Langt de fleste ofre for menneskehandel i Danmark er fra Nigeria, oftest handles de til prostitution.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild.

Langt de fleste ofre for menneskehandel i Danmark er fra Nigeria, oftest handles de til prostitution.

Indsats mod menneskehandel slår fejl trods stort politisk fokus

Der er store problemer i stort set alle led af indsatsen mod menneske-handel, viser evaluering.

Danmark

Der er ikke ret meget, der lykkes. Man ved ikke altid, om det er en bagmand eller et offer, man forsøger at hjælpe, og når man så prøver, går det ofte galt. Over halvdelen af ofrene forsvinder, og kun få angiver deres bagmænd. Sådan lyder den korte udgave af en evaluering af forsøget på at hjælpe de kvinder, der bliver sendt til Danmark for at arbejde som prostituerede.

Evalueringen kommer, efter der de seneste år er blevet sat stadig flere penge af til området. Alene fra 2015 til 2018 er der øremærket 108 millioner til opgaven.

Problemerne med indsatsen begynder ifølge evalueringen, der er lavet af den uvildige analysevirksomhed Als Research, allerede, når de danske myndigheder første gang kommer i kontakt med kvinderne. Ofte fordi de bliver anholdt på gaden uden gyldig opholdstilladelse. Så skal Udlændingestyrelsen afgøre, om kvinden er et offer for menneskehandel. Men disse identifikationer er alt for usikre, lyder kritikken.

»Identifikationerne giver jeg ikke meget for. Der ryger for mange tunge igennem – selv mamaerne (ofrenes bagmænd, red.) ryger gennem nettet. Nogle af dem, som har været med til at tvinge de andre kvinder ud på gaden, har jeg mødt i hjælpetilbuddene. Helt ærligt. De har jo siddet og gjort grin med det og fortalt, hvordan de gør«, udtaler en anonym informant i evalueringen

Vurderingen af handelsspørgsmålet er vigtigt, fordi det afgør, om kvinderne, der opholder sig illegalt i Danmark, ryger videre i hjælpetilbud, eller om de skal sendes hjem. Problemet med proceduren er, at kvinderne kun må tilbageholdes af politiet i 72 timer, når de opholder sig i Danmark illegalt. Derfor bliver vurderingen typisk afgjort på baggrund af en times samtale med kvinderne.

Langt de fleste af kvinderne er nigerianere nu, og der er altså kommet noget migration ind over. Mange af dem har selv været med til at planlægge deres tur til Europa og på forhånd vidst, hvad de skulle, og de vil ikke hjem igen. De vil tjene penge

»Det betyder, at det er svært at nå at vurdere handelsspørgsmålet på et tilstrækkeligt sikkert grundlag«, siger Bjarke Følner, der er chefkonsulent i Als Research.

Kvinderne forsvinder

Meget bedre går det ikke for indsatsen, når de vurderede ofre kommer på krisecenter. Over halvdelen af kvinderne smutter nemlig igen. I 2014 og 2015 modtog krisecentret 79 kvinder, hvoraf 35 efter kort tid er forsvundet fra krisecentret, mens 22 kvinder er trådt ud af støttetilbuddet. Samtidig er det få af kvinderne, der tager imod indsatsens kronjuvel – de såkaldte forberedte hjemsendelser. Her kan kvinderne få lov til at blive i Danmark i op til 120 dage, mens de får støtte, inden de sendes hjem med 50.000 kroner på lommen. Kun 11 af de 79 kvinder tog imod den forberedte hjemsendelse.

Ifølge de eksperter og ngo’er, som Politiken har talt med, er problemet med indsatsen, at den bygger på et for snævert offerbillede af en handlet kvinde.

»Langt de fleste af kvinderne er nigerianere nu, og der er altså kommet noget migration ind over. Mange af dem har selv været med til at planlægge deres tur til Europa og på forhånd vidst, hvad de skulle, og de vil ikke hjem igen. De vil tjene penge«, siger Kira West, der er forstander i ngo’en Reden International.

Derfor forsøger mange i stedet at omgå systemet. For at undgå at blive deporteret fortæller de deres handelshistorier, så de kan komme på krisecenter, og derefter smutter de altså tilbage til gaden igen. Sådan kan de være igennem den danske hjælpemølle både to, tre og fire gange, lyder det fra Københavns politis udlændingekontrolsektion i evalueringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At mange af kvinderne ikke vil have den hjælp, som indsatsen tilbyder, gør det også svært at hjælpe de kvinder, der gerne vil have hjælp på krisecentret. Krisecentrets egen informant bemærker i evalueringen, at enkelte af kvinderne »helt klart har en anden agenda« med deres ophold på centret – eksempelvis at få andre kvinder tilbage på gaden og sørge for, at de ikke fortæller personalet om bagmænd.

Kun få angiver deres bagmænd. Ifølge tal fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter blev der i perioden 2010-2015 rejst sigtelse for menneskehandel mod 111 personer. Blot 2 af sagerne omfattede nigerianske, hvilket i evalueringen beskrives som »bemærkelsesværdigt«, da hovedparten af ofrene er nigerianere.

Selv om flere af kvinderne godt har vidst, hvad de skulle i Danmark, er de ifølge antropolog og forsker i menneskehandel ved Dansk Institut for Internationale Studier Sine Plambech stadig ofre for menneskehandel.

»Der er nogle mennesker, der har udnyttet, at kvinderne kommer fra en så sårbar situation, at de er villige til gå så langt, og så fastholder man dem i prostitutionen ved at true dem og deres familier, hvis der ikke bliver betalt», siger hun.

Evalueringen peger på, at man bliver nødt til at give kvinderne nogle bedre incitamenter til at angive deres bagmænd. Og her kunne man med fordel kigge på mulighederne for midlertidig opholdstilladelse, lyder det. Den mulighed er Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet klar til at se på, lyder meldingerne.

»Udfordringen er, at selvom kvinderne kommer på krisecenter, så skylder de stadig deres bagmænd penge. Vi mener, at der i stedet skal være et jobtibud til dem fra den dag, de kommer på krisecentret, så de kan betale deres bagmænd af og forsørge sig selv«, siger Alternativets ligestillingsordfører, Carolina Magdalene Maier.

Den vej mener Dansk Folkeparti og regeringen ikke, at man skal gå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Enhver kan sige sig selv, hvad det vil skabe af incitamenter eller potentielle bagveje til et liv i Danmark«, siger den nye minister for ligestilling og nordisk samarbejde, Karen Ellemann (V).

Hun pointerer, at hun tager problemstillingerne i evalueringen »meget seriøst« og er optaget af at få fulgt op på dem.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce