Bisættelse. Erik Rasmussen døde alene, men en dødsannonce gjorde de nærmeste slægtninge opmærksomme på, at han var gået bort.
Foto: MAGNUS HOLM

Bisættelse. Erik Rasmussen døde alene, men en dødsannonce gjorde de nærmeste slægtninge opmærksomme på, at han var gået bort.

Danmark

Familien opdagede, Erik var død, da de åbnede avisen

Uden kommunens dødsannonce havde familie aldrig fået nys om dødsfald.

Danmark

»Farvel Erik. Nu skal du op i himlen og spille luftguitar med Jimi Hendrix«.

Sådan sagde en gammel kollega i sin tale ved 62-årige Erik Rasmussens bisættelse i Sundby Kirkegårds kapelsal på Amager.

I rummet med de lyseblå vægge, enkel udsmykning og skinnende lysekroner i loftet stod den hvide kiste smykket med en bårebuket i varme efterårsfarver.

I forlængelse af kisten lå farverige buketter med roser og gerberaer i gule, røde og lilla nuancer. Buketterne vidnede om, at nogen var kommet for at vise den sidste ære.

Selv om de fleste af kapellets mange træstole stod tomme, sad der 11 mennesker på de forreste rækker.

Og til tonerne af Led Zeppelins ' Stairway to Heaven' fik gamle venner og den nærmeste familie sagt et sidste farvel til 62-årige Erik Rasmussen.

LÆS OGSÅ

Han døde 14. oktober, men det vidste ingen af de fremmødte, før de så en dødsannonce i Berlingske 31. oktober.

Havde fravalgt familien
»Eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen«, stod der i dødsannoncen.

Erik Rasmussen havde de sidste ti år levet alene. Han havde ingen børn og ingen hustru. Yderligere havde han meddelt, at han ikke ønskede kontakt til hverken sine gamle venner eller sine nærmeste slægtninge.

Men et fjernt familiemedlem henvendte sig til Københavns Kommune og fortalte, at familien gerne ville betale for bisættelsen.

Skriv

De ønskede ikke, at han skulle forlade jordelivet, uden at nogen havde sagt det sidste farvel.

I de seneste tre år har kommuner landet over måttet lægge langt over 1.000 borgere i graven, fordi der ikke var nogen til at tage sig af dem, eller fordi de pårørende ikke havde penge til at betale.

Foto

Det viser en rundspørge blandt 51 danske kommuner foretaget af Politiken Research.

Storbyer har flest begravelser

21 af de adspurgte kommuner har allerede på nuværende tidspunkt nået eller oversteget tallene for de kommunale begravelser for hele sidste år. Prisen på en kommunal begravelse varierer fra 10.000 kroner til omkring 18.000 kroner.

De kommunale begravelser er særligt udbredt i landets større byer. I 2011 havde København 350, hvilket svarer til, at København Kommune sørgede for at lægge hver 13. borger, der døde i 2011, i graven.

LÆS OGSÅ

Aarhus og Odense havde henholdsvis 220 og 67 offentlige begravelser sidste år.

Erik Rasmussens venner og familie husker ham som et rart og varmt menneske, der elskede musik, billard og at spille luftguitar. Han havde en ligefrem facon og havde rejst det halve af Europa rundt på fodboldture med vennerne.

Og selv om de ikke havde set ham i næsten ti år, var det den Erik, som de sagde farvel til i Sundby Kapel, og de var lettede over, at kommunen ikke endte med at stå for bisættelsen uden deres vidende.

Erik Rasmussens historie er fortalt på baggrund af samtaler med deltagerne ved bisættelsen. Politiken.dk har valgt ikke at nævne deres navne. Københavns Kommune ønskede ikke at medvirke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce