HJÆLP. Færre flygtningebørn er i kontakt med psykiatrien end danske børn. Her et billede fra Sjælsmark Kaserne i Hørsholm, som er et støttecenter for uledsagede flygtninegbørn. (Arkiv)
Foto: ASTRID DALUM

HJÆLP. Færre flygtningebørn er i kontakt med psykiatrien end danske børn. Her et billede fra Sjælsmark Kaserne i Hørsholm, som er et støttecenter for uledsagede flygtninegbørn. (Arkiv)

Flygtningebørn kæmper med traumer, men mange får ikke professionel hjælp

Flygtningebørns manglende kontakt til psykiatrien bekymrer Børnerådet.

Danmark

Halvt så mange flygtningebørn har kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen som børn, der er født i Danmark.

Det viser ny forskning fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Tallene kommer som en overraskelse for Børnerådets formand Per Larsen:

»Flygtningebørn har tit en traumatisk baggrund, så de har oftere brug for psykiatrisk hjælp end danske børn. Derfor er det chokerende, at tallene viser, at færre får hjælp«, siger Per Larsen.

Flygtningebørn kommer ofte med en traumatisk baggrund, og derfor har de oftere brug for psykiatrisk hjælp end danske børn

Underrepræsenterede i statistikken

Hos Børne-og Ungdoms Psykiatrisk Selskab undrer man sig ligeledes over forskningens resultat.

»Flygtningebørn har den samme hyppighed af udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme som danske børn, og oveni er de ofte traumatiserede. Det betyder, at flygtningebørn er meget underpræsenterede i statistikken«, siger formand Anne Marie Råberg Christensen.

Derfor bekymrer undersøgelsen også formanden i Børnerådet, Per Larsen.

»Hvis vi skal kunne hjælpe de børn, som kommer til Danmark, bliver vi nødt til også have kontakt til dem i psykiatrien«, siger Per Larsen.

Frygt for stigmatisering

Grunden til, at flygtningebørn sjældnere er i kontakt med psykiatrien end danske børn, skal findes både i børnenes familier og i daginstitutionerne.

Det mener Morten Sodemann, som er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Mange flygtninge tror, at hvis familien har problemer, så kan de blive udvist

»Når en familie flygter, er der mange værdier, som bliver skærpet. Det bliver meget vigtigt at fremstå stærk, og derfor bliver psykisk sygdom et tabu«, siger han.

Morten Sodemann forklarer, at mange flygtningefamilier derfor forsøger at skjule, hvis deres børn har psykiske problemer.

:

»Mange flygtninge tror, at hvis familien har problemer, så kan de blive udvist. Det er også en udbredt misforståelse blandt flygtninge, at kommunen kommer og tager dine børn, hvis de ikke har det godt. Derfor tør forældrene ikke bede om hjælp«, siger Morten Sodemann.

Han mener, at pædagoger og lærere i skoler og dagsinstitutioner kan have svært ved at opdage, at flygtningebørn har psykiske problemer, fordi børnene ofte reagerer anderledes på psykisk sygdom, end danske børn gør.

»Vi ser tit, at flygtningebørn bliver stille og tilbageholdende, hvis de har problemer, hvor mange danske børn bliver mere udadreagerende. Når et barn er stille i en dansk folkeskoleklasse, bliver ofte opfattet som noget positivt«, siger Morten Soddbeck.

Screeningsprocess ved ankomst

For at skabe mere kontakt mellem flygtningebørn og psykiatrien skal lærere og pædagoger efteruddannes til at opdage, når flygtningebørn har psykiske problemer, peger flere eksperter på.

»For vi kan sætte ind med den rigtige hjælp, skal personalet på dagsinstitutionerne være bedre til at opdage psykisk udsatte flygtningebørn«, siger Anne Marie Råberg Christensen.

Men der skal større ændringer til for virkeligt at rykke noget, mener Per Larsen, som understreger, at der skal være en grundigere screening af flygtningebørns psykiske og fysiske helbred, når de ankommer til Danmark.

»Det her et opråb om, at vi som land skal overholde børnekonventionen, og sørge for, at flygtningebørn får samme behandling som danske børn«, siger formanden for Børnerådet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce