Forældet. Størstedelen af de signaler, der står langs togskinnerne i Danmark, er over et halvt århundred gamle.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Forældet. Størstedelen af de signaler, der står langs togskinnerne i Danmark, er over et halvt århundred gamle.

Danmark

Banedanmarks milliardprojekt skrider: Passagerer må trækkes endnu flere år med signalfejl

Direktør har i dag måttet fortælle politikerne, at planen om et nyt signalsystem i 2021 simpelthen ikke holder.

Danmark

Direktøren Jan Erik Schneider-Tilli er taget til Christiansborg med en dårlig nyhed.

Han er direktør for det, Banedanmark kalder danmarkshistoriens største jernbaneprojekt. Signalprogrammet, hedder projektet, som der er afsat over 19 milliarder til og som skal erstatte det dybt forældede signalsystem, der præger det danske jernbanenet og angiveligt er årsag til 790.000 timers forsinkelser årligt.

Signalprogrammet skal aflive signalfejl og resultere i hurtigere og flere tog. Men Banedanmark-direktøren Jan Erik Schneider-Tilli har skidt nyt til politikerne, som afsatte milliardbevillingen til projektet tilbage i 2009:

Det kan umuligt være færdigt i 2021, som det ellers blev lovet dengang.

Det er simpelthen ikke længere realistisk at sige, at vi når at have udrullet signalprogrammet i 2021. Vi har brug for mere tid

Det bliver forsinket. Faktisk med helt op til to år. Og så bliver det dyrere. Så meget dyrere, at de penge, som ellers var afsat som en såkaldt risikoreserve i budgettet, må inddrages.

Beløbet lyder på over 4 milliarder kroner. Sammen med de kommende forsinkelser er det det, direktøren er taget til Christiansborg for at informere om.

»De forudsætninger, man byggede sine skøn på, da aftalen blev indgået, har vist sig ikke at holde. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Men det er simpelthen ikke længere realistisk at sige, at vi når at have udrullet signalprogrammet i 2021. Vi har brug for mere tid«, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Ikke gået »super-duper«

Konkret vil forsinkelsen betyde, at de danske togpassagerer i endnu flere år må trækkes med det forældede signalsystem, der står langs sporene og har gjort det siden, at størstedelen blev sat op i 50’erne og 60’erne.

Med Signalprogrammet skal de fjernes sammen med alle de fejl og dyre reparationer, de er skyld i.

Signalerne flyttes ind på en skærm i lokomotivførerens førerrum som en del af et nyt, fælles og digitalt it-system. Systemet skal ikke kun bringe dansk jernbanedrift på niveau med europæiske standarder. Forsinkelser, som skyldes signalfejl, forventes at kunne nedbringes med hele 80 procent. Og så vil Signalprogrammet bidrage til et højere sikkerhedsniveau, muligheden for at flere tog på skinnerne, tættere kørsel og højere hastigheder.

Først skal flere tusinde medarbejdere dog uddannes i det nye system, og omkring 500 tog skal på værksted.

Men det er alt sammen forsinket.

Det såkaldte ERTMS-system, som skal indføres på alle landets fjernbanestrækninger, vil altså først være udrullet i 2023 i stedet for 2021. Og systemet CBTC, som skulle være klar på hele den sjællandske S-bane i 2020, vil først være klar i 2021.

Det ville være forkert at sige, at det har gået super-duper

I øjeblikket er det nye signalsystem kun udrullet på S-togstrækningen mellem Hillerød og Jægersborg. Pendlerne på strækningen har utvivlsomt lagt mærke til de forsinkelser og problemer, det nye system indtil videre har forårsaget. Jan Erik Schneider-Tilli kalder det »børnesygdomme«.

»Det ville være forkert at sige, at det har gået super-duper. Når der sættes så store og komplicerede anlæg i drift, så kan det ikke undgås, at der opstår hændelser, som er til dyb irritation for både os og passagererne. Man laver selvfølgelig nogle tests inden, man sætter det i drift, men nogle ting viser sig først, når det kommer ud og bliver brugt af mennesker«, siger han.

Jan Erik Schneider-Tilli regner med, at signalsystemet på Hillerød-Jægersborg-strækningen først er fuldt oppe og køre i slutningen af 2017.

Kunne se det fra dag et

De udfordringer, som Banedanmarks har opdaget på strækningen mellem Hillerød og Jægersborg, gør, at den samlede tidsplan for Signalprogrammet øjensynlig ikke længere er realistisk.

I et notat til Folketingets Transport- og Bygningsudvalg lød det ellers så sent som i oktober sidste år, at selv om projektet så ud til at blive forsinket på lige denne strækning, så var programmet »imidlertid ikke forsinket i forhold til den politiske aftale om Signalprogrammet fra 2009«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilmed lød det fra Banedanmark, at når det gjaldt S-togene, så kunne det faktisk forventes, at det nye signalsystem ville være udrullet allerede i 2018 – altså to år før tid.

Siden er Signalprogrammets direktør fratrådt sin stilling. Jan Erik Schneider-Tilli kom til for syv måneder siden. Og som en første opgave satte han og ledelsen – som også bestod af en ny administrerende direktør og økonomidirektør – sig for at lave en revurdering af hele projektet. Det er den revurdering, der nu er årsagen til, at der er indkaldt til møde på Christiansborg.

»Fra dag et kunne jeg se, at S-banen ikke kunne holde tidsrammen. Generelt var det dog forventningen, at man kunne indhente forsinkelsen, men nu, hvor vi har brugt et halvt år på at lave en replanlægning, må jeg sige, at jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart stå på mål for, at vi kan komme i hus efter den tidligere tidsplan«, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

Tog længere tid end forventet

Ifølge direktøren skyldes forsinkelserne flere ting.

Dels har det taget længere tid at teste systemet på den første strækning med S-banen, end Banedanmark havde forudset. Og så har det taget længere tid for leverandørerne, som skal levere it-systemerne til Banedanmark, at få de papirer i orden, som kræves for at få systemerne sikkerhedsgodkendt.

»Samlet set må man sige, at de processer, som leder frem til, at man er klar til at sætte noget i drift – altså få ting testet og godkendt – er grunden til, at de lidt optimistiske forudsætninger i kontrakten ikke har vist sig at holde«, siger Jan Erik Schneider-Tilli.

»Nu har vi ting i drift. Det havde vi ikke før. Vi har strammet op på vores styring. Og med de erfaringer, vi har fra S-banen, så mener jeg, at den nye tidsplan, vi i samarbejde med vores leverandører er kommet frem, er realistisk«.

Overladt til budget uden buffer

Med en mere »realistisk« plan følger også øgede udgifter.

I 2012 kunne Banedanmark ellers berette, at Signalprogrammet ville blive over 4 milliarder kroner billigere end først antaget. Meldingen kom efter, at der var blevet underskrevet kontrakter med leverandørerne Siemens, Thales-Strukton og Alstom. De var endt ud billigere end ventet.

»Men kontrakterne har været overvurderede. Så store var stordriftsfordelene alligevel ikke«, lyder det i dag fra Jan Erik Schneider-Tilli.

I alt 4,8 milliarder blev dengang overdraget til Infrastrukturfonden og disponeret til det kommende byggeri af Storstrømsbroen. Signalprogrammets budget blev dermed nedbarberet til i alt 19,612 milliarder kroner – inklusiv en over 4 milliard kroner stor buffer som en såkaldt risikoreserve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi ret sikre på, at den nye plan holder

Ifølge Banedanmark er de penge nu nødvendige for, at Signalprogrammet overhovedet kan lykkes. Hele reserven skal i spil nu, hvilket kræver en godkendelse fra Transport- og Bygningsministeriet og efterlader resten af Signalprogrammets levetid uden en indlagt buffer, der kan dække nye eventuelle budgetoverskridelser.

Jan Erik Schneider-Tilli tror på projektet.

»Der vil altid være ting, man ikke kan forudsige. Noget så usandsynlig som et meteornedslag kan man jo ikke forsikre sig imod. Men jeg må sige: Vi ret sikre på, at den nye plan holder«, lyder det fra direktøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce