Pligt. Indtil sin sidste indlæggelse har Alexandra Bagger som patient kun fået god behandling. Men der foregår  krænkelser, mener kronikøren: »Mange psykisk syge har ikke kræfter til det, så jeg synes, at jeg har en pligt til at bringe sagen frem«.
Foto: Lars Just

Pligt. Indtil sin sidste indlæggelse har Alexandra Bagger som patient kun fået god behandling. Men der foregår krænkelser, mener kronikøren: »Mange psykisk syge har ikke kræfter til det, så jeg synes, at jeg har en pligt til at bringe sagen frem«.

Patient: Jeg fik tæsk på den lukkede afdeling

Personalet på Psykiatrisk Center Frederiksberg begik en række fejl, som betød, at en 52-årig kvinde aldrig fik sin sag grundigt undersøgt. Ledelsen beklager nu.

Danmark

Da en 52-årig kvindelig patient på den lukkede psykiatriske afdeling på Frederiksberg en sen lørdag aften i oktober sidste år skulle forlade opholdsstuen for at gå på sit værelse, endte det i tumult.

»Jeg blev udsat for rå vold«, siger Alexandra Bagger, der i Kroniken beskriver, hvordan hun blev skubbet, sparket på låret og fik »et knytnæveslag i ansigtet«.

LÆS KRONIKEN Hendes klage blev to måneder senere afvist af ledelsen på Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Men det viser sig nu, at det psykiatriske center begik en række fejl i sagen. Den mest afgørende var, at den nattevagt, som var involveret i episoden, ikke udfyldte en tvangsprotokol, som han skulle efter reglerne i psykiatriloven.

Det betød, at kvinden blev afskåret fra at få sin klage behandlet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, ligesom hun ikke fik beskikket en patientrådgiver.



Og det er »meget beklageligt«, erkender Kristen Kistrup, der er centerchef på Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Han mener ikke, at kvinden har været udsat for vold, men for lovlig magtanvendelse, og han har nu indskærpet reglerne over for personalet og tilbudt patienten en dialogsamtale, en patientrådgiver og hjælp til at få sagen indbragt for patientklagenævnet.

Hyppig afvisning
Den manglende tvangsprotokol blev først opdaget, da Politiken havde fået aktindsigt og gennemgået sygeplejejournalen.

I første omgang var kvindens klage blevet afvist af ledelsen med den forklaring, at den læsion, hun havde fået på læben og kinden, formentlig var et herpesudbrud. Dermed var sagen stoppet, hvis ikke kvinden var blevet så vred, at hun havde skrevet en Kronik om sagen til Politiken.



Og det sker alt for ofte, at psykiatriske patienter, der oplever magtanvendelsen som et voldeligt overgreb, får afvist deres klage, fordi de som patienter ikke tillægges den samme troværdighed som det professionelle personale, mener Ebbe Henningsen, der er landsformand i foreningen Bedre Psykiatri.

»Så oplever man som patient eller pårørende, at man ikke kan trænge igennem, fordi systemet lukker sig om sig selv«.

Ingen tvivl om tvang

Patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan efter psykiatriloven kun klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn, hvis der er tale om et tvangsindgreb, hvor der foreligger en tvangsprotokol. I denne sag fremgår det af nattevagtens notater i journalen, at han havde brugt magt til at tage fat i patienten, der kæmpede imod, og at der derfor skulle skrives en tvangsprotokol. Men det skete ikke, og da kvinden klagede, afviste ledelsen klagen på egen hånd i stedet for at sende den til patientklagenævnet.

LÆS OGSÅ Henning Lund-Sørensen, der er formand for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden, siger, at »hvis den person, der foretager indgrebet, mener, at der er tale om et tvangsindgreb, er der ingen tvivl om, at så bør afdelingen sende klagen til patientklagenævnet«. »Og hvis hospitalet opfatter det som tvang, har de også pligt til at beskikke en patientrådgiver«, siger han.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce