Danmark

Mærsks ultimatum til staten: Mindre skat eller vi lukker for gassen

Dansk Undergrunds Consortium med Mærsk i spidsen står fast på krav om skattelettelser i Nordsøen inden nytår, hvis ikke det centrale Tyra-felt skal lukkes helt ned.

Danmark

Presset på regeringen for at give gunstige skattevilkår til det altdominerende Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med Mærsk Olie i spidsen vokser dag for dag. Mærsk vil have skattelettelser eller mere gunstige afskrivningsregler, hvis omdrejningspunktet for det danske Nordsøeventyr skal reddes med milliardinvesteringer.

I ni måneder har Mærsk på vegne af DUC i dyb diskretion forhandlet med centrale ministerier om nye såkaldte rammebetingelser for investeringer i Nordsøen. Det vil koste DUC op mod 30 milliarder kroner at genopbygge knudepunktet Tyra-felt, der synker og af sikkerhedsmæssige grunde står til at blive lukket i oktober 2018.

Mærsk har meddelt regeringen, at Tyra ikke bliver genopbygget uden skattelettelser. Feltet står for 90 procent af den danske gasproduktion, og store dele af olieproduktionen er også afhængig af Tyra for at komme af med biproduktionen af gas. Mærsks tidsfrist for en aftale udløber til nytår.

For skatteyderne og staten er der store penge på spil. Tyra tegner sig for en stor del af skatteindtægterne fra Nordsøen, der i 2014 løb op i knap 19 milliarder kroner i alt. Siden har faldende oliepriser barberet gevinsten ned, så V-regeringen i den fremlagte 2025-plan regner med omkring 10 milliarder kroner årligt i samlede indtægter fra Nordsøen, hvis Tyra bliver genopbygget.

200 milliarder tjent efter skat

Men også Mærsk, Dansk Undergrunds Consortium og de øvrige selskaber i Nordsøen tjener store penge.

Siden den første olie blev suget op fra havbunden i 1966, har staten fået godt 400 milliarder ind i skatter, mens selskaberne ifølge iagttagere har tjent omkring det halve efter skat. Samtidig er der mange tusinde arbejdspladser på spil, og et sammenbrud i forhandlingerne kan også bremse nye investeringer i Nordsøen.

Som udgangspunkt går vi ikke med til en ny aftale, hvis der ikke også ligger en fordel for staten

Cheføkonom i tænketanken Kraka, Jens Hauch, kalder forhandlingsforløbet en »blinkekonkurrence« med henvisning til, om regeringen eller Mærsk giver sig først.

»Det er mest sandsynligt, at man lander en aftale, fordi der er en fælles gevinst. Nu handler det om fordelingen af den gevinst«, vurderer Jens Hauch.

Ifølge kilder med kendskab til forløbet skyldes de langstrakte forhandlinger en vis uenighed internt i regeringen. Mens Erhvervs- og Vækstministeriet sammen med Energiministeriet er parat til at imødekomme Mærsks krav, er det magtfulde Finansministerium mere afventende.

Regeringen henviser til energiminister Lars Christian Lilleholt (V). Han ønsker ikke at lade sig interviewe, men skriver i en mail: »Det er et kompliceret område, og regeringen lægger vægt på, at løsningerne er godt belyst. Det er vigtigt at finde de rigtige balancer, der tilgodeser både branchens og samfundets interesser«.

15 milliarder for at lukke Tyra

Flere faktorer taler imod, at Mærsk og DUC vil gøre alvor af deres trusler om helt at lukke Tyra. For det første ville selskaberne skulle rydde op ude i Nordsøen, og det vil koste op mod 15 milliarder kroner. For det andet skal der investeres i nye tekniske løsninger, hvis DUC fortsat vil have olien i land fra de andre felter, der i dag betjener sig af Tyra. Og for det tredje planlægger Mærsk et muligt salg af hele olieforretningen, og et ’ufærdigt håndværkertilbud’ ude i Nordsøen vil presse salgsprisen ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mærsk ønsker ikke at besvare specifikke spørgsmål om genopbygningen af Tyra og kravet om gunstigere skattevilkår. I en mail skriver den danske landechef for Mærsk Oil, Martin Rune Pedersen:

»En genopbygning af Tyra vil have stor nettoværdi for Danmark i form af skattebetalinger og arbejdspladser i en længere årrække frem, ikke blot for DUC«.

I 2003 indgik VK-regeringen en aftale om forlængelse af Mærsks eneret til værdierne i Nordsøen frem til 2042. S, DF, SF og de radikale er alle med i aftalen. Ingen af partierne er blevet orienteret om de pågående forhandlinger, men Martin Lidegaard (R) er skeptisk over for nye skatteregler.

»Som udgangspunkt går vi ikke med til en ny aftale, hvis der ikke også ligger en fordel for staten. Mærsk må sige det, som de vil, men det er ikke det samme, som at staten bare skal rette ind og komme med penge. Hverken vi eller regeringen skal gå i panik«, siger Martin Lidegaard.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, kalder Mærsks forhandlingstaktik »usympatisk og grådig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce