Kritik. 35-årige Tanja Rahm har selv arbejdet som prostitueret, og hun mener, at Politikens serie 'Bordellet' tegner et misvisende billede.
Foto: Privatfoto

Kritik. 35-årige Tanja Rahm har selv arbejdet som prostitueret, og hun mener, at Politikens serie 'Bordellet' tegner et misvisende billede.

Tidligere prostitueret: Folk vil helst tro, prostitution er seksuelt frigørende

Politikens serie 'Bordellet' glemmer, at prostitution har ødelagt mange kvinders liv, lyder det.

Danmark

Når kvinderne i politikens.dk's serie 'Bordellet' nyder fællesskabet og fortæller, at de bedst kan lide at arbejde lørdag aften, når der er rigtig travlt, tegner det er alt for glorificerende billede af konsekvenserne ved at sælge sex til fremmede mænd.

Sådan lyder dommen fra seks tidligere prostituerede over politiken.dk's artikelserie 'Bordellet', der beskriver hverdagen og livet for en gruppe kvinder på et bordel i København.

De seks kvinder står alle frem med navn og billede i Politiken, og de savner især mere fokus på de konsekvenser, som opstår for kvinderne, når de har trukket sig tilbage og ikke længere tjener penge som sexarbejder.

»Personligt reagerede jeg, fordi jeg fandt serien ensporet«, siger en af de tidligere prostituerede bag indlægget Tanja Rahm.

Hun er i dag sexologisk rådgiver, forfatter og underviser, og hun understreger, at hun kun taler på egne vegne.

»Det fremstår for eksempel ikke klart, hvor mange mænd, man faktisk skal servicere, for at kunne leve med den såkaldte frihed, som pigerne siger, de har. Serien skaber et billede af, at unge piger uden konsekvenser kan kontakte et bordel og gå hjem med pungen fuld af penge. Men det kræver altså, at man er sammen med rigtig mange mænd og dermed også udsætter sig selv for en reel risiko for både fysiske og psykiske skader. Historier om den uendelige lyst og de mange orgasmer ligger meget langt fra virkeligheden«, siger Tanja Rahm, der arbejdede tre år som prostitueret, da hun var i begyndelsen af tyverne. Og efterfølgende led af anoreksi og depression.

For de fleste er det selvbedrag At 'Bordellet' følger en gruppe kvinder på et velfungerende bordel, hvor kvinderne har en høj grad af autonomi, ændrer ikke på, at billedet, serien tegner, er misvisende, siger Tanja Rahm.

»Jeg har også været på nogle af de mest attraktive bordeller i Danmark, men det ændrer ikke på, hvad man laver, uanset om bordellet er attraktivt eller ej«.

I skriver i indlægget, at I kan genkende det, de prostituerede fortæller. At sådan havde I det også selv engang. Hvordan kan artikelserien så tegne et misvisende billede?

»Fordi man netop imens man er i branchen, er nødt til at have den overbevisning. For det første er det ens levebrød der står på spil. For det andet er man både betaget og fascineret af den enorme bekræftelse og økonomiske frihed, som prostitution i en lang periode giver«.

Penge, guld og Gucci
»De fleste af os tænkte: Det her er livet. Masser af penge, guld og Gucci. Tænk at der findes mennesker, som gider arbejde 37 timer om ugen, for det jeg kan lave på fire vagter. Men tilliden til andre mennesker, til mænd generelt, og forholdet til ens egen seksualitet lider skade. Man tror selv, man er seksuelt fri og udforsker sin seksualitet, men for de fleste kvinder er det selvbedrag«.

I går nærmest ind og siger, at de her kvinder i 'Bordellet' ikke selv ved, hvordan de har det?

»Det mener jeg ikke, vi siger. Vi forsøger at sige, at kvinder, der overvejer prostitution, eller tænker, at det måske kunne være attraktivt, skal have for øje, at det langtfra er sikkert, at man har det på samme måde, når man går ud af det igen. Prostitution har jo ødelagt mange kvinders liv helt eller delvist«.

Kvinderne i 'Bordellets' oplevelser kan vel være lige så rigtige som jeres?

»Ja. De oplevelser var også mine engang, og det gælder for mange tidligere prostituerede. Og der findes kvinder, der klarer sig fint, også når de er stoppet«, siger Tanja Rahm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men 'Bordellet' tegner et billede af, at prostitution er seksuelt frigørende, frivilligt, spændende og udfordrende, mens sandheden er, at der er mange flere kvinder, som ikke ser det sådan, og som ikke har den oplevelse, når de kommer ud af det. Jeg undrer mig over, hvorfor Politiken ikke fulgte flere bordeller, og også talte med prostituerede, som ikke er med i SIO (Sexarbejdernes Interesseorganisation). SIO har jo netop det primære mål, at fremstille prostitution attraktivt, med det mål at få det anerkendt som erhverv«.

Historierne er fortalt hundrede gange før
Ud af de seks prostituerede, som har en særligt fremtrædende rolle i artikelserien, har fire af dem en forbindelse til SIO. En af dem er centralt medlem af organisationen, hvilket også fremgår af artiklerne.

Serien har ikke haft fokus på den politiske diskussion om eksempelvis kriminalisering af sexkøb eller ej, men på kvindernes hverdag.

Vi forsøger at sige, at kvinder, der overvejer prostitution, eller tænker, at det måske kunne være attraktivt, skal have for øje, at det langt fra er sikkert, at man har det på samme måde, når man går ud af det igen.

Selv hvis det er et mindretal, der kommer ud af prostitutionen uden mén - så er det vel også okay at høre deres historie?

»Ja, bestemt, men historierne i 'Bordellet' er jo fortalt hundrede gange før. Der er generelt et stort fokus på at høre pornomodellen, stripperen, den prostituerede og escortpigen fortælle, hvor fantastiske erhverv, det er. Men når vi andre gerne vil fortælle, at vi ikke deler deres holdning, så er vores stemme ikke særligt vellidt. Folk vil helst tro, at det er seksuelt frigørende - på trods af, at vi faktisk er en endnu større gruppe af kvinder, som har en anden holdning«.

Min datter skal værne om sin seksualitet

»Eksempelvis var kravet for at få lov at skrive et modindlæg til Politikens serie ’Bordellet’, at indlægget skulle skille sig ud, vi måtte ikke være anonyme, og man så helst, at vi alle sammen leverede billeder af os selv til indlægget. Det er da påfaldende, at man vælger at lave en stor føljeton om et bordel, som man følger gennem ni måneder, hvor kvinderne er helt anonyme, og så kommer vi med en anden holdning, og så skal det, vi siger, pludselig være banebrydende, og vi må ikke være anonyme«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor er det så vigtig at få jeres synspunkt frem?

»Jeg har en datter på ti år. Jeg har ikke lyst til, at hun skal vokse op og læse sig til, at det at sælge sin krop er seksuelt frigørende, økonomisk attraktivt eller en god måde at eksperimentere på. Hun skal værne om sig selv, sin seksualitet og sine følelser«. [citat[

»Prostitution kan ikke sammenlignes med et arbejde i Netto eller det at være massør, for seksualiteten er en del af vores identitet. Den knytter sig til følelser, tillid, nærhed og intimitet. Derfor kan man ikke sætte den på et menukort«, siger Tanja Rahm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce