Ægtepar. 26-årige Alnour Alkhaled og 17-årige Rimaz Alkayal er gift og på flugt, da de ikke vil lade sige hverken skille eller adskille.
Foto: Anders Brohus

Ægtepar. 26-årige Alnour Alkhaled og 17-årige Rimaz Alkayal er gift og på flugt, da de ikke vil lade sige hverken skille eller adskille.

Advokat: Undersøg først, om der er tvang

Adskillelse af ægtepar er ikke altid den bedste løsning og kan være i strid med FN's menneskerettigheder, advarer advokat Jytte Lindgård.

Danmark

Når asylcentret i Fredericia melder 17-årige Rimaz Alkayal og 26-årige Alnour Alkhaled Alwan som udeblevet fra centeret, risikerer de at blive betragtet som illegale flygtninge i Danmark.

Når de splitter en familie, nærmer de sig overtrædelse af konventionerne

Ifølge asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer kan det få stor betydning for ægteparrets rettigheder.

»I det øjeblik det registreres, at de er udeblevet, frafalder deres asylansøgning. Så er de her ulovligt, og de har ikke de samme rettigheder som eksempelvis adgang til sundhedsydelser«, siger hun.

Ægteparret er et af 27 flygtningepar i Danmark, hvor en af ægtefællerne er mindreårig. Ifølge en instruks udstedt af integrationsminister Inger Støjberg (V) i sidste måned, må de ikke længere bo sammen. »De skal splittes ad, og det skal de, fordi jeg vil ikke acceptere, at der i mit system kan være eksempler på tvang. Så længe man er i asylsystemet og ikke har fået afgjort sin sag, så kan man altså ikke komme til at bo sammen«, har ministeren tidligere sagt.

Alle har ret til familieliv

Advokat og formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater Jytte Lindgård mener, at en adskillelse af ægtepar, hvoraf den ene er mindreårig, kan være modstridende med FN’s menneskerettigheder.

»Myndighederne har grundlæggende beføjelse til at placere asylansøgere, hvor de vil, men når de splitter en familie, nærmer de sig overtrædelse af konventionerne. Alle har ret til familieliv«, siger Jytte Lindgård.

Om adskillelsen er konventionsstridig eller ej, afhænger ifølge advokaten af flere ting. Blandt andet hvor lang tid ægteparret har været sammen. Tidligere har det været op til Udlændingestyrelsen at vurdere, om parret er bragt sammen i kærlighed eller i tvang.

Jytte Lindgård foreslår, at myndighederne i hvert enkelt tilfælde sætter sig nøje ind i ægteparrets forhold.

»Man skal tage samtaler med eksempelvis den mindreårige i forholdet for at finde ud af, om nogen har tvunget hende ind i det ægteskab, og hvordan ægteparret i øvrigt har det. Det kan bare være stille og rolige samtaler. Hvis det herefter fremgår, at den mindreårige har en tilstrækkelig alder og fremstår moden og velovervejet, skal man måske ikke splitte dem. Man kan jo altid splitte folk i flygtningesager, men man begynder at strejfe konventionerne. Man er nødt til at se på, hvor meget familieliv de har haft før«, siger hun.

»Det er symbolpolitik«

Debattøren Flora Ghosh, som arbejder med rehabilitering af mennesker med skadevirkninger fra vold, prostitution og seksuelle overgreb, kritiserer, at man systematisk adskiller ægtepar.

»De sociale arbejdere skal snakke med den enkelte kvinde og vurdere, hvorvidt der er tvang eller kærlighed i ægteskabet. Vi kan ikke have to typer seksuel moral. Vores danske børn har lov til at dyrke sex, som de vil, over 15, og det skal flygtninge også. Ellers bliver det ren symbolpolitik. Og hvilken effekt vil vi opnå? Effekten af symbolpolitik eller støtte til den enkelte kvinde«, spørger hun.

Hun mener, at asylsystemet i stedet skal give kvinderne flere muligheder.

»Adskillelse er rigtig godt, hvis hun bliver tvunget til noget, hun ikke kan sige nej til, men det skal ikke gøres systematisk, for hver enkelt sag er unik. Asylsystemet skal åbne op for, at hun kan få den bedste behandling for eventuelle skadevirkninger«, siger Flora Ghosh.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce