Ifølge politiet er det nødvendigt at begrænse antallet af nigerianske prostituerede i København.
Foto: Martin Bubrandt

Ifølge politiet er det nødvendigt at begrænse antallet af nigerianske prostituerede i København.

Politi: Nigerianske prostituerede gramser familiefædre i bukserne

Nigerianske kvinder, der er ofre for menneskehandel, bliver anholdt i Danmark.

Danmark

»Vi er nødt til at begrænse antallet af nigerianske kvinder på gaden. Ellers overtager de fuldstændig om natten, og så kan vi ikke kontrollere det«.

Sådan lyder svaret fra politikommisær Carsten Ahrends til spørgsmålet om, hvorfor politiet anholder kvinder, der i manges øjne er ofre. Carsten Ahrends arbejder i afdelingen for personfarlig kriminalitet, som koordinerer indsatsen mod ulovlig prostitution i Danmark. Ifølge Carsten Ahrends har politiet gennemført en del aktioner inden for de sidste måneder, fordi »de afrikanske kvinder er blevet mere dominerende i gadebilledet«:

»Der er kommet flere af dem, og samtidig er de meget aggressive i deres markedsføring«.

Flere ngo’er peger på, at de nigerianske kvinder på Istedgade er ofre for menneskehandel, og at de bliver skræmte af politiet, fordi de ikke vil sendes hjem. De har en gæld til deres bagmænd, som de er nødt til at tjene penge til. Men ifølge Carsten Ahrends er der mange hensyn, politiet er nødt til at tage:

»Hoteller og restauranter klager til lokalpolitiet, når der er for mange, fordi det skræmmer kunderne væk. Når der er rigtig mange, står de helt oppe ad Vesterbrogade og gramser familiefædre i bukserne, når de kommer fra en Tivoli-tur med familien, og en beboer fortalte, at han om aftenen tog sin motorcykel og kørte de 500 m ned til kiosken, hvis han skulle handle om aftenen, fordi han igen og igen blev antastet af de afrikanske prostituerede. Det skal holdes på et acceptabelt niveau«, siger han.

Der er kommet flere af dem, og samtidig er de meget aggressive i deres markedsføring

Carsten Ahrends erkender, at kvinderne er ofre, men politiet er nødt til at anholde dem for at signalere, at det har en konsekvens for dem at bryde loven:

»Men det skal ikke tangere til, at vi jagter rundt efter dem, for det er ikke det, der er meningen. Og de, der bliver anholdt, får jo tilbudt hjælp. Det burde i hvert fald være en hjælp for dem, for det er først, når de har været i kontakt med politiet, at de får noget støtte fra det danske samfund, når Center Mod Menneskehandel kommer ind over«, siger han.

Han forklarer, at det er udlændingekontrollen, der rent praktisk anholder kvinderne på gaden, når de har vurderet, at de er prostituerede. Kvinderne bliver sigtet for ulovligt arbejde, fordi de typisk ikke har arbejdstilladelse i Danmark, har overtrådt indrejseforbud eller slet ikke har tilladelse til at være i Danmark. Herefter bliver Center Mod Menneskehandel underrettet og kommer ud og interviewer kvinderne. De vurderer, om kvinderne er handlede, og den vurdering bliver sammen med politirapporten sendt til Udlændingestyrelsen, som typisk laver samme vurdering:

»Så bliver sagen lukket, og kvinderne sendes til et center, hvor de får tilkendt en refleksionsperiode på op til 120 dage. I den periode kan de være i Danmark og få tilbudt forskellige former for hjælp, for eksempel psykologhjælp. Og så får de tilbudt en frivillig hjemsendelse med økonomisk støtte«.

Ifølge Carsten Ahrends er det dog de færreste kvinder, der når så langt: »De fleste forsvinder, inden vi når til hjemsendelsen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce