Opråb. Lærerorganisationerne med deltagelse af store dele af den øvrige fagbevægelse arrangerer nu demonstrationer i landets fire største byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Rønne onsdag den 20. marts kl. 17. Det sker under parolen: 'Lærerne er de første. Hvem bliver de næste?'
Foto: DITTE VALENTE

Opråb. Lærerorganisationerne med deltagelse af store dele af den øvrige fagbevægelse arrangerer nu demonstrationer i landets fire største byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Rønne onsdag den 20. marts kl. 17. Det sker under parolen: 'Lærerne er de første. Hvem bliver de næste?'

Demonstranter: »Gæk, gæk gæk – Corydon gå væk«

Fagforeninger kaldte til demonstration på Christiansborgs Slotsplads for at støtte lærerne i konflikten med KL og regeringen.

Danmark

Trods bidende kulde, snefald og en vind, der går gennem marv og ben, har adskillige tusinde vrede demonstranter fundet vej til Slotspladsen foran Christiansborg.

Tunge basrytmer fra bandet Outlandish brager ud af store højtalere fra scenen, hvor de optræder live, mens bannere og røde faner vejrer overalt med paroler, der ikke lader nogen i tvivl om, hvor sympatien i den verserende konflikt mellem lærerne og KL ligger.

Regeringen spiller hasard med hele den offentlige sektor og med den danske model. Det skal vi sammen bekæmpe

»Heldagsskole – vi siger nej. Helle, Corydon og Antorini vil styre børnenes leg«, pryder således et banner, mens et andet viser billedet af KL’s chefforhandler, Michael Ziegler med skriften »Har du set et denne mand? Han er efterlyst for mord på den danske model« skrevet med store røde versaler.

LÆS OGSÅ

Underminering af den danske model
Budskabet er klart: Regeringen skal ikke blande sig i lærernes strid med kommunerne om deres arbejdstid. For gør de det, er det et opgør med den danske model, som vi kender den, og det kan ingen være tjent med.

Med denne klare besked i bagagen har en række fagforeninger i dag kaldt til store demonstrationer landet over og trods det baske vejrlig, er fremmødet massivt.

»Det er helt vildt, så mange, der er troppet op i dag. Det viser, hvor stor utilfredsheden er med det, regeringen for tiden har gang i. Den har jo helt oplagt haft en på forhånd fasttømret drejebog for de igangværende forhandlinger. Man lægger en rigid ramme ned over lærerne, der hæmmer al kreativitet og innovation. Det værste er, at børnene er dem, der ender med sorteper til slut«, siger en indigneret og oprørt Mathias Munkstrup, der i fire år har undervist på Byskolen i Nakskov.

»De mister deres barndom«
Og han bakkes op af Karl Rolfsager, der på tyvende år har lært folkeskolens elever at læse og skrive, mens som nu er alvorligt bekymret for både skolens faglige indhold og for børnenes generelle trivsel.

»Jeg er her i dag dels som lærer og dels som far. Som lærer, fordi det er grotesk, hvordan vi sættes helt udenfor indflydelse i forhandlingerne, der – hvis KL og regeringen får sin vilje – helt sikkert vil betyde, at kvaliteten af undervisningen bliver mærkbart forringet«.

»Og som far, fordi jeg ikke vil have, at mine børn skal være i skole fra 8-15:30 hver eneste dag. De mister deres barndom, for med heldagsskolen fratager man dem jo muligheden for selv at bestemme, hvornår de vil i SFO, og hvornår de vil lege med deres kammerater. Det kommer der ikke noget godt ud af«, siger han med et bedrøveligt blik i øjnene.

»Anders, Anders, Anders, Anders…«
Anderledes begejstring er der, når formanden for lærerne, Anders Bondo Christensen, indtager scenen for som den tredje i rækken af oplægsholdere- herunder komikeren Sebastian Dorset og FTF-formand Bente Sorgenfrey, at tale dunder mod KL og regeringens tilsyneladende tætte parløb.

Heldagsskole – vi siger nej. Helle, Corydon og Antorini vil styre børnenes leg

Klapsalver og et veritabelt jubelbrøl bryder således ud, da formanden træder frem, og tilråb som »god kamp« og »kom så Anders« blander sig med det mere taktfaste »Anders, Anders, Anders…«, som de fra nær og fjern og i busser tilrejsende demonstranter gjalder ud for fuld udblæsning.

Og det er da også en synligt rørt Anders Bondo, der med store øjne betragter det kulørte hav af lærere, elever, forældre og repræsentanter fra andre faggrupper, der efterhånden fylder det meste af Slotspladsen op.

»Det er et fantastisk syn at stå heroppe. Jeg kan svært beskrive, hvor hamrende stolt jeg er over at være her med så mange tilhørere. Det viser, at vi ikke står alene i kampen mod finansdrengene, der med deres regnemodeller i den røde bygning ved siden af (Finansministeriet,red), viser, at de ikke aner, hvad engagement og begejstring betyder for børnenes læring«.

»Regeringen spiller hasard med hele den offentlige sektor og med den danske model. Det skal vi sammen bekæmpe«, siger han foran de vinterklædte demonstranter, der kvitterer med højlydt applaus og ivrig klappen.

Næste i rækken, der står for skud

En af dem er den 41-årige klubpædagog, Ronni Ramm, der repræsenterer en af de faggrupper, der i dag er troppet op for at udvise sympati med lærerne, men også for at give udtryk for den frygt, han har for at blive den næste i rækken, der - som han ser det - må lide under regeringens indblanding i forhandlingerne arbejdsmarkedets parter imellem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er jo godt klar over, at vi står for skud næste gang«, siger han mens han med hænder, der er blå af kulde knuger fast om et flag, der kort og godt kræver, at »Aftaleretten skal bevares!«.

LÆS OGSÅ

Om den bliver det, vil den kommende tids forhandlinger vise.

På fredag mødes lærerne og kommunerne igen for at forsøge at finde frem til en løsning på uenighederne om en ny arbejdstidsaftale.

Lykkes det ikke, har Kommunernes Landsforening varslet lockout af lærerne fra 1. april.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce