring byggepladsen ved Marmorkirken har selskabet varslet byggestøj kl. 21.00.

Men to dage forinden introducerede kommunen nye støjregler, der kun tillader det støjende arbejde indtil kl. 18.00.

LÆS ARTIKEL

Kommunen havde bedt om en redegørelse fra selskabet senest i dag, mandag. Men den er aldrig kommet:

»Vi har endnu ikke modtaget en redegørelse fra Metroselskabet. Vi har rykket for den. Vi har også indskærpet over for Metroselskabet, at det ligger uden for påbuddet at arbejde med en kran på byggepladsen kl. 21.00. Det har Metroselskabet givet os en garanti for, ikke kommer til at ske«, siger Jens Elmelund, udviklingsdirektør i kommunens teknik- og miljøforvaltning.

LÆS ARTIKEL

Metroselskabet erkendte i lørdagens Politiken, at der muligvis er blevet begået en fejl.

Som at holde en fest i en opgang

Metroselskabet introducerede mandag en tre millioner kroner dyr annoncekampagne, der skal informere københavnerne om, at støjen i byen nu bliver værre.

I et interview i MetroXpress forklarer administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen selskabets informationsstrategi ved at sammenligne det med at holde fest i en opgang:

»Det, vi gør, svarer - med et lidt forsimplet billede - jo til at holde en fest hjemme i opgangen. Så ved man godt, at det larmer, fordi man spiller høj musik, og det er ikke de andre naboers drøm om en god nat. Men sætter man en seddel op på forhånd om, at man holder festen, så har man jo forsøgt at tage nogle hensyn«.

De 17 nye metrostationer i hovedstaden forventes at stå færdige i 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce