Lynetten. Her renser de spildevandet fra 1,2 millioner indbyggere i hovedstandsomrpdet. Og så udvinder de masser af energi.
Foto: Finn Frandsen

Lynetten. Her renser de spildevandet fra 1,2 millioner indbyggere i hovedstandsomrpdet. Og så udvinder de masser af energi.

En million københavneres tis, lort og opvaskevand bliver til ny energi

Lynetten praler af at være verdens mest energieffektive rensningsanlæg.

Danmark

De er stolte ude på Lynetten, det store rensningsanlæg yderst på Refshaleøen i København.

For det sidste halve år har de udvundet rekordstore mængder af energi fra københavnernes tis og lort og opvaskevand.

Det koster energi at rense det. Men det indeholder også energi. Og i første halvår lykkedes det at hive hele 2,6 gange så meget energi ud af vandet, som der gik til rensningsprocesserne.

»For hver gang vi bruger 100 enheder energi, kan vi levere 260 enheder tilbage, og det er jo helt unikt«, siger John Buur Christiansen, som er direktør i Biofos, der ejer Lynetten. »På kun to et halvt år har vi vendt bøtten og fået overskud af energi. Vi er dæleme selv blevet overraskede – vi vidste ikke, at vi var så dygtige!«.

Gas til byens komfurer

Traditionelt bruger man meget varme og strøm på et renseanlæg. Varme til at holde temperaturen oppe i rådnetankene og strøm til at holde alle de mekaniske processer i gang med filtrering, omrøring og iltning af vandet.

Ude i de 48 store bassiner skvulper spildevandet i sommerblæsten. Vandet er først kørt gennem en række filtre for at skille ’det grove’ fra, og nu arbejder bakterier og mikroorganismer på at omsætte de skadelige stoffer i det.

Der flyder lidt brunt skum i overfalden, men det lugter ikke slemt.

På den lange bane handler det om, at affald, som koster energi og penge at slippe af med, i stedet skal blive en ressource, vi kan få noget ud af

I bassinerne bruger man store ’piskeris’ til at røre rundt og ilte vandet. Det koster masser af energi.

»Nu har vi fundet ud af, at man kan puste luft ind fra slanger, der ligger på bunden af bassinerne. Boblerne stiger op af egen kraft, så det bruger kun halvt så meget energi og er tilmed mere effektivt«, fortæller John Buur Christiansen.

Den største energiudvinding kommer fra det slam, der sorteres fra under rensningen. Det føres over i gigantiske rådnetanke, hvor det ligger og udvikler metangas.

Over tre millioner kubikmeter biogas blev det til i årets første seks måneder, og de blev sendt direkte ud i det københavnske bygasnet, hvor de faktisk dækker omkring en tredjedel af den gas, byens borgere bruger til at stege frikadeller i.

Københavnernes spildevand ender i bygassen, som bruges af omkring 300.000 borgere. Kilde: politken.tv / Line Prasz / Foto: Finn Frandsen, Klip: Henrik Haupt

Gassen kan også bruges til fjernvarme. De store cylindriske tanke tårner sig op og skinner i formiddagssolen – her er ingen mærkbar lugt, men strengt rygeforbud af hensyn til eksplosionsfaren.

Når slammet er afgasset, indeholder det stadigvæk energi. Det bliver tørret og brændt af i Lynettens eget forbrændingsanlæg, hvor energien suser lige ud i fjernvarmenettet. 18.740 megawatttimer fjernvarme blev det til i første halvår – nok til at forsyne cirka 2.000 gennemsnitsvillaer.

100.000 for en god idé

Forvandlingen fra energisluger til energifabrik er sket ved hjælp af mange små forbedringer undervejs i processen, fortæller John Buur Christiansen. Mange af dem er kommet som forslag fra medarbejderne, som har været dybt engageret i projektet.

»Alle er med, der er skabt en bevægelse, en strøm gennem det hele«, siger han.

Nogle af forslagene har været så gode, at de har udløst store kontante bonusser. En medarbejder blev præmieret med 100.000 kroner for »et genialt forslag« om en ny måde at tage fjernvarmen ud og få meget mere ud af den. En anden fandt på en bedre metode til at tage varmen ud af røgen fra slamforbrændingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SE OGSÅ:

»Det er forbedringer, som betyder mange millioner i indtjening for os. Eller i besparelser, som da en maskinmesterelev fandt ud af, at vi kan spare på tørring af slammet ved at slukke den ene af to maskiner i stedet for at lade begge buldre lystigt«, siger John Buur Christiansen.

Danmark i superligaen

Peder Maribo, som er lektor i energi og miljødesign ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus, bekræfter, at energiregnskabet fra Lynetten er flot: »Det virker ganske imponerende. For fem år siden havde man målsætninger i spildevandsbranchen om, at anlæggene skulle blive energineutrale. Det har overrasket branchen selv, at man på få år har rykket sig så langt«.

Især de store vandselskaber er blevet dygtige, fortæller Peder Maribo.

»Når man har meget vand, kan man gøre det mere effektivt ved at udnytte en række stordriftsfordele«, siger han.

Der er eksempler på anlæg andre steder i landet, hvor man kombinerer rensning af spildevand med biogasanlæg og bioraffinering, som også udnytter gylle og organisk husholdningsaffald sammen med spildevandsslammet.

Det er for eksempel tilfældet på Billund Biorefinery i Midtjylland, som leverer biogas og gødning til landbruget og i fremtiden også håber at lave bioplast.

»Danmark er rigtig godt med internationalt på det her område. Vi er i superligaen og får mange udlandsbesøg«, siger Peder Maribo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fremtiden byder måske på endnu større muligheder. Der arbejdes rundt om i landet på at finde mikroorganismer, der fungerer bedre i koldt vand. Eller mikroorganismer, der kan lave bioplast.

»Så kan man fremstille plastikposer, der er bionedbrydelige, ud af spildevandet. På den lange bane handler det om, at affald, som koster energi og penge at slippe af med, i stedet skal blive en ressource, vi kan få noget ud af«, siger Peder Maribo.

Så hvem ved – måske kan man alligevel lave lort til lagkage?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce