Botaniker er overvældet af mosbreve

Danmark

Kort før jul bad en mosbotanikeren fra Botanisk Museum i Politiken folk om at sende ham mosprøver i forbindelse med folks egen indsamling af mos til juledekorationer. Efterlysningen bar frugt. Lektor Gert Steen Mogensen har modtaget godt 500 planter, heraf to sjældne typer.

»Alene tirsdag modtog jeg 21 kuverter med mosser og breve fra folk. I alt har jeg fået 80, og da mange af dem rummer flere forskellige arter, er jeg ved at være overvældet. Jeg tror, at vi må standse ved 100 breve, så er undersøgelsen slut. Den har været meget opmuntrende«, siger han til Ritzau.

Nu forestår et større arbejde med at registrere de mange mosser, og ikke mindst med at løse gåden om den usædvanlige kløvtand fra Nordbjerg på Anholt og den lige så usædvanlige bredribbe fra Salling i Himmerland. Netop disse to typer har overrasket Gert Steen Mogensen med deres tilstedeværelse og beskaffenhed. Måske nye arter.

I begyndelsen gik lektorens indsamling trægt. En overskrift i Politiken på årets sidste dag - 'Forsker: Send mere mos' - fik imidlertid sat fut i indsamlingen.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce