BEGRAVELSER. Det er i det nære samfund og i kommunerne, man skal lave initiativer og sikre, at færre begraves af kommunerne, mener formanden for Folketingets Socialudvalg, Anne Baastrup (SF).
Foto: CATHRINE ERTMANN (Arkiv)

BEGRAVELSER. Det er i det nære samfund og i kommunerne, man skal lave initiativer og sikre, at færre begraves af kommunerne, mener formanden for Folketingets Socialudvalg, Anne Baastrup (SF).

Danmark

Udvalgsformand: Ensomme ældre er kommunernes ansvar

Christiansborg kan ikke forhindre flere kommunale begravelser, siger socialudvalgsformand Anne Baastrup (SF).

Danmark

Man kan ikke lovgive om, at borgere ikke må være ensomme.

Derfor kan politikerne på Christiansborg ikke hjælpe det stigende antal borgere, som danske kommuner må begrave, fordi der ikke er pårørende til at gøre det.

Det siger formanden for Folketingets Socialudvalg, Anne Baastrup (SF).

»Vi kan ikke lovgive om, at en kommune skal have så og så mange besøgsvenner, for meget af det her handler jo om frivilligt arbejde ude i kommunerne«, forklarer hun.

LÆS OGSÅ

Så politikerne på Christiansborg - og du som formand for Folketingets Socialudvalg - kan intet gøre for at hjælpe de ensomme, der kan ende med at blive begravet af kommunen?

»Det kan godt være, at min fantasi er begrænset, men det nytter ikke noget at sige, at ensomhed er ulovligt. Det er i det nære samfund og i kommunerne, man skal lave initiativer og sikre, at de kommunale medarbejdere, der besøger ensomme ældre, eksempelvis opfordrede ældre til at opsøge sociale væresteder og andre muligheder, der er i kommunen«.

Ikke kun ensomme

Politikens rundspørge blandt 58 af landets kommuner viser, at antallet af kommunale begravelser stiger - særligt i storbyerne, hvor kommunen eksempelvis står hver 13. begravelse i København.



50 kommuner har svaret på spørgsmålet om, hvad de vurderer er den primære årsag til, at de afdødes familier afviser at stå for boet og begravelse.

Heraf vurderer halvdelen, at det primært skyldes de pårørendes dårlige økonomi og altså ikke ensomhed eller afdødes manglende netværk.

SKRIV

Socialudvalgets næstformand, Venstres Anne-Mette Winther Christiansen, medgiver, at det primært er kommunernes opgave at få pengene fra satspuljer til at bekæmpe ensomhed blandt udsatte borgere.

Ingen af de to politikere har dog et bud på, hvordan de pårørende, der angiver, at de ikke har råd til at begrave afdøde, kan blive hjulpet.

»Det er en kompleks udfordring, og lige nu har jeg ikke et bud på, hvad man gør ved det. Men jeg ved, at der i øjeblikket diskuteres i menighedsråd og i flere af Folketingets udvalg«, siger Anne-Mette Christiansen.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce