svar. Arly Eskildsen fra SF vil kæmpe videre for at få svar på sine spørgsmål om et dødsfald på den lukkede psykiatriske afdeling ved Bispebjerg i København. (arkivfoto)
Foto: MIRIAM DALSGAARD

svar. Arly Eskildsen fra SF vil kæmpe videre for at få svar på sine spørgsmål om et dødsfald på den lukkede psykiatriske afdeling ved Bispebjerg i København. (arkivfoto)

Danmark

Embedsmænd holder viden om dødsfald hemmelig for politiker

Region Hovedstaden vil ikke svare på politikers spørgsmål om dødsfald i psykiatrien.

Danmark

Region Hovedstaden afviser at svare på en række spørgsmål fra SF's medlem af Regionsrådet, Arly Eskildsen, om et uventet dødsfald på Psykiatrisk Center Københavns lukkede afdeling i Bispebjerg i januar.

»Det undrer mig meget. Jeg vil blive ved med at spørge, indtil jeg får svar«, siger Arly Eskildsen, der er formand for regionens Psykiatriudvalg.

Inden for en måned har der været tre uventede dødsfald på lukkede psykiatriske afdelinger, hvor Region Hovedstaden i alle sager mistænker, at en kombination af metadon og anden medicin »utvivlsomt« har spillet en rolle i dødsfaldene.

LÆS OGSÅ

Den patient, som Arly Eskildsens spørgsmål handler om, var i behandling for en psykose og fik både antipsykotisk og beroligende medicin, til trods for at Sundhedsstyrelsen af sikkerhedsmæssige grunde ikke anbefaler denne kombination. Det er ikke desto mindre en udbredt behandling for at dæmpe opkørte patienter på lukkede afdelinger.

Patient kunne ikke få luft nok
Samtidig havde patienten taget metadon, selv om det ikke var ordineret. Formentlig efter at det var blevet smuglet ind på afdelingen.

Region Hovedstaden har tidligere oplyst, at patienten dagen inden sin død fik svært ved at trække vejret, og har forklaret, at vejrtrækningsproblemer er en velkendt bivirkning hos personer, der tager metadon uden at være vant til at få det morfinlignende stof.

En dansk topkirurg med ekspertise i vejrtrækning har kritiseret, at patienten ikke blev overflyttet fra den lukkede afdeling til en hospitalsafdeling, der er vant til at håndtere vejrtrækningsbesvær og har det relevante udstyr. Så havde patienten formentlig overlevet, lød kritikken.

Derpå benyttede Arly Eskildsen sin ret som medlem af Regionsrådet til at stille otte spørgsmål til embedsmændene i Region Hovedstaden for at finde ud af, om den afdøde fik en korrekt og ansvarlig behandling, inden han afgik ved døden lørdag morgen den 19. januar.

Hvad gjorde personalet?
Spørgsmålene drejer sig om samarbejdet mellem den psykiatriske afdeling og de somatiske afdelinger på Bispebjerg Hospital i døgnet inden han døde.

Arly Eskildsen vil blandt andet vide, om personalet på den lukkede afdeling vurderede, at patienten burde blive overflyttet til en hospitalsafdeling med ekspertise i de symptomer, manden udviste.

Regionen har tidligere offentliggjort, at manden kastede op to gange om aftenen og natten, inden han døde klokken otte om morgenen. Oplysningen fremgår af et svar til Arly Eskildsen, der ligger på regionen hjemmeside.

Regionen skriver også i svaret, at personalet om natten mistænker, at manden har et »krampeanfald«, og på baggrund af opkast og kramper kontakter personalet den neurolog, der har nattevagten på Bispebjerg Hospital, som ligger få hundrede meter fra den lukkede afdeling. En neurolog er en speciallæge med ekspertise i nervesystemet.

Patient blev ikke flyttet
»Der findes ikke indikation for, at patienten skal overflyttes«, skriver regionen.

Det er denne beslutning, som Arly Eskildsens spørgsmål borer i. Han vil vide, om neorologen spadserede over og så patienten med egne øjne eller udelukkende talte i telefon med personalet på den lukkede afdeling. Og han vil have svar på, hvem der tog beslutningen om, at patienten ikke skulle overflyttes.

DokumentationLæs administrations svar her(eksternt link)

»Spørgsmålene går meget tæt på, om der har været et svigt i samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken (det almindelige hospital, red.). Samarbejdet har ikke fungeret i denne konkrete sag, og det har haft alvorlige konsekvenser. Det er spørgsmål om liv eller død«, siger Arly Eskildsen.

Patienten blev på sin stue på den lukkede afdeling, og personalet gik ind og kiggede til ham hver kvarter.

Han blev tilset sidste gang klokken 7.15, og 10 minutter senere fik patienten hjertestop. Han fik hjertemassage, og hjertet begyndte igen at slå, men klokken 8.12 døde han.

Region Hovedstaden skriver i sit svar på Arly Eskildens spørgsmål, at embedsmændene har foretaget en juridisk vurdering af, om de oplysninger, der spørges ind til, kan offentliggøres. Vurderingen er, at oplysningerne ikke må komme frem.

»Generelt bør der jf. persondataloven udvises tilbageholdenhed over for at videregive personhenførbare oplysninger, med mindre det er nødvendigt for Regionsrådet at kende oplysningerne for at varetage deres opgave med opfølgning på sagen«, skriver regionens embedsmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF'er: Samarbejdet duede ikke
Arly Eskildsen undrer sig over, at embedsmændene fratager ham retten til selv at vurdere, hvilke oplysninger der er vigtige for ham som folkevalgt medlem af Regionsrådet for at få klarhed over en sag om et uventet dødsfald.

Men han mener, at regionen allerede indirekte har erkendt, at der er begået fejl i behandlingen af patienten i døgnet inden dødsfaldet.

Det undrer mig meget. Jeg vil blive ved med at spørge, indtil jeg får svar

»De sætter gang i et samarbejde mellem psykiatrien og somatikken vedrørende psykiatriske patienter, der tager metadon. Det understreger for mig, at samarbejdet ikke har fungeret i denne sag«, siger Arly Eskildsen, der vil lægge pres på embedsværket for at få sine svar.

Lektor Charlotte Bagger Tranberg fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet er ekspert i persondataloven og har på politiken.dk's opfordring læst Arly Eskildsens spørgsmål og svaret fra Region Hovedstaden.

Hun vurderer, at regionen med baggrund i persondataloven ikke kan undlade at svare på, om neurologen selv så patienten, eller kun vurderede patienten via en telefonsamtale.

Ligesom regionen også bør kunne svare på, hvem der tog beslutningen om, at patienten skulle forblive på den lukkede psykiatriske afdeling.

Regionen kan godt lade være at svare
»Svarene på de spørgsmål har intet med oplysninger om selve patienten at gøre«, understreger hun.

Derimod kan Region Hovedstaden godt undlade at svare på de øvrige spørgsmål.

Selv om patientens navn ikke indgår i svarene, vil oplysninger om sygdomsforløb senere kunne kædes sammen med patienten, hvis hans navn offentliggøres på et andet tidspunkt.

Med til historien hører, at regionen tidligere har offentliggjort oplysninger om patientens sygdomsforløb. Regionen har skrevet, at han blev indlagt med en psykose, at en urinprøve dagen inden dødsfaldet viste metadon, at han fik svært ved at trække vejret dagen inden dødsfaldet, og han om natten kastede op to gange og følte sig utilpas.

Charlotte Bagger Tranberg har ikke i sin vurdering medtaget det faktum, at regionen allerede selv har offentliggjort en del oplysninger om patientens sygdomsforløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tavshed af hensyn til de efterladte

Politiken.dk ville gerne have genenmført et interview med koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden for at få uddybet regionens begrundelse for, at oplysningerne ikke kan offentliggøres, herunder blandt andet hvorfor regionen ikke vil svare på, om neurologen kom og tilså patienten selv eller ej.

Men Svend Hartling ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

»Vi har foretaget en juridisk vurdering af, at vi kommer for tæt på personhenførbare oplysninger, hvis vi svarer på de spørgsmål. Det er muligt, at der er enkelte dele, man kan svare på, men vi ønsker ikke at begynde at folde en journal ud i fuld offentlighed. Det må vi ikke i henhold til loven, og det vil vi ikke af hensyn til de efterladte«, er koncerndirektørens eneste kommentar.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce