Politi. Kun 10 procent af eleverne på Politiskolen har sagt ja til at hoppe fra deres professionsbachelor til den nye, kortere uddannelse.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Politi. Kun 10 procent af eleverne på Politiskolen har sagt ja til at hoppe fra deres professionsbachelor til den nye, kortere uddannelse.

DF: Det kalder på svar

Flere politikere forstår godt, at de studerende vælger den nye politiuddannelse fra.

Danmark

Det er fuldt forståeligt, når de studerende på Politiskolen takker nej til tilbuddet om at hoppe fra deres nuværende uddannelse til den nye og kortere erstatning.

Sådan siger retsordførere fra både opposition og forligsparter om den politiaftale, der blev indgået i november sidste år.

Den nye uddannelse er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, og det kan jeg godt forstå, hvis de studerende også føler

I aftalen forkortede regeringen, blå blok og Socialdemokraterne den 3-årige professionsbachelor til 2 år, i erkendelse af at man har brug for flere betjente hurtigere.

Den nye uddannelse startede 1. februar, og Politiskolen gav i den anledning sine elever mulighed for at skifte til den nye uddannelse. Det er der dog kun 72 af de 704 elever på Politiskolen, der har gjort.

»Blev jeg stillet over for et valg, om jeg ville fortsætte på min nuværende uddannelse eller skifte over til en, der er under etablering, ville jeg da sige det samme«, siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet.

De studerende lader sig ikke vildlede

I Radikale Venstre forstår man også godt, at de unge ikke vil bytte deres professionsbachelor til den nye uddannelse. Partiet har fra starten været imod forkortelsen af uddannelsen, og de studerendes reaktion er kun naturlig, mener retsordfører Sofie Carsten Nielsen.

»Jeg er sikker på, at de har fået information om, hvor fantastiske de nye tiltag er, men det viser jo bare, at man ikke kan vildlede nogen. Den nye uddannelse er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, og det kan jeg godt forstå, hvis de studerende også føler. Det er ret åbenlyst, at man gør uddannelsen dårligere og giver de studerende færre muligheder«, siger hun.

Ifølge hende burde forligsparterne genoverveje, om man har truffet den rigtige beslutning med den nye uddannelse.

Et nej kan skyldes mange ting

I Dansk Folkeparti, der er en af arkitekterne bag politiaftalen, vil retsordfører Peter Kofod Poulsen følge op på, hvordan det går med den nye uddannelse. Derfor har han allerede stillet spørgsmål til justitsminister Søren Pind (V) i sagen.

»Det er vigtigt at finde ud af, hvordan den nye uddannelse bliver modtaget. Der kan være mange grunde til, at så mange har valgt uddannelsen fra, og det vil jeg gerne have afdækket«, siger ordføreren.

Han mener, det er for tidligt at sige, hvorvidt uddannelsen har et solidt fundament eller ej. Den er stadig under etablering, og de studerendes nej kan lige så vel skyldes, at de er langt i deres uddannelsesforløb som mistillid til uddannelsens kvalitet. Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener slet ikke, at tallene kan bruges til noget.

»Jeg vil til enhver tid holde regeringen op på, at vi får en stærk politiuddannelse, men at begynde at konkludere på de her tal, det kan jeg ikke«, siger hun.

Justitsminister Søren Pind (V) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce