159 omkom under mordbranden på 'Scandinavian Star' i 1990.
Foto: Erik Kragh

159 omkom under mordbranden på 'Scandinavian Star' i 1990.

Prisen på 'Scandinavian Star' blev pustet op kort før mordbrand

Sælgeren af ’Scandinavian Star’ har i årevis sagt, at der var tre købere til den høje pris, som skibet blev solgt til en uge før branden. Men det afviser alle tre.

Danmark

Kun en uge før mordbranden på ’Scandinavian Star’ i april 1990 blev skibets værdi fordoblet ved en usædvanlig handel – og der blev tegnet en stor forsikring på 24 millioner dollars.

Det har givet næring til teorien om, at der var tale om forsikringssvindel, da skibet brændte, og 159 omkom.

Men hidtil har forretningsmanden Niels-Erik Lund, der formidlede salget af skibet for det amerikanske selskab Sea Escape, erklæret over for dansk og norsk politi, at skibets fordoblede værdi var markedsværdien. Ifølge Lund var der tre andre seriøse købere til den pris på 21,7 millioner dollars, som forretningsmanden Henrik Johansen købte skibet for.

Mulige købere ville ikke købe

Men disse mulige købere siger nu, at de ikke ville købe ’Scandinavian Star’ – og slet ikke til den høje pris. Det fremgår af Politikens interview med kilder i flere lande og af centrale dokumenter.

Niels-Erik Lund har blandt andet sagt, at der var en færdigforhandlet aftale med Polferries, som ledte efter et skib til især godstransport mellem Polen og Sverige. Men den daværende topchef i Polferries, Stefan Gebicki, afviser, at der var en aftale. Han inspicerede skibet i Florida i spidsen for en polsk delegation fire måneder før mordbranden.

»Det var et skib for ældre mennesker, som elsker at spille på kasino. Det var ikke en færge, som kunne bruges på en rute mellem Polen og Sverige«, siger han.

Alt for høj pris

Stefan Gebicki mener, at SeaEscapes prisskilt på 20 millioner dollars oversteg skibets værdi mindst to gange.

»Jeg sagde til sælgeren: »Jeg vil aldrig købe denne færge««, siger han.

Niels-Erik Lund har også fortalt, at skibsmægler Rolf Knudtzon skulle have haft en seriøs køber. Men Knudtzon har i en afhøring sagt, at han ikke kan huske, at han havde en køber til ’Scandinavian Star’. Den tredje rederi, som ifølge Niels-Erik Lund var seriøst interesseret, var fra Tunesien. Men norsk politi har fået oplyst, at det kun var interesseret i at leje skibet.

Trods adskillige henvendelser er Niels-Erik Lund ikke vendt tilbage for at kommentere de nye oplysninger.

Men over for norsk politi har han fastholdt sin version og kalder Stefan Gebickis udlægning for »nonsens«. Han anerkender heller ikke de andres forklaring.

Niels-Erik Lund har dog ikke kunnet fremlægge dokumentation over for politiet. Amerikanske SeaEscape endte med at få udbetalt 14 af de 24 millioner dollars efter mordbranden, fordi Henrik Johansen ikke havde betalt for skibet.

Sagen blev henlagt som uopklaret

Oslo Politi henlagde ellers sagen i august sidste år som uopklaret, fordi politiet opgav at finde gerningsmændene og heller ikke kunne finde en sammenhæng mellem forsikringen og mordbranden.

Det har overlevende og pårørende klaget over, og forelagt forløbet siger skibsinspektør og skibsteknisk efterforsker for den private norske ekspertgruppe Stiftelsen, Gisle Weddegjerde, at der kan være et økonomisk motiv til forsikringssvindel.

»Når skibets værdi pludselig bliver pustet så meget op, er den sum utopisk. Men det giver mulighed for en høj forsikring, og så kan der være et økonomisk motiv til forsikringssvindel. Desuden virker brandforløbene systematiske og teknisk planlagt, så det kan ikke have været en enlig pyroman«, siger Gisle Weddegjerde.

Støttegruppe mener, sagen skal genåbnes

Talsmand Jan Harsem fra den norske støttegruppe af overlevende og pårørende mener, at sagen skal genåbnes.

»Da politiet åbnede efterforskningen med udgangspunkt i de økonomiske forhold, og disse centrale spørgsmål stadig står åbne, kan man ikke stoppe efterforskningen«, siger Jan Harsem.

Forelagt forløbet skriver Oslo Politis pressechef, Unni Turid Grøndal, i en e-mail, at disse spørgsmål vil indgå i behandlingen af klagen over henlæggelsen.

»Vi finder ikke grund til at foregribe dette i medierne«, skriver hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce