Cristina Lage skal som formand for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stå i spidsen for at nedbringe de tårnhøje sagsbehandlingstider på arbejdsskadesager, alt imens den udflytningsramte styrelse bløder erfarne medarbejdere.
Foto: Finn Frandsen

Cristina Lage skal som formand for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stå i spidsen for at nedbringe de tårnhøje sagsbehandlingstider på arbejdsskadesager, alt imens den udflytningsramte styrelse bløder erfarne medarbejdere.

Formand: Det tager tid, men vi skal blive bedre

Interview. Det vil tage år, før de stærkt kritiserede ventetider hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for de arbejdsskadede er tilbage på et acceptabelt niveau, erkender formanden for myndigheden.

Danmark

Den første overskrift med en streg under lyder ’Det værste’. Den næste hedder ’Ond cirkel’.

Cristina Lage har som forberedelse til interviewet taget noter på sin iPad. Den 62-årige kvinde med stor erfaring fra finanssektoren har indfundet sig i et mødelokale på øverste sal i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings seks etager høje murstensbygning på Østerbro. Hun tiltrådte i sommer posten som formand for det gamle Arbejdsskadestyrelsen, da den blev lagt ind under ATP og ændrede navn. Og hun står overfor noget af en opgave.

Hvis ikke før, blev hun klar over det, da hun stiftede bekendtskab med den statistik, der de senere år har hjemsøgt styrelsen og sikret den stor medieomtale.

I 2015 tog det i gennemsnit 26 måneder at behandle en sag, når en borger får anerkendt mén og tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke. I 2016 var forventningen 27 måneders sagsbehandlingstid. I praksis endte gennemsnittet på 28 måneder.

De lange sagsbehandlingstider har hun skrevet ind under ’Det værste’.

»Jeg tænkte: Hvordan kan man det? Hvordan hænger det overhovedet sammen? 27 måneder. Det går bare ikke. Det er jo nogle af de hårdest ramte, af dem der har fået skader, så hvis man bare tænker på de skæbner, der ligger i det, så er det jo ikke til at holde ud«, siger Cristina Lage.

50.000 sager om året

De seneste år har det gamle Arbejdsskadestyrelsen, som årligt træffer afgørelse i cirka 50.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på jobbet, flere gange fået kritik for sin sagsbehandling.

Kvaliteten optræder som et punkt under overskriften ’Ond cirkel’ på iPad’en. I 2014 fandt Kammeradvokaten fejl i mere end en fjerdedel af de 98 undersøgte sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er siden steget fra 19 til 28 måneder i de sværeste af sagerne.

Et fejlslagent forsøg på at erstatte det 26 år gamle it-system hænger desuden som en »sort sky« over organisationen, som Cristina Lage beskriver det. Og mere end 100 ansatte har taget afsked med arbejdspladsen, efter det i oktober 2015 stod klart, at de var omfattet af regeringens planer om at flytte en række arbejdspladser ud af hovedstaden.

Langsomt i 2017 og 2018 vil man se, at tendensen går den rigtige vej. I 2019 og 2020 skulle vi gerne være på plads, så vi er tilbage der, hvor vi kan være bekendt at være som institution i samfundet.

Alvoren til trods er der ikke udsigt til, at de lange ventetider bliver barberet mærkbart ned i den nærmeste fremtid.

Spørger man formanden, hvad der i hendes øjne er en retfærdig sagsbehandlingstid, lyder svaret 12 måneder. Som loven i øvrigt også tilsiger for de skader, der er forårsaget af ulykker på arbejdspladsen. Og det er også det mål, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu stiler efter. Hvis sager trækker længere ud, må det i hvert fald ikke være på grund af langsommelighed i administrationen, »så skal det være fordi, man venter på en lægeerklæring mere, end man plejer, eller der skal en markant regelforenkling til«, siger hun.

Men der kommer til at gå år, før man når visionen, erkender hun.

»Det er et kæmpe tog at sætte i gang. Langsomt i 2017 og 2018 vil man se, at tendensen går den rigtige vej. I 2019 og 2020 skulle vi gerne være på plads, så vi er tilbage der, hvor vi kan være bekendt at være som institution i samfundet. Bestyrelsen kan ikke trylle, men vi kan træffe beslutninger, lige så snart, de skal træffes, og det har vi gjort«.

I første omgang er 38 ekstra mand hevet ind til at afvikle 5.000 sager, der er mere end 2 år gamle.

»En giftig cocktail«

Under overskriften ’Ond cirkel’ står også produktivitet efterfulgt af en nedadgående pil og personaleomsætning efterfulgt af en opadgående. Selv beskriver Cristina Lage den dalende produktivitet og den store medarbejderudskiftning som »en giftig cocktail«.

Hun lægger ikke skjul på, at udflytningen påvirker sagsbehandlingstiderne negativt, fordi flytteplanerne har medført en lang række opsigelser. Det betyder, at nye medarbejdere skal læres op i administrative processer og arbejdsskadesikringsloven. Det tager tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at »få kabalen til at gå op«, som Cristina Lage formulerer det, har man besluttet at skyde flytningen så længe som muligt.

»Udflytningen var ikke en beslutning, der blev taget godt imod, men som ledelse skal man håndtere den, så vi besluttede at begynde at rekruttere til de nye rammer, mens de medarbejdere som helst vil blive, får noget mere tid, så de ikke siger op i ren og skær irritation«, siger hun.

I takt med at de gamle medarbejdere siger op og tjekker ud fra kontoret på ydre Østerbro, starter de nyansatte på kontorerne i Vordingborg og Haderslev. Først i januar 2019 skal der være lukket og slukket i københavnafdelingen.

At udskifte et it-system

Selv om udfordringerne er mange, er Cristina Lage ikke i tvivl om, at ambitionen nok skal lykkes. Højt på dagsordenen står, at det gamle it-system skiftes ud, men det bliver først i 2020, når man har været igennem den proces, det er at vælge et nyt system. Et nyudviklet uddannelseskoncept skal uddanne de nyansatte hurtigere og tage højde for, hvordan man kan fordele opgaverne.

Jeg håber, det vil fremstå, hvor alvorligt vi tager den her opgave. Det er jo det eneste ordentlige, jeg kan sige.

Skaber så mange nye medarbejdere ikke en fornyet risiko for fejl i sagsbehandlingen?

»Det er i hvert fald et punkt, vi har kigget på. Og samtidig med, at vi ikke kan have, at det går ud over kvaliteten igen, så kan vi heller ikke leve med, at sagerne skal tage længere tid. Så hvad pokker gør vi? Svaret er, at vi har indført nye kvalitetskontrolprocesser«.

Men er det et realistisk scenarie, at antallet af fejl bliver bragt ned, samtidig med at man mister erfarne kræfter?

»Altså, vi har ikke andre muligheder. Og jeg siger ikke, det lykkes i første shot, og jeg siger ikke, at det ikke er en svær proces, men igen: det skal vi bare«.

Det virker næsten naturstridigt, når du på den ene side siger, at opsigelser i forbindelse med udflytningen medfører længere sagsbehandlingstider, og så samtidig har en ambition om lige frem at nedbringe dem i den kommende periode?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På et tidspunkt har dem, der er her, forhåbentlig gjort op med sig selv, at arbejdsglæden skal tilbage. Og jamen, så vil det jo aftage. Og i mellemtiden har vi så måske fundet en god måde at lære at uddanne på, som ikke er så ressourcekrævende som før. Nød lærer nøgen kvinde at spinde«.

Politiken skrev tilbage i august om veteranen Poul Simon Hansen, der ventede flere år på en afgørelse, og kan i dag fortælle om Stine Avnesø, som fik en arbejdsskade i 2010, og stadig venter på en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selvom Cristina Lage ikke vil kommentere på konkrete sager, gør det indtryk på hende.

»Jeg håber, det vil fremstå, hvor alvorligt vi tager den her opgave. Det er jo det eneste ordentlige, jeg kan sige. Og så vil jeg simpelthen bare arbejde benhårdt på det«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce