DISKRIMINATION. Borgmester i København vil ændre loven, så diskoteker kan få frataget deres alkoholbevilling, hvis de dømmes for diskrimination. fratage diskoteker deres alkoholbevilling, hvis de bliver dømt for diskrimination.

DISKRIMINATION. Borgmester i København vil ændre loven, så diskoteker kan få frataget deres alkoholbevilling, hvis de dømmes for diskrimination. fratage diskoteker deres alkoholbevilling, hvis de bliver dømt for diskrimination.

Anna Mee Allerslev: Diskrimination skal koste spiritusbevillingen

Borgmester vil have lov ændret, så konsekvenserne ved diskrimination bliver større.

Danmark

Diskoteker skal have frataget deres bevilling, hvis de bliver dømt for at have afvist gæster på grund af etnicitet, eller hvis de har diskrimineret på anden vis.

Det mener Københavns beskæftigelses- og erhvervsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der vil foreslå erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) at ændre restaurationsloven.

»Konsekvenserne ved at diskriminere er for små i dag. Det er ikke længere nok at give diskotekerne småbøder, hvis man vil bekæmpe diskrimination«, siger Anna Mee Allerslev.

Borgmesterens udmelding kommer i forbindelse med, at Københavns Kommune arbejder på at vedtage en større handleplan mod diskrimination. En handleplan, hvor det blandt andet er blevet foreslået, at unge skal sendes i byen undercover for at afsløre og dokumentere forskelsbehandling i nattelivet.

LÆS OM HANDLEPLANEN:

Konkret foreslår Allerslev, at diskrimination skal indskrives i restaurationsloven på lige fod med blandt andet larm og narkotika, der i dag kan resultere i, at beværtninger får frataget deres bevilling. Ifølge hende vil en ændring af loven have en forebyggende effekt.

»Jeg håber ikke, at det nogensinde vil blive nødvendigt at fratage nogen bevillingen, men jeg tror, at større konsekvenser ved diskrimination vil få diskoteksbranchen til at tage problemet mere alvorligt og forskelsbehandle mindre«, siger Anna Mee Allerslev.

I dag er konsekvenserne ved diskrimination en bøde på op til 20.000 kroner til diskotekerne, mens dørmænd kan få en bøde på mellem 1.000 og 2.000 kroner.

Minister vil ikke ændre loven

Erhvervs- og vækstministeren vil dog ikke gå videre med Anna Mee Allerslevs forslag.

»I straffeloven er det allerede muligt at frakende diskoteker alkoholbevillingen i dag, så jeg ser ingen grund til at ændre restaurationsloven«, siger Troels Lund Poulsen (V).

Bevillingsnævnet i København, der står for at frakende og forlænge alkoholbevillinger, bekræfter, at det i teorien er muligt, at en diskriminationsdom kan få betydning for forlængelse eller fratagelse af bevillingen, men at det i praksis er næsten umuligt.

V, K, LA NEDLÆGGER VETO

En jurist i nævnet forklarer, at en diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at give afslag på eller inddrage en bevilling.

Selvom bevillingen i praksis ikke bliver frataget på grund af diskrimination, vil erhvervs- og vækstministeren ikke ændre restaurationsloven eller gøre noget for at sætte fokus på fratagelse af bevillingen.

»Politiet og domstolene må bruge de muligheder, de har. Vi (politikere red.) kan lave reglerne og lovgivningen, men ikke styre domstolene«, siger Troels Lund Poulsen.

Ligebehandlingschef: Fratagelse af bevilling vil være det stærkeste middel

Ifølge jurist og ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, er det tiltrængt at se på en ændring af restaurationsloven med henblik på at kunne fratage eller bremse en forlængelse af bevillingen.

»Flere diskoteker respekterer ikke lovgivningens forbud mod diskrimination i dag. Derfor er det helt oplagt at se på, hvordan lovbrud vedrørende diskrimination kan påvirke bevillingen«, siger Maria ventegodt Liisberg.

FRA ARKIVET

Hun tilføjer, at risikoen ved at få frataget bevillingen vil være det stærkeste middel mod diskrimination.

»Det vil være langt mere indgribende for diskotekerne end at få en bøde på nogle tusinde kroner. Derfor vil det helt sikkert få diskotekerne til at forskelsbehandle mindre«, siger Maria Ventegodt Liisberg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce