For 15-årige Alice Banks og hendes kammerater på Sportsefterskolen Sjælsølund kan tankerne om fremtiden af og til blive så allestedsnærværende, at nutiden bliver helt ubærlig.
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

For 15-årige Alice Banks og hendes kammerater på Sportsefterskolen Sjælsølund kan tankerne om fremtiden af og til blive så allestedsnærværende, at nutiden bliver helt ubærlig.

Unge bliver stressede: Kapløbet om fremtiden starter allerede som 15-årig

Vi har med en generation at gøre, der er veldisciplineret, og har blikket stift rettet imod fremtiden. Men som også risikerer at blive syge af det, siger ungdomsforsker.

Frokostens første spisehold er ved at blive afløst, og kantinen på Sportsefterskolen Sjælsølund befinder sig derfor i et larmende kaos af teenagere, der finder frem til deres pladser ved bordene.

De 140 elever på skolens 9. og 10. klasser er alle på den grænse mellem at være barn og voksen, der giver sig til kende i drengestemmer, der knækker over - og i elevernes udseende:

Nogle af dem ligner børn, imens andre sagtens kunne forveksles med personer, der om lidt skal have studenterhuen på hovedet.

To af dem er ved at komme op og slås ved buffeten, og en lærer haster derop for at stoppe tumulten og forhindre kogt torsk i at flyve til alle sider.

De er også et sted i livet, hvor de allerede nu føler sig presset til at skulle tage store valg. Hvilken uddannelse vil de starte på, og hvilken karriere vil de bruge livet på? Hvem vil de overhovedet gerne være?

Valg, der fylder mere hos unge i dag end tidligere.

»Jeg kender flere, både her på skolen og derhjemme, som nærmest allerede har lagt en uddannelsesplan for resten af livet. Som bare ved, hvad de skal, og har styr på tingene. Og så sidder jeg selv her og tænker over, hvad det egentlig er, jeg vil?«, siger 15-årige Alice Banks.

Både for hende og to andre elever, Oliver Palmquist og Malou Thomsen, føles det af og til som om, at de allerede nu skal have taget alle de store beslutninger.

Presset om at præstere og få gode karakterer udmønter sig derfor i stress og søvnløse nætter.

»Ens lektier og afleveringer fører jo videre til ens standpunktskarakterer, som fører videre til den uddannelse, som man kan komme ind på. Som fører videre til det, man skal lave resten af sit liv. Det er ret overvældende«, siger Malou Thomsen, der også er 15 år.

Malou, Oliver og Alice føler alle at året på efterskole er et frirum. Her kan de kombinere skole og fritid med personlig udvikling. Selv her bobler de mange bekymringer om fremtiden dog ofte op til overfladen.
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

Malou, Oliver og Alice føler alle at året på efterskole er et frirum. Her kan de kombinere skole og fritid med personlig udvikling. Selv her bobler de mange bekymringer om fremtiden dog ofte op til overfladen.

Tankerne kammede over

Malou er ikke den eneste, der har det sådan. Både danske og udenlandske undersøgelser viser nemlig, at unge i dag er mere stressede end tidligere.

»Vi har med en generation at gøre, der er veldisciplineret, og har blikket stift rettet imod fremtiden. Men som også risikerer at blive syge af det«, siger Noemi Katznelson, der er centerleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet CPH.

Hun fortæller, at unge i slutningen af folkeskolen og i gymnasiet i stigende grad oplever stresssymptomer som hovedpine og søvnløshed som følge af presset fra uddannelsessystemet.

Jeg tænker stadig meget over det, når jeg skriver opgaver. Om den er god nok, og om jeg nogensinde bliver til noget. Om jeg overhovedet duer til noget. Jeg kan godt blive helt opgivende og tænke, at det hele også kan være lige meget

Det er noget, som de tre elever på Sportsefterskolen Sjælsølund godt kan genkendende. Alice Banks fortæller, at hun på et tidspunkt blev nødt til at tage hjem i et par dage, fordi tankerne om fremtiden kammede over.

»Jeg kunne ikke sove og havde ikke lyst til at snakke med nogen. Jeg kunne ikke overskue andet end at ligge og se ud i luften«, siger hun.

Imens hun fortæller, sidder de andre og nikker med blikket rettet imod hende. Så tager Malou ordet:

»Jeg har det svært ved at sige nej til det sociale. Og det blev for meget en dag, hvor jeg også havde jeg en masse lektier, og havde haft svært ved at koncentrere mig om skolen. Jeg blev ked af det, fordi jeg ikke følte, at jeg er på rette vej. Selvom det føles som om, at alle andre er det«.

16-årige Oliver Palmquist følte sig allerede presset af uddannelsessystemet i 8. klasse. Hans bud på et godt ungdomsliv er et, hvor man kan være sammen med gode venner samtidig med, at man har en god skoletid.
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

16-årige Oliver Palmquist følte sig allerede presset af uddannelsessystemet i 8. klasse. Hans bud på et godt ungdomsliv er et, hvor man kan være sammen med gode venner samtidig med, at man har en god skoletid.

Bliver jeg nogensinde til noget?

For Oliver Palmquist kom usikkerheden over fremtiden allerede til udtryk i 8. klasse. Han pjækkede af og til, hvis ikke han havde lavet lektier. Han var bange for at blive set som underpræsterende og uintelligent.

»Jeg tænker stadig meget over det, når jeg skriver opgaver«, siger Oliver. »Om den er god nok, og om jeg nogensinde bliver til noget. Om jeg overhovedet duer til noget. Jeg kan godt blive helt opgivende og tænke, at det hele også kan være lige meget«.

Ingen af de tre elever ved præcist, hvad de har lyst til at bruge resten af deres liv på. For selvom de har idéer, så kan det jo være, at tingene har ændret sig om to år.

Pigerne hælder lige nu mest til gymnasiet, hvorefter de vil tage et par sabbatår for at finde ud af, hvad de vil.

Jeg ved ikke engang, om gymnasiet er det, der er bedst for mig. Det er jo bare det åbenlyse. Jeg føler i hvert fald ret meget, at der er et pres på mig for at vælge mit liv lige nu. At fremtiden ånder mig i nakken

Oliver regner i stedet med at tage friåret næste år, hvor han skal i 10. klasse. Senere har han overvejet at søge ind til forsvaret, hvor han tidligere har været en uge i praktik.

»Kammeratskabet tiltaler mig rigtig meget, og jeg tror også, det er udfordrende på en rigtig fed måde. Det er et job, som jeg godt kunne overveje«, siger han.

Malou regner med at starte på gymnasiet til sommer, men det er mest fordi, det er det, hendes venner og familie forventer.

»Jeg ved ikke engang, om det er det, der er bedst for mig. Det er jo bare det åbenlyse. Jeg føler i hvert fald ret meget, at der er et pres på mig for at vælge mit liv lige nu. At fremtiden ånder mig i nakken« siger hun og læner sig tilbage i sofaen.

For 15-årige Malou Thomsen er efterskolen en kombination af flere gode ting: Man får lov til at tilbringe tid med en masse mennesker samtidig med, at man får et solidt fagligt udbytte, der er klæder en godt på til gymnasiet.
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

For 15-årige Malou Thomsen er efterskolen en kombination af flere gode ting: Man får lov til at tilbringe tid med en masse mennesker samtidig med, at man får et solidt fagligt udbytte, der er klæder en godt på til gymnasiet.

Afholdenhed er ikke udbredt

En ny ungdomsundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 14-15-årige unge i dag har et markant mindre forbrug af alkohol, tobak og cannabis end for 10 år siden - samt er langt mindre kriminelle.

En af årsagerne er, at fremtiden simpelthen mere til stede i deres bevidsthed, og at de derfor tænker mere over deres handlinger.

»Jeg tror, at vi tager os mere sammen i dag. Hvis vi skal klare os godt senere i livet, så bliver vi nødt til at tage tingene seriøst allerede nu. Ellers er det jo ikke til at vide, hvor man havner. Og det er ikke rart at tænke på«, siger Alice Banks.

De andre giver hende ret, men mener alligevel, at man skal tage konklusion med et gran salt. De har alle prøvet at være fulde, og en af dem har også prøvet at ryge cigaretter flere gange.

En af dem har også prøvet at ryge hash en enkelt gang, selvom det var en ubehagelig oplevelse. Samtidig er det heller ikke udbredt i deres vennekredse slet ikke at røre alkohol.

»Selvom jeg ikke bryder mig om at drikke mig så fuld, at jeg mister kontrollen, så er det jo ikke fordi, at jeg ikke tager til fest. Og blandt de fleste af mine venner er holdningen nok også, at det er lidt underligt, hvis man overhovedet ikke rører alkohol«, siger Oliver.

Malou mener også stadig, at der findes et gruppepres for at ryge og drikke, som kan være svært at modstå.

»Undtagen med smøger for det synes jeg er ulækkert. Så der føler jeg mig ikke fristet«, tilføjer hun.

Unge i dag kan stadig godt finde ud af at være sociale, mener 15-årige Alice Banks. De sidder tit og ser film eller serier, så selvom det foregår foran en skærm, så er man stadig sammen med hinanden.
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

Unge i dag kan stadig godt finde ud af at være sociale, mener 15-årige Alice Banks. De sidder tit og ser film eller serier, så selvom det foregår foran en skærm, så er man stadig sammen med hinanden.

Splattet æg på en politibil

Ungdomsundersøgelsens forfatter, retssociolog Flemming Balvig mener, at faldet i kriminalitet, og forbrug af alkohol og rusmidler, blandt andet kan skyldes, at unge i dag befinder sig mere hver for sig foran en skærm.

Og ikke som tidligere tiders børn og unge render rundt på gaden.

»Jeg er meget enig, for jeg kender mange drenge, der går hjem fra skole og bare hænger ud foran computerskærmen«, siger Malou.

Ifølge Oliver var det præcis sådan, at hans dage tit forløb, inden han startede på efterskolen. Han følte sig dog ikke afskåret fra omverdenen, da han løbende snakkede med de mennesker, han spillede med over nettet.

»Men selvom vi kunne prikke lidt til hinanden derinde, så er det jo ikke det samme som i virkeligheden. Man får ikke presset grænser og prøvet ting af på samme måde, som hvis man rendte rundt sammen på gaden og lavede ulykker«, medgiver han dog.

At presse grænser og lave dumme ting gør de desuden stadig. Men mest i weekenden når de er til fest.

»Mig og nogle andre var fulde, og havde af en eller anden grund et æg, som vi kastede på en tilfældig bil. Vi opdagede desværre, at det var en politibil. De var ikke helt tilfredse, men da de fandt ud af, hvor unge vi var, nøjedes de med at tage en alvorlig snak med os og sige, at vi skulle gå hjem«, siger Alice.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce